Annonce
Livsstil

Hvordan ville din hverdag være uden strøm?

For de fleste ville en hverdag uden strøm være fuldstændig uholdbar. Forestil dig bare en morgen uden varm kaffe, en dag i december uden lys eller mobiltelefonen uden strøm.

Det er nok de færreste af os, der til daglig tænker over, hvor afhængige vi egentlig er af strøm. Vi tager strømmen for givet, og det kan vi heldigvis også godt tillade os, for i Danmark har vi strøm i stikkontakten 99.997 procent af tiden.

Vi har en stærk tradition med forbrugerejede energiselskaber.

Det er forbrugerejede energiselskaber, der varetager en stor del af den el, der transporteres i det danske elnet, og sikrer, at vi alle sammen kan regne med, at der er strøm i stikkontakten hver dag året rundt. Og spørger man mig, så giver det rigtig god mening, at det er forbrugerejede energiselskaber, der står bag elforsyningen i Danmark.

El er el, men der er forskel på energiselskaber. Den værdi og de muligheder, som de forbrugerejede energiselskaber rummer, er vigtige for vores samfund, og jeg er overbevist om, at vi også i fremtiden med fordel kan udvikle vores samfund i fællesskab, som vi har gjort det med elforsyningen.

Men hvis vi skal holde fast i andelstanken, kræver det, at vi fortsat har motiverede og engagerede andelshavere, der involverer sig og bidrager. For andelstanken handler om at eje, drive og udvikle noget i fællesskab. Den grundlæggende tanke er, at et stærkt fællesskab giver de bedste muligheder for udvikling og fremdrift.

I de forbrugerejede energiselskaber indgår alle på lige vilkår, og hver andelshaver har én stemme - i modsætning til aktieselskaber, hvor indflydelsen afhænger af, hvor mange aktier man har.

Hos Energi Fyn ejer mere end 200.000 private husstande og virksomheder en lille del af Energi Fyn og elnettet på Fyn. Og når vi her i efteråret holder valg til vores repræsentantskab, har alle vores andelshavere mulighed for at stille op og stemme. Én elmåler giver én stemme.

At være ejet af kunderne er en stor styrke, men det er også en stor forpligtelse. Vi skal drive en sund og lønsom forretning med et langsigtet perspektiv og investere der, hvor det giver værdi for vores andelshavere. Det gør vi på flere forskellige fronter. Blandt andet gennem langsigtede investeringer i elnettet og fibernettet, i grøn energiproduktion og i lokalsamfundet med et erhvervsmæssigt eller kulturelt sigte.

Ligesom elforsyningen tager udbredelsen af fibernettet udgangspunkt i andelstanken om i fællesskab at udbrede samfundsnyttig teknologi til gavn for alle. Udrulningen af fibernet sker, fordi lokalsamfund står sammen. Dette skaber mulighed for udvikling på hele Fyn, hvilket ofte bliver forsømt af aktører med et mere kortsigtet mål om at opnå profit. Faktisk findes der ikke mange andre fynske virksomheder, der på samme måde skaber udvikling til gavn for Fyn og fynboerne.

Nærheden til vores andelshavere er essentiel, og det er afgørende, at vi har et motiveret og engageret repræsentantskab, der kan sikre, at vi også i fremtiden skaber værdi for alle vores andelshavere og bidrager til den fortsatte udvikling og velfærd på Fyn.

Jeg vil derfor gerne opfordre alle til aktivt at tage del i fællesskabet og udviklingen på Fyn ved at stille op som kandidat til vores repræsentantskab og ved at bruge deres stemme, så vi også fortsat har et forbrugerejet energiselskab på Fyn, der gør en forskel for Fyn og fynboerne. Brug din stemme og vær med til at skabe god energi på Fyn. Valget starter den 27. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce