Annonce
Mærk Aarhus

Hvorfor boller op og boller ned?

Foto: Den Gamle By
Hvorfor hedder det fastelavn? Oprindeligt var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste forud for påsken. Men hvad er op og ned? Museumsinspektør i Den Gamle By Christian Rasmussen kender historierne

Fastelavn. I dag er det en festlig dag i kalenderen. Børn klæder sig ud, slår katten af tønden og får en krone på hovedet og en titel, hvis man er den heldige, der får tønden til at falde til jorden.

Noget af den tradition er gammel, andet nyere. Og det er ikke kun gode

ting, historiebøgerne gemmer på, når man snakker fastelavn.

Ordet fastelavn stammer i virkeligheden fra det middelnedertyske ord

Vastelavent – som direkte oversat til dansk ville være faste-aften. Dagen før fastens begyndelse. Det kommer af, at man for mange år siden, da danskere var katolikker, skulle faste i 40 dage.

De sidste 40 dage op mod påsken.

Hvidt brød

Fasten, som oprindeligt begyndte onsdag – kaldet askeonsdag – i den syvende uge før påskedag, blev dog hurtigt udvidet til at vare yderligere tre dage. Disse fik navnene flæskesøndag, flæskemandag og hvide tirsdag.

Hvad der blev serveret både søndag og mandag, ligger navnet næsten op til, mens det var en lille smule mere åbent om tirsdagen. Hvide tirsdag. Her handlede det om hvidt brød, mel, sukker, æg og mælk.

Alt hvidt brød var en mulighed til fastelavn – men først fra 1821 har vi en bolle, som nu dissideret kaldes ”fastelavnsbolle”. Og som igennem de sidste mange år er er blevet et årligt tilbagevendende hit. Særligt de senere år er det blevet en sikker sællert hos enhver bager. Og også længe før det egentlig er fastelavn.

Smag historiens boller

For at få al fakta på plads i den historiske fastelavn er en sikker hjælp at henvende sig til Den Gamle Bys museumsinspektør, Christian Rasmussen, som har en både bred og passioneret viden, hvad mad og historie angår.

En mand, som for øvrigt mandag den 21. februar byder indenfor i Restaurant Gæstgivergården i Den Gamle By.

Her skal der smages på tre slags fastelavnsboller – naturligvis fra Den Gamle Bys egen bager. Tilmelding er mulig via www.dengamleby.dk

Sønderjysk hedeviger

Fastelavnsbollen i 1800-tallet var traditionelt en hvedebolle lavet på gærdej, som med tiden blev krydret med både kardemomme, sukat og rosiner.

Inspirationskilden til fastelavnsbollen fra 1821 finder man i Tyskland og i Sønderjylland.

- Jeg er fra Sønderjylland og her har man hedevigeren, en sønderjysk specialitet til fastelavn. Hedevigeren og fastelavnsbollen fra 1821 minder rigtig meget om hinanden. De har et fælles ophav, som trækker tråde helt tilbage 1400-tallets Tyskland, lyder det fra Christian.

Katten

- I gamle dage var der rent faktisk en levende kat i tønden. Det hed sig, at katten var et symbol på ondskab, og ved at jage den væk, når tønden var slået i stykker, jagede man ondskab væk, fortæller Christian.

Man ville fordrive mørket og det onde, symboliseret ved katten.

- For os i dag er det børnenes leg, men før i tiden var det en voksenfest, der i dens løjer kun blev overgået af julestuernes lege. Der var mænd klædt ud i kvindetøj, kvinder klædt i herretøj og andre løjer, hvor deltagere havde knap så meget tøj på. Samtidig blev der også drukket godt under flere af de her festligheder. Den slags huede bestemt ikke kirken, eller staten for den sags skyld og historiebøgerne kan da også fortælle om klager over den utroskab, drukkenskab og narrestreger, som fastelavnsløjerne bragte med sig. Op gennem 1600-tallet forbydes fastelavnsløjerne da også flere gange ved lov.

Riset

- Ligesom tønden heller ikke har den bedste forhistorie, er datidens brug af fastelavnsriset ej heller ret hjerteligt, lyder det.

- Fastelavnsriset har været kendt i Danmark siden 1700-tallet og har flere symbolske betydninger. Det er et strafferedskab. Visse fromme familiefædre havde efter reformationen den skik at prygle deres børn med ris på selveste langfredag.

- Hvis man tager sine katolske briller på, var formålet, rent fysisk, at minde børnene om Jesu lidelser.

- Samtidigt blev det at rise hinanden anset som et symbol på frugtbarhed.

Det vil sige, at karle og piger rise hinanden som en slags drilleleg.

Man kan finde skrevne ord på, at det i 1715 omtales, at ungkarle og jomfruer bød hinanden godmorgen ved at rise op og strø aske på hinanden. Når man slog hinanden med ris, fyldt med bristefærdige knopper, overførte man den spirende frugtbarhed til den person, der blev riset.

- Det er jo lidt en anden historie end det fastelavnsris, vi kender i dag, lyder det fra Christian.

Alarm 112 For abonnenter

Få det fulde overblik over Viby-sagen: Derfor endte drabsmand med 12 års fængsel for at stikke sin eks-hustru ihjel

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Aarhus

50 år som dronning: Jubilæum fejres med to ture i karet, hyldest på Rådhusets balkon og folkefest i Mindeparken

Byudvikling For abonnenter

Kommunen takker nej til milliongave fra bygherre: Tvivl om juraen nulstiller aftale

Debat

David Nielsen betalte prisen: Og nu er løsningen på AGF's krise åbenbart et seminar

Aarhus For abonnenter

Aarhus var i akut mangel på stemmetællere: Så fandt kommunen en løsning

Formand for landdistrikter om penge til sportshaller i bytte for flere vindmøller og solceller: - Det er slet ikke nok

Alarm 112

Så faldt dommen i Viby-knivstikkeri: Der var tale om drab - og straffen kunne have været højere

Aarhus For abonnenter

Bag om myten: Er Botanisk Have en voldtægtsmagnet som kvinder bør undgå om natten?

Kultur

Fejring i Mindeparken: Kæmpestort børnekor synger for Dronningen

Alarm 112

Fireårig datter ville gerne se sin mor: - Storebror måtte forklare, at far havde stukket hende ned, og at de ikke ville se mor igen

Se billederne: Kom med ind i Victor og Birgittes vilde drømmehus med 360 graders terrasse, snedkerkøkken og privat shelter direkte ned til åen

Byudvikling

Aarhus Havn er årsag til 17.000 job: Sådan er havnen kommet frem til tallet

AGF For abonnenter

David Nielsen fyldte mere på gangene i AGF, end de fleste lige aner - og derfor bliver hverdagen med en ny cheftræner også en helt anden nu for klubben, spillerne og fansene

AGF

AGF-duo klar til U21-landsholdet - men Hausner er forbigået