Annonce
Debat

Hvorfor et skoleliv på 2. klasse i Aarhus?

Aarhus Byråd skylder forældrene en forklaring på, hvorfor midlerne prioriteres sådan, at vores børn økonomisk set skal leve et skoleliv på 2. klasse og et fritidsliv på businessclass.

De århusianske folkeskoler står over for at skulle planlægge et nyt skoleår. En opgave, som byrådet har givet en hilsen med på vejen med kravet om, at der skal spares et stadigt stigende tocifret millionbeløb over de kommende fire år. Den tredje ­store sparerunde inden for få år.

Annonce

Folkeskolerne deler børn og bygninger med skole­fritidsordningerne (SFO) og SFO-lederne indgår i skolernes ledelsesteam. Men når det handler om driftsmidler til skole og SFO, hører lig­hederne op.

Byrådet har i de to seneste budgetforlig nemlig besluttet, at driftsmidler til undervisning og fritid fortsat skal være adskilt med vandtætte skotter.

I Aarhus har byrådet lagt et driftsniveau, hvor nettoudgiften pr. skoleelev pr. år ligger 2195 kr. under landsgennemsnittet, samlet set 65 mio. kr. mindre til undervisningen I Aarhus, mens nettoudgiften pr. SFO-barn pr. år ligger 6909 kr. over landsgennemsnittet - i alt 103 mio. kr. mere til fritidsordningerne i byen og dertil skal lægges forældrenes egenbetaling.

Skolerne kæmper hårdt med at få de økonomiske ­ender til at nå sammen og det er ikke ualmindeligt, at undervisningen låner større beløb af SFO for regnskabsmæssigt at kunne nå i mål.

Lokalpolitikerne skylder forældrene en forklaring på, hvorfor midlerne prioriteres sådan, at vores børn øko­nomisk set skal leve et skoleliv på 2. klasse og et fritidsliv på businessclass.

Det hænger i mit hoved dårligt sammen med, at ­folkeskolen anses for at ­være en af samfundets absolut vigtigste institutioner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Annonce