Annonce
Aarhus

Hyldest til heltemodig århusianer: Dronningen indviede ny statue i Mindeparken

Dronning Margrethe afslørede lørdag i Mindeparken en statue af Bernhard Arp Sindberg. Århusianeren reddede under Nanjing-massakren mindt 10.000 kinesere. Statuen er en gave fra Nanjing til Aarhus. Foto: Bo Amstrup/Scanpix
Bernhard Arp Sindberg, der reddede mange tusind menneskeliv under Nanjing-massakren, har fået en statue i fødebyen.

AARHUS: Sig navnet Bernhard Arp Sindberg til folk på Strøget i Aarhus.

Sandsynligheden for, at du i mandens fødeby bliver mødt med et meget spørgende blik, vil være stor.

Tag så til Nanjing og sig Sindberg – på kinesisk lyder det noget i retning af Sindebarr – og indbyggerne i millionbyen vil lyse op i glade og taknemmelige smil.

- I Nanjing kender alle Sindberg. Kina er et meget stort land, så der er selvfølgelig kinesere, der ikke kender Sindberg, men de fleste gør. Og i Najning gør alle, fortæller professor Yinquan Wang fra Nanjing.

Han er en del af den 40 mand store kinesiske delegation, der er i Aarhus for at hylde Bernhard Arp Sindberg og afsløre den statue, Nanjing har foræret Aarhus.

Under Nanjing-massakren i 1937 reddede Bernhard Arp Sindberg tusindvis af menneskeliv.

- Nanjing-massakren var de 106 mørkeste dage i menneskehedens historie, som Peng Zhengong, leder af den kinesiske delegation, formulerede det i sin tale.

Annonce
Bernhard Arp Sindberg er en påmindelse om, at et enkelt menneske kan gøre en forskel

dronning Margrethe i sin tale.

Varme og hengivenhed

Statuen er udført af de to kinesiske billedkunstnere Shang Rong, Fu Licheng og danske Lene Desmenti.

Den står i Mindeparken og blev lørdag afsløret af dronning Margrethe, der selv har besøgt Nanjing og set museet, der dokumenterer massakren.

- Det er tydeligt, at Bernhard Arp Sindberg har haft stor betydning for Nanjing og hele Kina. Og det var rørende at opleve den varme og hengivenhed, de nærer for Bernhard Arp Sindberg. Han er en påmindelse om, at et enkelt menneske kan gøre en forskel, sagde dronning Margrethe i sin tale.

Bernhard Arp Sindberg blev født i Schleppegrellsgade 19 i Aarhus C, og han havde så stor en portion eventyrlyst i blodet, at han allerede som 16-årig tog hyre på et skib med kurs mod New York.

I 1937 placerede skæbnen Bernhard Arp Sindberg lige midt i den anden kinesisk-japanske krig.

Den danske F. L. Schmidt-koncern havde sammen med et tysk firma netop opført en cementfabrik ved Nanjing. Den var ikke taget i brug, og Bernhard Arp Sindberg blev hyret som vagtmand.

Satte livet på spil

Kort efter søgte de første kinesiske familier ly for de blodtørstige japanske soldater på fabrikken. Mange fulgte, og til sidst var der 10.000 kinesere rundt om fabrikken.

Ikke alene lod Bernhard Arp Sindberg kineserne slå sig ned. Han fungerede også som deres læge og kørte i bil rundt i omegnen for at skaffe mad og drikke til flygtningene samtidig med, at han fotograferede de japanske grusomheder.

I hver eneste af Nanjing-massakrens 106 dage satte Bernhard Arp Sindberg sit liv på spil for at beskytte de 10.000 flygtninge. Og det lykkedes.

Men hvordan formåede en enlig dansker at holde en blodtørstig japansk hær fra at myrde, voldtage og tortere de kinesiske flygtninge under hans varetægt?

- Hans våben var det danske flag. Det vajede over fabrikken og holdt japanerne væk. De turde ikke fornærme et vestligt land, forklarer professor Yinquan Wang.

Statuen er udført af de to kinesiske billedkunstnere, Shang Rong og Fu Licheng samt danske Lene Desmentik. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Flere end 200.000 dræbte

Det hører dog med til historien, at der på cementfabrikken i Nanjing også opholdt sig den tyske ingeniør, Karl Günther.

Han flagede med det tyske hagekorsflag, og i 1936 var Japan, Tyskland og Italien gået sammen i alliancen Aksemagterne. Og japanerne havde formentlig heller ikke haft lyst til at fornærme en nær allieret.

En militærdomstol, nedsat efter Anden Verdenskrig, anslår antallet af dræbte under Nanjing-massakren til flere end 200.000. Og antallet af voldtægter var enormt. Et sted mellem 20.000 og 80.000, ifølge bogen The Rape of Nanking.

Ved afsløringen af statuen til ære for Bernhard Arp Sindberg talte også den kinesiske ambassadør i Danmark, Feng Tie, borgmester Jacob Bundsgaard og kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad.

Dronning Margrethe afslørede lørdag i Mindeparken en statue af Bernhard Arp Sindberg. Århusianeren reddede under Nanjing-massakren mindt 10.000 kinesere. Statuen er en gave fra Nanjing til Aarhus. Foto: Bo Amstrup/Scanpix
Dronning Margrethe afslørede lørdag i Mindeparken en statue af Bernhard Arp Sindberg. Århusianeren reddede under Nanjing-massakren mindt 10.000 kinesere. Statuen er en gave fra Nanjing til Aarhus. Foto: Bo Amstrup/Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bundsgaard: Jeg ser flere fordele ved at afskaffe rådmandsstyret

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Ransagning af bil førte politiet til skunklaboratorium: 100 ulovlige planter beslaglagt

Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Annonce