Annonce
Aarhus

Hypokondere ER syge og kan helbredes

Patienter med helbredsangst - også kendt som hypokondertilstand - lider og koster samfundet kassen. Nu har en forsker på Aarhus Universitetshospital udviklet en ny og effektiv behandling.

Fjernsynet er tændt. Familien hygger sig foran skærmen. Men i sofaen sidder familiefaderen og googler i smug. Symptom efter symptom bliver tjekket. Trykken for brystet. Åndenød. Svimmelhed. Alt sammen noget, han mærker på sin krop og som gør ham bange, for han er sikker på, at det er noget, han kan dø af.

Annonce

Det er umuligt for ham at følge med på skærmen. Men endnu værre: Børnene savner nærvær, og han kan ikke give dem det. Al sin energi bruger han på at tænke på, hvad han fejler.

Sådan var hverdagen for en familiefar, før han kom i behandling for svær helbredsangst.

Læs også »Se lige, den røde plet var der ikke i går...«

»Det påvirker livskvaliteten ekstremt. Det var som at leve i et paralleunivers,« fortæller han efter at være kommet ud på den anden side.

Han er en af de heldige.

Helbredsangst, også kendt som hypokondertilstand, rammer mellem fem og ni procent af befolkningen. De render til læge hele tiden med akutte symptomer. De har fire gange så mange sygedage som andre og er oftere på overførselsindkomst. De lider, og de koster samfundet kassen.

Alligevel er det sjældent, de får stillet den rigtige diagnose og kommer under behandling for det, de virkelig fejler: Angst for at fejle noget.

»Patienter med helbredsangst er en overset gruppe, og det er vigtigt for mig, at de bliver anerkendt. De er ikke indbildt syge. De fejler bare ikke det, de tror, de fejler,« siger Trine Eilenberg, afdelingen for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital.

Tidligere fandtes der slet ikke noget behandlingstilbud herhjemme rettet specifikt mod folk med helbredsangst. Det er der kommet nu.

Trine Eilenberg har netop afsluttet sit forskningsprojekt med en ph.d-afhandling, som handlede om at udvikle en ny og effektiv behandling af svær helbredsangst.

Og den virker. To tredjedele af deltagerne fik det markant bedre. Og 27 procent slap af med helbredsangsten.

Det er et meget tilfredsstillende resultat, når hun selv skal sige det, og de udenlandske opponenter, der deltog i det offentlige forsvar af afhandlingen, var enige.

Det danske projekt er lykkedes der, hvor andre har fejlet. I udlandet er mange faldet fra under behandlingsforløbet. Bare det at få de ramte til at anerkende deres diagnose kan nemlig være svært.

Det gjorde 125 ud af 126 danske deltagere, og det er en afgørende forudsætning for at lykkes med en behandling.

Trine Eilenberg tror accepten kan hænge sammen med, at vi herhjemme har skiftet den gamle diagnose hypokondertilstand ud med diagnosen svær helbredsangst.

»Hypokonder er en meget stigmatiserende betegnelse. Der ligger i den, at folk bilder sig ind, at de er syge. De ramte er til besvær og tager tiden fra de virkeligt syge, har det heddet sig. Men de er syge,« understreger hun igen og igen.

Alligevel er hun ikke meget for at tale om, at de bliver raske. Hun vælger i stedet at citere dem, der har deltaget i behandlingen:

»Mange taler om et liv før og efter. Tankerne har de stadig, men de lærer at håndtere dem og kan leve et mere normalt liv, lige som vi andre kan. Vi har forhåbentlig alle en snert af helbredsangst. Det er kun sundt at reagere, hvis vi tror, der er noget i vejen. Forskellen er, at vi kan slå tankerne væk igen. Folk med helbredsangst bliver viklet ind i deres tanker, så tankerne tager over. En let hovedpine, som kan forklares med for lidt søvn eller en begyndende forkølelse, bliver til et symptom på noget alvorligt som for eksempel en hjernetumor,« siger hun.

Og nu nærmer vi os den diagnose, hun gerne vil udbrede kendskabet til - og forståelsen for:

»Forskerne bruger diagnosen svær helbredsangst, hvis folk er plaget af svære, vedvarende tanker om alvorlig sygdom, som de er ude af stand til at stoppe. Tanker, som gør det svært for dem at passe deres arbejde og være sammen med ægtefælle og børn.«

Det lyder måske nemt nok. Men svær helbredsangst kan godt være en usynlig lidelse. Mange af de ramte har lært sig selv at navigere i deres tilstand og holde den skjult for andre, selv for deres ægtefæller og kærester. På arbejdspladsen undgår de frokostpausen, hvor der bliver smalltalket, de holder måske op med at gå til sport og trækker sig i det hele taget fra steder, hvor de kan blive eksponeret.

»Mange læser heller ikke aviser eller ser nyheder. Andre får deres ægtefælle til at bladre avisen først og advare, om der er noget om farlige sygdomme i. Nogle har ligefrem blokeret netdoktor på deres computer,« fortæller Trine Eilenberg.

Bedst som man tror, man har forstået, hvad helbredsangst er, bliver man forvirret igen. Billedet af personen, der kan numrene til både egen læge, akutnummeret og vagtlægen i hovedet, er ikke en myte. Men mens nogle vil rende lægen på dørene, vil andre helst undgå lægebesøg. De tager heller ikke medicin, ikke en gang vitaminpiller.

Andre tager måske nok en masse medicin, men læser med garanti ikke indlægssedlen, for så vil de straks mærke symptomer på alle bivirkninger.

»Folk ringer til deres læge for at blive beroliget, når de opdager et symptom. Andre bruger deres ægtefæller til beroligelse. Hvis ikke de bliver beroliget, vil de blive ekstra opmærksomme på symptomer, som kan bekræfte deres værste antagelser. Angsten kører sit eget løb i en ond cirkel. Når lægen har dæmpet angsten, kommer der måske noget nyt. Personen bliver afhængig af hele tiden at skulle have beroligelse og opsøger lægen igen og igen.«

Behandlingen, Trine Eilenberg har været med til at udvikle, er en ny form for gruppeterapi, som kan være lidt indviklet at forklare.

Kernen i den er, at mens man tidligere typiske arbejdede meget med indholdet af tankerne, som plagede de ramte, så ser psykologerne slet ikke på dem længere. I stedet forholder de sig til, hvad der sker, når tankerne kommer, og hvordan man kan forholde sig til dem.

»Kan det nu være sandt, at du har kræft? Det diskuterer vi slet ikke. Vi spørger: Hvad sker der, når tanken kommer? Hvordan forholder du dig til den? Hvad forhindrer den dig i at gøre? De lærer at handle mere frit, så angsten ikke styrer deres tanker. De får en tanke. Men tanken er ikke virkelighed. Familiefaderen i sofaen kan stadig få tankerne, men de påvirker ham ikke på samme måde, og de forhindrer ham ikke i at være sammen med sine børn,« forklarer Trine Eilenberg.

Det er endnu begrænset, hvor meget viden forskerne har om helbredsangst. Man ved, at helbredsangst rammer mænd og kvinder lige hyppigt. Kvinderne er dog dem, der går mest til læge og i det hele taget er mest opsøgende, så de er mest synlige.

Til gengæld tænker Trine Eilenberg, at det kan være sværest for mændene at lide af helbredsangst.

»Hos mændene opleves det ofte ekstra stigmatiserende og tabubelagt. Det bliver betragtet lidt som en kvindelidelse.«

Noget som måske vil overraske mange er, at svær helbredsangst ofte dukker op i en tidlig alder. Fra midten af tyverne til slutningen af tyverne er ikke ualmindeligt.

»Man kender ikke den præcise årsag til at nogle bliver ramt af svær helbredsangst. Men der skal noget til at udløse den. To faktorer ser ud til at skulle være til stede. En medfødt sårbarhed og en form for belastning eller stress. Det kan både være en positiv og en negativ belastning. Mange får børn på det tidspunkt. Det kan også være noget arbejdsrelateret. Tab eller skilsmisse og lignende. Der findes familier, hvor mange medlemmer er ramt, men om det skyldes social indlæring eller noget genetisk eller en kombination af begge dele, det ved vi ikke.«

Hvad helbredsangst hos en mor for eksempel kan gøre ved et barn, er der heller ikke forsket meget i. En af deltagerne i Trine Eilenbergs projekt, en intelligent og veluddannet mor, mødte for eksempel helt opløst op en dag, fordi hun var overbevist om at datterens influenzasymptomer betød, hun havde en hjernetumor og snart skulle dø.

»Hvilke signaler sender det mon til pigen? Det er nok ikke sundt. Vi vil i det hele taget meget gerne blive meget klogere på det her, så der kan sættes ind tidligere. Helbredsangst er jo ikke kun en stor belastning for den enkelte. Det er også en belastning for sundhedsvæsenet ,« siger Trine Eilenberg, som håber på at hele området får mere bevågenhed.

»Det er en frygtelig og temmelig overset lidelse. Det er meget nemmere at skaffe forskningsmidler, når det handler om kæft. Den gode nyhed er, at der nu findes en behandling, der virker. Og vi har plads til at behandle 80 patienter om året. Det er ikke mange, når vi ved, at fem procent af befolkningen lider af det her.«

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Røver slap af sted med to halve 200-kronesedler: Nu er han efterlyst af politiet

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Annonce