Annonce
Debat

Byudvikling: I Aarhus skal der være plads til mennesker med almindelige indkomster

Det, der er og altid har været Aarhus’ nerve, er den blandede befolkningssammensætning – heriblandt netop helt almindelige mennesker, men også byens mange unge, som giver byen sjæl og liv. En bopæl i Aarhus skal hverken koste hele månedslønninger i afdrag eller lade SU’en blive ædt op af tårnhøje huslejer, skriver Thorkild Simonsen, Flemming Knudsen og Anders Winnerskjold. Tegning: Jens Nex

Aarhus er et særligt sted på landkortet. Det er det, fordi en by ikke udgøres af bygrænser og byggerier, men af de mennesker, der befolker byen.

I Aarhus er der flere og flere, der vil være med – faktisk bliver vi omkring 4000 flere indbyggere hvert år. Kort sagt flokkes folk om Aarhus.

Det skyldes, at fremsynede byråd gennem årtier har lagt et afgørende fundament for byens udvikling - lad os som bare ét eksempel nævne beslutningen om at bygge ringgadebroen i 30’erne. Sporene for at gøre Aarhus til en attraktiv bopæl har således ligget længe – samtidig med, at vi har kunnet tiltrække stærke virksomheder og tilbyde et spændende, alsidigt kulturliv og uddannelsesinstitutioner med stor spændvidde og kvalitet.

Annonce


Men i takt med, at vi er blevet flere århusianere, er Aarhus også blevet en dyrere by at slå sig ned i. Det kan være dyrt at leje – og mulighederne for at købe er i større grad end tidligere forbeholdt en lille gruppe. Det er et problem, vi ikke blot kan acceptere, mener vi.

Thorkild Simonsen, Flemming Knudsen og Anders Winnerskjold


Det er blot nogle af de elementer, der over år har været med til at positionere vores by som et unikt tilfælde; ikke bare i Danmark, men internationalt. Byens positive udvikling og popularitet blandt både folk, der har boet her hele livet, og tilflyttere, der drages af livet her, skyldes målrettede indsatser fra rigtig mange mennesker og organisationer i Aarhus.

Men i takt med, at vi er blevet flere århusianere, er Aarhus også blevet en dyrere by at slå sig ned i. Det kan være dyrt at leje – og mulighederne for at købe er i større grad end tidligere forbeholdt en lille gruppe. Det er et problem, vi ikke blot kan acceptere, mener vi.

For os er det helt afgørende, at Aarhus er en by for alle – også dem med mindre indkomster. Aarhus skal ikke være en by, hvor de, der holder gaderne rene og flotte; de, der passer vores børn; eller de, der reparerer vores biler, så vi kommer sikkert frem, ikke har en reel mulighed for at bo, hvor de arbejder, fordi boligpriserne er på himmelflugt.

Det, der er og altid har været Aarhus’ nerve, er den blandede befolkningssammensætning – heriblandt netop helt almindelige mennesker, men også byens mange unge, som giver byen sjæl og liv. En bopæl i Aarhus skal hverken koste hele månedslønninger i afdrag eller lade SU’en blive ædt op af tårnhøje huslejer.

For os som tidligere og nuværende repræsentanter for det politiske niveau i Aarhus er det en afgørende kamp, som vi vil kæmpe år for år. For boligpolitik handler også om socialpolitik og sammenhængskraft.

Vi synes, at Aarhus bliver en bedre by, når vi som borgere møder hinanden på tværs af højde og drøjde, i idrætsforeningerne, folkeskolen eller over køledisken, når vi køber ind. Det skaber den berømte sammenhængskraft – forståelsen for hinandens syn på tilværelsen og ståsted i livet og, ikke mindst, viljen og lysten til at leve sammen i vores samfund. Essensen i blandede boligområder er netop, at der er plads til mennesker med forskellige ressourcer: at de, der har et overskud, også på et overordnet niveau, støtter dem, hvis tilværelse kan være udfordrende. Det er fundamentet i velfærdssamfundet. Det skal også afspejle sig i vores boligpolitik.


Aarhus har altid udviklet sig – heldigvis. Derfor er kløften mellem udvikling og bevaring en forceret konflikt. Nybyggeri må ikke være på bekostning af byens DNA; men fornyelse, udvikling og forandringsparathed har heller aldrig været modsætninger til århusiansk sindelag.

Thorkild Simonsen, Flemming Knudsen og Anders Winnerskjold


Midlet til målet er efter vores overbevisning flere almene boliger – og generelt er det en forudsætning, at vi holder trit med udviklingen, hvis ikke boligprisernes himmelflugt skal blive en ulykkelig realitet. Derfor skal der nogle steder være højt til loftet - bogstaveligt talt.

Derfor må man efter vores opfattelse gerne bygge højt, hvor det giver mening, hvis man samtidig sikrer grønne åndehuller. Det handler ikke kun om mursten, men også om livskvalitet. Derfor er det også bydende nødvendigt at finde balancerne, så byen udvikler sig i tidens ånd og med den nerve og sjæl, som har karakteriseret byen i årtier.


Derfor er det særligt vigtigt for os, at vi støtter og prioriterer økonomi til almene boliger, så vi bygger til den gennemsnitlige borgers tegnebog. Det er solidarisk boligpolitik, som har betydning for alt fra sammensætningen i byens folkeskoler til den lokale sammenhængskraft.

Thorkild Simonsen, Flemming Knudsen og Anders Winnerskjold


Hvis ikke vi bygger boliger til århusianerne, så stikker priserne af. Samtidig vil det blive sværere for både nuværende og kommende århusianere at finde bopæl i byen; ikke kun for studerende, men også par, fraskilte eller ældre, der gerne vil blive i byen eller måske tættere på familie, arbejdsplads eller omgangskreds.

Derfor er det særligt vigtigt for os, at vi støtter og prioriterer økonomi til almene boliger, så vi bygger til den gennemsnitlige borgers tegnebog. Det er solidarisk boligpolitik, som har betydning for alt fra sammensætningen i byens folkeskoler til den lokale sammenhængskraft.

Aarhus har altid udviklet sig – heldigvis. Derfor er kløften mellem udvikling og bevaring en forceret konflikt. Nybyggeri må ikke være på bekostning af byens DNA; men fornyelse, udvikling og forandringsparathed har heller aldrig været modsætninger til århusiansk sindelag. Tværtimod er de helt forenelige med et brændende ønske om, at Aarhus skal blive ved med at være noget helt særligt værdifuldt for dem, der bor i byen.

Hvis ikke man tør skabe plads til flere mennesker, så bliver byen forbeholdt dem med de største pengepunge. Det er ikke vores ambition eller ønske. Aarhus skal blive ved med at være en by for alle – både nuværende indbyggere, tilflyttere og deres kommende, indfødte århusianere.

Annonce
AGF For abonnenter

David Nielsen rystede posen, men målene kommer stadig ikke af sig selv

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
AGF

David Nielsen efter systemskifte: - Vores måde at spille på døde da vi ikke kunne gå videre mod et hold som Larne

AGF For abonnenter

Karakterbogen: Nye AGFere imponerede mest i Randers-nederlag

Aarhus

Lars har seks fadølshaner i køkkenet med sit eget øl: Vi brygger nok 400 liter øl om året

AGF

Den nye svenske back imponerede fra start otte dage efter skiftet til AGF: - Det går meget hurtigere her

AGF For abonnenter

AGF har blot vundet tre ud af de seneste 20 kampe - det kan man godt kalde for en krise

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat

Et konservativt blik på sundhedsområdet: Vi må forlange læger nok og behandling til tiden

Byudvikling

Historien om Aarhus' mest ubrugelige 'strand': Hvorfor er den knoldet som en pløjemark - og skal den blive ved med det?

Sport

Se triumfen i billeder og video: Rindoms vilde rutsjebanetur endte med guld

Aarhus

Søndagens coronatal: Svagt faldende smittetal, men Aarhus og Samsø ligger stadig tårnhøjt på incidensbarometeret

Aarhus For abonnenter

Så klip dog den hæk! Husejere får besked i øjeblikket - og det kan blive dyrt blot at kigge den anden vej

Sport

Genlæs livebloggen: AGF gør en skidt uge værre med nederlag til Randers

Annonce