Annonce
Livsstil

I bryggerset på Vestjyllands Højskole: - Det er en kæmperigdom at kunne trække gulerødder op af jorden

Bryggersholdet er lige flyttet ind i et kælderrum på Vestjyllands Højskole. Foto: Birgitte Carol Heiberg
På Vestjyllands Højskole har et nyt fag set dagens lys. Faget hedder bryggers, og her lærer eleverne at sylte, tørre og brygge - kort sagt: at producere de madvarer, som vi har vænnet os til at købe i supermarkedet, fra bunden.
Annonce

Efterårssolen oplyser kælderlokalet, hvor eleverne på den helt nye bryggerslinje på Vestjyllands Højskole først har kærnet smør og nu er ved at koge den overskydende valle ind. Vallen skal de bruge til at lave forskellige typer af ost. Mozzarella eller rygeost måske.

- Det vigtigste er bare, at det ikke brænder på, fortæller Tabitha MacPherson-Jørgensen.

Hun kommer fra den lille landsby Exeter i det sydvestlige hjørne af England, hvor hun har en diminutiv byhave med sine forældre. Her dyrker de broccoli, krydderurter, og hvad de nu ellers kan få plads til.

- Jeg har dyrket lidt og læst op på, hvordan man skal gøre, men jeg har allerede lært mere af at gå på højskole, siger hun.

Hun er født i England, har en dansk og en engelsk forælder, og for at beholde sit danske statsborgerskab skulle hun inden sin 22-års fødselsdag opholde sig i Danmark i tre sammenhængende måneder. Det har hun valgt at gøre på Vestjyllands Højskole, som ligger en kort køretur fra Ringkøbing.

Kontrasten fra hendes lille urban garden, som hun kalder det, til den store markedshave ved højskolen er monumental.

- Jeg drømmer om at blive selvforsynende. Jeg vil gerne finde en balance mellem modern life og en bæredygtig livsstil, hvor jeg kan have en computer og internet, men ikke bruger for mange ressourcer, fortæller den unge brite, som taler dansk med let engelsk accent.

På Vestjyllands Højskole tager hun fag, der handler om permakultur, om økologisk dyrkning af grønt og så det helt nye fag ved navn bryggers, hvor eleverne lærer de gode, gamle dyder som at tørre, sylte, fermentere og på anden vis konservere råvarer eller at lave ketchup eller vin fra bunden. Med skolens egne ord laver eleverne det samme, som vores forfædre lavede i deres bryggers eller grovkøkken i tiden før kummefryseren.

Vestjyllands Højskole

Højskolen har ikke linjer, så eleverne sammensætter selv deres skema. Skolen har en lang række fag fra teater, verdensdans og elektronisk musik til træhåndværk, permakultur og bæredygtigt byggeri.

Skolen har optag flere gange årligt, og eleverne på lange kurser kan skrive sig op til tre, fem eller otte måneder.

Skolens jord blev udlagt til økologi i 2004, hvor Forundringens Have blev anlagt som en økologisk forsøgshave. I dag er der urter, blomster og dyr i haven.

Annonce

Forundringens Have

En lang række af de grøntsager, bryggerseleverne bruger, kommer fra skolens markedshave og Forundringens Have, som er en stor nyttehave, der indeholder krydderurter med navne som anisisop og appelsintagetes. I markedshaven er der kål, beder og græskar, og mellem bedene patruljerer to metallisk-sorte høns.

Den primære underviser i bryggers-faget hedder Karen Sørensen. Hun er tidligere elev på skolen, og efter at have arbejdet i skolens køkken i en periode blev hun spurgt, om hun ikke ville undervise i bryggers sammen med Kristoffer Brun, der også underviser i udeliv.

- Skolen havde allerede et madfag, men formen passede ikke ind her på skolen, så i stedet fandt vi på bryggers-faget, fortæller Karen Sørensen.

Hun står for maddelen, mens han står for undervisningen, når eleverne skal brygge øl eller producere vin.

En del af holdets projekter kan vare både halve og hele år, så det nuværende bryggershold når ikke at smage deres egenproducerede vin. Det gør til gengæld et nyt hold om cirka halvandet år.

Annonce

Grøntsager fra køledisken

- Det er virkelig vildt, hvor mange ting man kan lave selv, siger Rosa Greiffenberg, som er i gruppe med Tabitha MacPherson og fortæller om, hvordan holdet har lavet eddike, brygget øl og syltet alt fra æbler til løg.

Hun er opvokset i indre København og flyttede ind på Vestjyllands Højskole første gang, lige før landet blev lukket ned i foråret. Nu er hun tilbage og har allerede søgt om forlængelse, så hun forhåbentlig kan blive indtil en gang i begyndelsen af næste år.

- Det er dejligt at komme helt herud til fjorden og komme ud af den boble, København kan være, siger hun.

Siden hun kom ind på skolen, har hendes forhold til naturen ændret sig.

- Jeg havde aldrig tænkt over, hvilken kæmperigdom det er, bare at kunne gå ud at trække nogle gulerødder op af jorden. Direkte fra jord til bord. Det tænker man jo ikke over, når man er vokset op med grøntsager fra køledisken, siger Rosa Greiffenberg.

Hun er overbevist om, at hun også vil bruge teknikkerne, hun har lært, når hun ikke længere går på højskolen ved Ringkøbing Fjord.

- Jeg er helt klart blevet mere interesseret i at lave mad fra bunden. For eksempel smør - det tager ikke ret lang tid, og det er billigere end at købe smør, siger hun.

Hun vil dog også gerne kaste sig ud i længerevarende projekter og overvejer at lave en bryggersgruppe, når hun vender hjem til København.

- Meget af det er jo supernemt. Man skal bare lære teknikkerne og opdage, at man sagtens kan lave det meste, selvom man står hjemme i sit eget køkken, siger hun.

Karen Sørensen er tidligere elev på Vestjyllands Højskole. Hun arbejder primært i køkkenet, og så underviser hun i bryggers.Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce

Ingen hast

Efter vallen fra smørproduktionen er kogt ind, skal den køle ned i to timer. I de to timer, er der ikke mere for eleverne at gøre, og det er karakteristisk for faget, at processerne må tage den tid, de tager. Nedkølingen hverken kan eller skal speedes op.

- Det er vigtigt, det ikke bliver et præstationsfag, hvor vi skal have noget mad stående klar til andre elever hver torsdag klokken 18. Der skal være plads til at eksperimentere og lave fejl, siger Karen Sørensen.

Når væsken er kølet ned, skulle den gerne være stivnet.

- Ring til mig, hvis det ikke stivner, siger underviseren og skriver sit nummer på tavlen.

Hele Tabitha MacPhersons skema denne dag er fyldt op med mad- og naturrelaterede fag.

- Jeg har valgt at gå all in. Jeg er meget interesseret i, hvordan vi dyrker vores mad, og hvad vi spiser, siger hun.

Når hun vender hjem til sin byhave i Exeter, er det med en række teknikker i bagagen til at konservere og transformere sin høst.

- Det er måske underligt at gå så meget op i bryggers, men jeg synes, det er virkelig fedt. Jeg kan virkelig godt lide at lave mad, som ikke skal spises med det samme, men som man kan have stående og bare servere lidt af ad gangen, siger hun.

Det er et mål for underviserne på bryggerslinjen at genoplive gamle konserveringsmetoder som et alternativ til energi- og pladskrævende køleskabe og frysere. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Der er ofte ventetid forbundet med bryggersfaget. Flere af de ting, holdet producerer, vil de ikke selv nå at smage. Til gengæld kan de smage på vin, som elever lavede for to år siden. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Rosa Greiffenberg og Tabitha MacPherson-Jørgensen er kommet fra henholdsvis København og sydengelske Exeter til højskolen ved Ringkøbing Fjord. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Hjemme i England har Tabitha MacPherson en lille byhave med sine forældre. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Rosa Greiffenberg begyndte på Vestjyllands Højskole umiddelbart før, corona-krisen lukkede landet ned i foråret. Hun har planer om at blive på højskolen så længe som muligt. Foto: Birgitte Carol Heiberg
I højskolens markedshave dyrker eleverne blandt meget andet rosenkål, rød grønkål, palmekål og new zealandsk spinat, som på trods af navnet ikke er en spinat-type. Foto: Birgitte Carol Heiberg
På den nye bryggerslinje på Vestjyllands Højskole lærer eleverne at sylte, fermentere, tørre kød mm.Foto. Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Massive protester og minister i krydsild: Stærk storm om mulig flytning af børn med kræft fra Skejby til København

Aarhus

Voxpop: Vil du corona-vaccineres?

Danmark

Her er tallene, du ikke må se: 48 smittede med minkvariant i Region Midtjylland

Annonce