Annonce
Aarhus

I Egå kører letbanen allerede med passagerer

Jubiie, vores letbanetog må køre med passagerer. Togbyggerne i Egå er stolte af deres værk. Foto: Ole Christensen

Entusiastiske tog-nørder har bygget en tro kopi af et århusiansk letbanetog. Og her er alle tilladelser i hus.

EGÅ: Det kan godt være, at det ikke er nær så stort som Aarhus Letbanes "rigtige" tog. Det kan også godt være, at det ikke yder den store beskyttelse mod regn og vind. Til gengæld må det køre med passagerer.

I al stilhed har en flok tognørder i Egå brugt 2017 til at bygge en tro kopi af et århusiansk letbanetog i størrelsesforholdet 1:5. Og modsat de rigtige tog har det allerede kørt rundt med masser af mennesker - i Modelparken Danmark i Egå.

Modelparken har ikke slået på stortromme for det nye modeltog, da man har gået og ventet - og ventet og ventet - på, at Trafikstyrelsen skulle give grønt lys til den rigtige letbane.

Som bekendt er den endelige tilladelse ikke kommet endnu.

- Der er jo ikke nogen grund til ligefrem at sætte fokus på, at Aarhus Letbane ikke kører. Vi glæder os lige så meget som alle andre til, at det sker, siger Michael Nielsen fra foreningen Modelparken Danmark.

Annonce

Modelparken i Egå

Modelparken Danmark i Egå hører til på Egå Møllevej 213 i Egå.Her har frivillige tognørder bygget en park med modeltog i skala 1:8 og 1:4.

Parken har 17-18 forskellige tog, som kører rundt på en 550 meter lang bane med bomme og lyskryds.

Lige nu holder parken vinterlukket. Togene kører hver søndag fra påske til efterårsferien.

Sådan ser maskinrummet ud. Modeltoget drives frem af to store batterier, som sidder midt i toget.
Formand Eric Christiansen er en af de frivillige, der har hjulpet til med at bygge det nye modeltog. Han har blandt andet drejet akslerne. Foto: Ole Christensen.

Travle modelbyggere

Modelparken Danmark disponerer over 16-17 tog, som de enkelte medlemmer har bygget individuelt. Det nye modelletbanetog har en lidt en anden historie.

Da foreningen formand, Eric Christiansen, i starten af 2017 var til et møde på Rådhuset, kom han til at nævne, at det da kunne være meget skægt at bygge en model af byens letbanetog. Et par dage senere blev han taget på ordet, da han blev ringet op af Aarhus Letbane.

Jo tak, lød det.

Men hvem skulle nu bygge det?

Det skulle gerne være færdigt til den officielle åbning af Aarhus Letbane, og da alt dengang tydede på, at den røde silkesnor skulle klippes allerede sommeren 2017, havde modelbyggerne travlt.

- Vores sædvanlige praksis med at lade enkeltpersoner stå for byggearbejdet duede ikke, for så ville vi komme i tidsnød - troede vi. Så det endte med, at det blev en kollektiv byggeproces med fem-seks-syv mand involveret, fortæller Michael Nielsen.

Til efteråret stod toget færdigt. Seks en halvt meter langt og med en vægt på 350 kilo.

Meningen var, at det skulle have været præsenteret til den officielle åbning i september. Ja, foreningen bag havde endda bygget skinner rundt om Pakhus 13 på havnen, så publikum kunne nyde synet af modeltoget køre side om side med den rigtige vare.

Men ak, som bekendt skulle det gå anderledes. Åbningen blev forsinket, og tognørderne fra Egå måtte skrue skinnerne fra hinanden igen.

Pensionister står bag

Nu er modeltoget kørt i remise. Det venter på foråret og på det, det er beregnet til: At køre med børn.

Heldigvis nåede modeltoget at køre adskillige ture inden vinterlukningen, så en del østjyske børn og deres forældre kan bryste sig af, at de skam har kørt med letbane i Aarhus.

- Vi er da stolte over, at det kunne lade sig at gøre. Med en enkelt undtagelse er det pensionister, der har stået for byggearbejdet, siger Eric Christiansen, der som uddannet maskinarbejder har stået for blandt andet drejearbejdet.

Til påske er letbanetoget fra Egå igen klar til at tage mod børn og deres forældre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce