Annonce
Erhverv

I Kina køber de ind på deres glatte ansigter

Sanne Markwall, kommerciel direktør i Vinderstrategi, kommer til Aarhus torsdag 9. maj for at deltage i Internet Week Denmark-eventen Kunstig intelligens - fra hype til hverdag. Pressefoto
Kunstige lærere i skolerne og kunstige læger på sygehusene er en del af den praktiske anvendelse af kunstig intelligens i Kina, der er foran alle andre i det teknologiske kapløb. Det fortæller strategi-specialist Sanne Markwall, som netop har været på besøg hos blandt andre Alibaba, Huawei og Tencent.

KINA: Forestil dig, at lærerne i folkeskolen i fremtiden er computere, som sørger for individ-baseret undervisning på det niveau, som passer præcis til den enkelte elev.

Forestil dig et online-hospital, hvor kunstigt intelligente læger kan diagnosticere kræftceller ned på enkelt celleniveau med 94 procents sikkerhed.

Og forestil dig, at du ikke længere behøver gå forbi kassen, når du handler ind. Du går bare ud gennem døren, her fanger et kamera dit ansigt, og betalingen sker, fordi du bliver genkendt.

Inde i butikken har du i øvrigt via indpakningens QR-kode kunne se på din mobiltelefon, hvilken ko og landbrug det hakkede oksekød i bakken kommer fra. Og du får samtidig et forslag til en ny opskrift med hjem, der passer til dine personlige smagsmæssige præferencer.

Du kan også bare tage en tur til Kina for at opleve den fagre nye verden og kunstig intellgens (AI) i praktisk anvendelse, for det er her alle ovenstående eksempler kommer fra, og hvor de er allerede en del af hverdagen.

Annonce

Fra hype til hverdag

"Kunstig intelligens - fra hype til hverdag" finder sted på Dokk1 i Aarhus torsdag 9. maj i tidsrummet 08.30-13.00.

Eventen er én af 100 forskellige events under Internet Week Denmark. Arrangør: Jumpstory

Programmet byder blandt andet på følgende oplæg:

”Hvad skal der blive af mennesket i den digitale fremtid?” – Jacob Friis Sherson, modtager af Forskningsformidlingsprisen 2017

“Hvad skal vi med mennesker?” – Peter Svarre, digital ekspert og forfatter

Sådan vil chatbots forandre din hverdag og virkelighed” – Stephen Alstrup, CEO Supwiz/Professor KU

”Sådan vil kunstig intelligens gøre livet nemmere for forskere” – Thomas Laursen, Unsilo

”Tænk AI ind i jeres Vinderstrategi” – Sanne Markwall, kommerciel direktør Vinderstrategi

Læs mere på iwdk.dk

Science fiktion-virkelighed

Sanne Markwall, kommerciel direktør i Vinderstrategi, har netop været i Kina for at se nærmere på de kinesiske fremskridt, som ifølge strategispecialisten er omkring 10 år forud for det, vi kender i vores del af verden.

- Det lyder som ren science fiktion, men det er virkelighed, og ligesom vi i sin tid gik fra at være et landbrugssamfund til industrialisering, så den kunstige intelligens et nyt vilkår, som vi må forholde os til, og hvor vi som strategihus er nødt til at være med på beatet, fortæller Sanne Markwall og fortsætter:

- For os handler det om at se, hvordan vi går fra science fiktion-verdenen til praksis i danske virksomheden. Hvordan kan en vestjysk produktionsvirksomhed for eksempel bruge kunstig intelligens til at optimere processerne, og hvordan kan vi sammen finde AI-relaterede områder og implementere dem i strategiarbejdet?

Under besøget i Kina besøgte Sanne Markwall blandt andre selskaber som Huawei, iFlytek, Nio, Alibaba og det intelligente supermarked Hema.

Dronelevering i bagagerummet

- Nio er kinesernes svar på Tesla, og de samarbejder blandt andet med en dronevirksomhed, som leverer pakker direkte i bagagerummet på bilerne, og de kører ikke ind for at lade batteriet op. I stedet skifter de lynhurtigt el-bilens undervogn inklusive batteri på særlige stationer, og så er det videre på vejen igen, siger Sanne Markwall med et smil.

Hun fortæller videre, at kineserne har endda oprettet et landshold for de virksomheder, der er længst fremme med at anvende kunstig intelligens. En af dem er Tencent, der står bag app'en WeChat:

- Hvor vi har mange apps på vores telefoner, så samler kineserne det hele i én, ligefra betaling for indkøb, bestilling af taxaen og så videre, og enten er du til WeChats platform eller Alibaba. For at være med helt fremme forrest i feltet, så har Tencent to AI-afdelinger, som internt konkurrerer om at disrupte den eksisterende forretning.

Sanne Markwall er en af hovedtalerne, når konferencen "Kunstig intelligens - fra hype til hverdag" finder sted under Internet Week Denmark torsdag 9. maj på Dokk1 i Aarhus. Her vil hendes indlæg dog først og fremmest handle om teknologiens muligheder i en dansk kontekst.

- Jeg er jo ikke AI-nørd. Jeg er strategi-specialist. Det er strategiarbejdet, som jeg vil holde mig til, og så må eksperterne i kunstig intelligens tage sig af den mere nørdede del, slutter hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Annonce