Annonce
Aarhus

I sin fars fodspor

Kasper Nielsen optræder som auktionarius med stor kompetence. Her er han i aktion. Foto: Miklos Szabo.

Aarhus-drengen Kasper Nielsen fik tidligt interesse for smukke ting. Nu er han hos Bruun Rasmussen i København og ofte brugt i tv.

Han var bare en lille dreng, da han var på auktion første gang. Nu er Kasper Nielsen havnet godt og grundigt i den verden.

Annonce
Kasper Nielsen foran Bruun Rasmussens kontorhus i Nordhavnen i København. Foto: Hans Petersen.

Du kender ham sikkert fra tv, den 44-årige auktionarius hos Bruun Rasmussens Auktioner.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er et familieejet, internationalt auktionshus siden 1948 med traditionelle auktioner og auktioner på nettet.

Det startede i Bredgade i København, hvor Arne Bruun Rasmussen 6. oktober 1948 lod hammeren falde første gang. I dag har Bruun Rasmussen fire afdelinger i København og Århus samt repræsentanter i Spanien, Italien, Rusland, Frankrig og USA.

I oktober 1999 åbnede hovedkontoret Havnen ved Københavns havnefront.

Målet er konstant at udbygge den viden om kunst og antikviteter, som er en forudsætning for et auktionshus af internationalt format. Firmaet har i årtier formidlet et bredt udvalg af værdigenstande fra møbler, malerier og moderne design til sølv, tæpper og vin m.m.

Bruun Rasmussen holder årligt fire traditionelle auktioner i Bredgade og mere end 50 net-auktioner med omkring 100.000 katalognumre. Der er auktioner hos Bruun Rasmussen næsten hver dag året rundt. Sammen med de øvrige vurderingsopgaver har husets vurderings-sagkyndige mindst en kvart million vurderinger af effekter hvert år.

Direktionen består af Jakob Dupont (administrerende direktør), Kasper Nielsen (direktør, vurdering og salg), Frank Søbo (økonomichef), Frederik Bruun Rasmussen (direktør, international vurdering og salg) og Alexa Bruun Rasmussen (pressechef, vurderingssagkyndig ældre sølv).

Han har været med i programmer i hobetal.

Det hele begyndte i Aarhus, hvor hans far Ejnar Sejr Nielsen i mange år solgte antikviteter fra sin forretning på Skt. Pauls Kirkeplads 9.

Inden da var faderen forvalter hos Sagførerauktionerne i Frederiksgade, og sønnen var kun syv-otte år, da han var med sin far de første gange.

»Efterhånden gik jeg til hånde og tjente lidt. Jeg var 12-13 år, da jeg holdt et maleri første gang på en kunstauktion. Men at jeg skulle blive en del af branchen, havde jeg ikke drømt om. Dengang ville jeg være professionel fodboldspiller,« siger Kasper Nielsen, der var en dygtig målmand i Lyseng og AGF i ungdomsårene.

Efter studentereksamen på Marselisborg Gymnasium uddannede han sig i Forsvaret.

Altid havde han sat pris på smukke ting og æstetik, og han kunne lide, at ting i dagligdagen havde en historie og værdi.

Han syntes, det var spændende at fordybe sig i tingene og konvertere dem til forretning, påvirket som han var hjemmefra.

»Min far er generalist og har handlet med alt. Det fascinerede mig, når lægfolk kom ind i butikken og blev imponerede af hans viden om tingene, og jeg blev bidt af det. Forretningen blev for lille og flyttede til Skanderborgvej som nabo til auktionsfirmaet Nellemann og Thomsen, der også trak udenlandske kunder. Det var smart set, for når kunderne havde været i auktionsfirmaet, kunne de gå ind ved siden af til min far,« fortæller Kasper Nielsen.

Godt sted

Han kom til Bruun Rasmussen for 11 år siden og har kun set én medarbejder sige op i den tid.

»Det er et rigtig godt sted, og folk er glade for at være her,« siger han.

Før havde han været hos andre auktionshuse, Nellemann og Thomsen, Crafoord og Ellekilde.

I dag har han kontor i Nordhavnen i København og er med i direktionen.

I industrikvarteret i Sundkrogsgade 30 er Bruun Rasmussen rykket ind i et kontorhus, men da det er upraktisk med cirka 110 medarbejdere spredt over fire adresser i København, er der planer om at finde ét fælles kontorhus til alle.

16 millioner kr. i overskud

Efter et dyk under finanskrisen går virksomheden godt og kom i regnskabsåret 2013 ud med et historisk overskud på 13 millioner kroner efter skat.

»Vi har omstillet os. Branchen ser anderledes ud i dag end for 25 år siden, og skiftene sker hurtigere. Det handler om at spotte tendenserne. Efter Murens fald i 1989 ebbede handlen ud. Den klassiske antikvitetshandel med ældre kunst og antikviteter med Tyskland og Sydeuropa droslede ned, og vi måtte gøre det på en anden måde. Nu handler det om væsentlig flere forretningsområder, hvoraf nogle har vokset sig større inden for de sidste 10 år. Her tænker jeg især på moderne kunst, dansk design, smykker, frimærker, mønter og vin,« forklarer Kasper Nielsen.

Op gennem 0'erne stod dansk design i høj kurs hos friværdi-danskerne, og de sidste 10-15 år har auktioner især handlet om kunst fra det 20. århundrede og nutiden samt design og keramik.

Især asiater, men også andre udlændinge interesserer sig for eksempel for Finn Juhl, Wegner, Arne Jacobsen, Børge Mogensen og Poul Kærholm.

Der er en retrobølge over os. Men det kan også blive for meget. Hvis nogle kunstnere eller arkitekter havner overalt, synes nogle, at det er dårlig smag.

Rusland og Kina er kommet til i de senere år, og vi skal være superhurtige til at justere det, vi sælger. Fra år til år revurderer vi strategien.

Der er kommet langt flere interesserede fra udlandet.

De nyrige russere har de sidste 10-15 år interesseret sig for ting fra deres egen historie. De køber deres kulturarv tilbage, også den del, der med tiden er havnet i Danmark. Præcis det samme har de seneste fem år gjort sig gældende for kinesisk kunst.

Aukion på nettet

Noget af det nye er handel på nettet.

Den har foregået hos Bruun Rasmussen i ti år.

»95 procent af varerne sælges på nettet, men netauktionerne udgør kun halvdelen af firmaets omsætning,« siger Kasper Nielsen.

»Vi har mange udenlandske kunder. De kan ikke lige komme og se tingene, så det er vigtigt, at vi er superskarpe til præsentationen. De må ikke få en vare, de ikke kan stole på. Både købere og sælgere skal være trygge,« siger Kasper Nielsen, der har titel af vurderings- og salgsdirektør..

Han er generalist som faderen, har megen kundekontakt og er ofte ude for at vurdere større boer, der kan indeholde antik design, lysekroner, ældre og moderne kunst, design og bøger.

I tv begyndte han allerede for 12-13 år siden og har været med i udsendelser som Hvad er det værd, Skagens kunst, Guldalderkunst, Besat af ..., Guld på Godset, Antikduellen og Kunstquizzen.

»Det er god eksponering af virksomheden, og det betyder noget for folk, at de kender én fra skærmen,« siger Kasper Nielsen.

Hans egne ting

Han har ikke selv meget kostbare ting.

»Men jeg elsker smukke ting og er meget bevidst om, hvordan jeg bor. Jeg vil gerne omgive mig med smuk kunst og lækre møbler, og jo mere, man ved, jo mere kræver man, og i øvrigt ændrer man smag,« siger han.

Over ham på kontorets væg hænger et lille, ældre billede.

»Det er et guldalderbillede af P. C. Skovgaard, og det er godt. Engang var det på auktion hos Crafoord i Aalborg, og Jesper Bruun Rasmussen købte det. Senere blev jeg ansat her, og da jeg fortalte ham om min begejstring for billedet, fik jeg lov til at hænge det på mit kontor,« fortæller Kasper Nielsen med et smil.

Nu glæder han sig over det lille billede hver dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce