Annonce
forside

I tre år har avisen været tilbage på private hænder: Vores overskud bliver brugt til at udvikle vores medier

Chefredaktør Erik Schmidt havde sit faste bord i Århus Stiftstidendes kantine i det tidligere Marie Chistensens konditori på førstesalen i bygningen på hjørnet af Kannikegade og Harald Skovbys Gade. Her spiste han gerne sin frokost sammen med betroede medarbejdere og så til, at hele staben trivedes, fortæller medarbejdere fra dengang med respekt. Foto: Jørn Timm

Efter år med udenlandske ejere og krav om udbytte til deres aktionærer er Århus Stiftstidende igen på danske hænder som en del af den fondsejede mediekoncern Jysk Fynske Medier.

I Århus Stiftstidendes 225 år lange historie har avisen i langt de fleste af årene været på private hænder. Men vi har også været ejet af en fond og af udenlandske ejere. For tre år siden kom avisen igen på danske hænder i den store bladkoncern Jysk Fynske Medier, der geninvesterer overskuddet i journalistikken. Og det er godt, mener chefredaktør Jan Schouby.

De første 178 år af avisens levetid var den ejet af private. Først af bogtrykker Niels Lund, som i 1794 grundlagde avisen og boede længst tid i Mejlgade 48. Siden af flere redaktører og familier. I 92 år var avisen således på familien Elmquists hænder, inden chefredaktør Theodor Funch Thomsen overtog roret i 1890.

Han forpagtede og senere ejede avisen i sammenlagt 30 år og næsten tredoblede oplaget fra 3.800 aviser i 1890 til 11.200, da han solgte Aarhuus Stiftstidende til redaktør Louis Schmidt i 1920.

Annonce
Aarhuus Stiftstidendes Fonds bestyrelse skiftede i 2018 formand, da advokat Steffen Ebdrup (bagerst tv.) overtog posten fra direktør Henrik Dybbroe (forrest i midten), der forlod bestyrelsen på grund af alder. Ind kom i stedet kommunikationschef og tidligere chefredaktør på Århus Stiftstidende Turid Fennefoss (forrest tv.). Bestyrelsen består desuden af tidligere stiftamtmand Peter Christensen (forrest th.) og bag ham journalist og næstformand Søren Willumsen (i midten) og direktør Jens Erik Sørensen (th.). Foto: Flemming Krogh

Schmidt-familien

Louis Schmidt og siden hans søn Erik Schmidt fortsatte dygtigt væksten. Tilsammen drev de avisen i 63 år og gjorde Århus Stiftstidende til provinsens største dagblad med et oplag på over 70.000 på hverdage og næsten 100.000 på søndage i starten af 1970'erne.

Erik Schmidt valgte på sin 60-års fødselsdagdag, 3. december 1972 reelt at forære avisen til medarbejderne. Kort fortalt oprettede han Aarhuus Stiftstidendes Fond med det primære formål "at fremme den uafhængige liberale presse i Danmark".

Så fondens eneste opgave var at eje aktierne i og udgive Århus Stiftstidende. Fri og uafhængig skulle avisen af partier og familiefejder.

En stor dag for Århus Stiftstidende. 15. november 1972 kunne avisen fortælle på forsiden, at den var på vej til at blive fondsejet. Overdragelsen skete 3. december på chefredaktør Erik Schmidts 60-års fødselsdag.

Hårde år for avisen

I mange år gik det godt, men fra midt 1990'erne begyndte pengene at fosse ud af kassen, blandt andet fordi medieforbruget ændrede voldsomt karakter. Nye generationer havde ikke samme tradition for at holde avis, ligesom internettet og tv-pakker lagde beslag på manges medieforbrug.

For at skaffe penge til driften og redde avisen valgte Aarhuus Stiftstidendes Fond i 1998 at sælge 49 procent af aktierne, fordelt med 35 procent til Det Berlingske Officin og 14 procent til Nordjyllands Avisselskab.

I årene 1998-2000 fik avisen trods flere redningsplaner gigantiske underskud på tilsammen tæt ved 300 millioner kroner. Det betød, at fondens bestyrelse måtte sande, at avisen ikke kunne være herre i eget hus.

Fonden solgte i 2000 igen ud af aktierne, så det Det Berlingske Officin kom til at eje 90 procent, hvorefter Århus Stiftstidende atter var på privatejede hænder.

De sidste 10 procent købte Berlingske i 2006, hvorefter Aarhuus Stiftstidendes Fond endegyldigt var ude af ejerskabet.

Århus Stiftstidendes skiftende ejerforhold

Århus Stiftstidende har haft varierende navne og staveformer og flere ejere gennem sine nu 225 år.

Avisens navne/staveform:

3. januar 1794: Kgl. Allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender. Titlerne skifter lidt frem mod 31. december 1844.

1. januar 1845 - 23. august 1989: Aarhuus Stiftstidende.

24. august 1989: Århus Stiftstidende. I daglig tale ofte kaldet "Stiften" ligesom netavisen stiften.dk.

Udgiver/ejer og adresser:

1794: Grundlægger og ejer, bogtrykker Niels Lund.

1812: Adolf Frederik Elmquist overtager avisen.

1867: Sønnen H.F. Elmquist bliver redaktør og ejer.

1883: H.F: Elmquists enke, Karen Elmquist, overtager driften.

1890: Redaktør Theodor Julius Funch Thomsen forpagter avisen.

1904: Redaktør Th. Funch Thomsen køber avisen.

1920: Louis Schmidt køber avisen og overtager chefredaktørstolen. Aarhuus Stiftstidende og Aarhus Stiftsbogtrykkerie adskilles som to selvstændige selskaber.

1948: Louis Schmidts søn Erik Schmidt bliver direktør for avisen og tillige, efter faderens død i 1952, chefredaktør og ejer.

1972: På sin 60-års fødselsdag 3. december overdrager Eriks Schmidt avisen til fondseje, hvormed Aarhuus Stiftstidendes Fond kommer til at eje og udgive avisen. Erik Schmidt bliver på avisen som chefredaktør og formand for Aarhuus Stiftstidendes Fond til sin død 21. februar 1983.

1998: 1. januar: Det Berlingske Officin køber 35 procent af avisen, Nordjyllands Avisselskab 14 procent, mens Aarhuus Stiftstidendes Fond ejer 51 procent.

2000: 9. oktober. Det Berlingske Officin overtager 90 procent af aktierne i Århus Stiftstidende (og i 2006 de sidste 10 procent). Berlingske bliver selv opkøbt af først norske Orkla, senere den britiske kapitalfond Mecom og i 2014 af den belgiske mediekoncern De Persgroep.

2016: Med virkning fra 1. januar kom Århus Stiftstidende igen på danske hænder. Det skete, da Jysk Fynske Medier købte Århus Stiftstidende og en række andre aviser af De Persgroep.

Nu er Stiften derfor en del af en stor dansk mediekoncern - Danmarks næststørste - med 13 dagblade, 57 ugeaviser, 4 radiostationer og en lang række nyhedssites og andre digitale brands.

Avisfond uden avis

Fonden sad derefter tilbage med en samlet formue på cirka 80 millioner kroner fra salget. En formue, som blev investeret i værdipapirer.

Trods navnesammenfaldet har Aarhuus Stiftstidendes Fond altså ikke siden 2006 haft ejerskab til eller indflydelse på driften af Århus Stiftstidende.

Aarhus Stiftstidendes Fonds bestyrelse har i stedet administreret formuen fra salget af avisen. Og af overskuddet uddeler man støtte til den liberale presse og kulturelle eller oplysende formål i bladets læserkreds.

I 2000 og nogle år frem udspilledes sig en kamp i avisens spalter om fondens midler og indflydelsen i fonden. Kampen sluttede ligeså brat, som den var startet, da chefredaktøren blev udskiftet.

Siden har Fonden og Århus Stiftstidende klinket skårene og genetableret et godt og nært forhold.

Godt samarbejde

- I en kort periode var forholdet mellem Fonden og avisen ikke for godt. Men det har begge parter for længst lagt bag sig. Vi er ekstremt glade for samarbejdet med Aarhuus Stiftstidendes Fond, som altid er imødekommende over for udviklingsprojekter på avisen. Vi kan tydeligt mærke, at det ligger Fonden meget på sinde, at det går os godt, siger chefredaktør Jan Schouby, Århus Stiftstidende.

For eksempel har Aarhuus Stiftstidendes Fond senest bevilget 800.000 kroner til at markere avisens 225-års jubilæum for i løbet af hele 2019 og yderligere 200.000 kroner til at udskifte den store lysavis på bladhuset på Banegårdspladsen.

Tidligere har fonden også dækket betydelige udgifter, så Århus Stiftstidendes abonnenter digitalt kan søge i avisens historiske artikler helt tilbage fra 1794. Og Fonden har støttet en række udviklingsprojekter på avisen samt de betydelige pengebeløb, der følger med den årlige uddeling af Boye-pokalen og Erik Schmidts Mindelegat.

Aarhuus Stiftstidendes Fond

Aarhuus Stiftstidendes Fond uddeler flere gange om året tilskud fra afkastet af sin formue skabt ved salget af Århus Stiftstidende.

Hovedparten af uddelingerne skal ifølge fundatsen gå til den liberale presse, men derudover uddeler man i mindre grad til almene og kulturelle formål i bladets læserkreds, der gør det sjovere at være århusianer og østjyde.

Alle kan i princippet søge til hvad som helst, dog støtter Fonden ikke studierejser og helt personlige projekter og yder ikke driftsstøtte.

Fonden tager imod ansøgninger året rundt. Der er ingen ansøgningsfrister, men princippet er, at man skal søge i god tid i forhold til ens aktivitet. Ansøgningerne bliver behandlet på det førstkommende møde, der typisk holdes fire-fem af om året, så svarfristen kan til tider være lang.

Ansøgninger skal være kortfattede med et budget. Hvis der er givet tilskud fra andre fonde eller lignende, bedes det oplyst, ligesom Fonden gerne vi vide, hvad egenfinansieringen er.

Ansøgninger kan stiles til:

Holst Advokater Att. Aarhuus Stiftstidendes Fond / Steffen Ebdrup Hans Broges Gade 2 8000 Aarhus C

Der er også mulighed for at maile til ruh@holst-law.com

En verden til forskel

At ejerskabet af Århus Stiftstidende samtidig atter er på danske hænder hos Jysk Fynske Medier glæder også chefredaktøren.

- Da vi var ejet af englændere og belgiere, var der ofte krav om 10-20 procent i overskudsgrad. Det er meget vanskeligt i mediebranchen. Derfor er vi glade for at vores danske ejer i dag ikke stiller samme krav til overskudsgrad og geninvesterer overskuddet i at udvikle journalistikken og sine mediehuse. Det gør en verden til forskel for os, siger Jan Schouby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce