Annonce
Aarhus

Idealist er klar med grænseoverskridende projekt

Ekstra billede

Ung teolog har udviklet interaktive »skolebøger« med et internet-laboratorium for elever på tværs af skoler, kulturer og lande.

Ung teolog har udviklet interaktive »skolebøger« med et internet-laboratorium for elever på tværs af skoler, kulturer og lande. Students-lab hedder det. Et af formålene er at styrke den gensidige tolerance og respekt, nedbryde fordomme og bekæmpe mobning. Pilotprojektet går i gang til efteråret på et par udvalgte skoler i Aarhus. Men hvad har Afrika med det hele at gøre?

»Jeg ved, at behovet for Students-lab er der. Alle siger, at det her er næste skridt, og at det lige er det, der vil tænde eleverne fagligt. Her kommer de selv på banen i hele processen. Vi skal gøre eleverne til verdensborgere ved at udnytte deres hjemmebanefordel.«

Annonce
Ditte Bruun Laursen har udviklet et skoleprogram, der skal øge tolerancen blandt elever i forskellige kulturer. Foto: Axel Schütt

Ditte fortæller med stor entusiasme om det projekt, hun med ildhu og passion har skridtet af med så stor tyngde, at sporene ikke vaskes væk i det første regnvejr. Den begejstring, hun møder fra andre, giver kun næring til hendes passion.

Ditte Bruun Laursen

Født 1985 i Aarhus.

Forældreskolen.

2004 student fra Marselisborg Gymnasium.

Ry Højskole.

2012 cand.theol. fra Aarhus Universitet med speciale i etisk kommunikation.

Projektleder for »Det rullende Universitet«, AU, med brobygning til gymnasier.

Har skabt læringsprojektet Students-lab, Learning Across Borders. Hjemmesiden Students-Lab.com åbner snart.

Bor i Aarhus.

Maleren Poul Pavas naivistiske, farverige univers tiltaler Ditte som symbolet på det grænseløse, hvor alt er muligt. Det appellerer til barnet i os alle. Foto: Axel Schütt

Med sikker sans for selvironi siger hun, at hun med sine snart 28 år befinder sig i »det skråsikre hjørne«. Alt kan lade sig gøre, og den sikkerhed skal udnyttes. Hun bor i en lille to-værelses i midten af Aarhus - her er jeg født, herfra min verden går. For hende kan intet ord stikke »træls«. Århusiansk eller ej.

»Vi vil godt have æren for det.«

Stuens hvide møbler får flot modspil af maleren Poul Pavas farverige, naivistiske univers. For Ditte symbolet på den grænseløse fantasi, hvor alt er muligt. Han appellerer til barnet i os alle.

Hendes skolegang foregik på Forældreskolen. Her og på Rosenvangskolen blev hun senere lærervikar.

»At være lærer giver et helt exceptionelt kick, som jeg ikke tror, man møder i mange andre fag. Derfor tiltalte det mig meget at fortsætte på seminariet. Men jeg ændrede det til børnepsykolog og valgte alligevel teologi, fordi jeg gerne en dag vil være præst. Det sidste fag omfavner det hele, synes jeg.«

Et ophold på Ry Højskole skabte større afklaring og gav hende styrke til at træffe det valg, der føltes rigtigt helt ned i maven.

Et par år er gået, siden hun som teologistuderende blev involveret i Studentervæksthus Aarhus. Allerede som ung havde hun set en TV-dokumentar om de fattigste egne i verden. Staten Niger i Afrika var en af dem. Som så mange andre med hjertet på rette sted drømte Ditte om en dag at gøre en forskel i Afrika. I Studentervæksthuset fik Ditte opbakning og modspil af en coach. Hun var sporet ind på, at det projekt, der havde sat sig som en lille, grøn spire dengang for mange år siden, da hun sad foran fjernsynet, måtte handle om skole og uddannelse med en kobling til Niger. Under studiet var hun i gang med de nye medier, og hvordan kunne alt det nu indgå i en højere enhed?

I første omgang kaldte hun sit projekt for AVAR, der står for anerkendelse, værd, accept og respekt. Store ord, der skulle indgå i en læringsproces for elever fra 5-10. klasse og for gymnasieelever. Senere blev det ændret til Students-lab med undertitlen: Learning across borders,

Og hvad er Students-lab så for noget?

Bryder de fysiske rammer

»I dag giver hver lærer eleven en opgave, som de for eksempel løser ved hjælp af deres Ipad. Men det foregår stadig inden for lokalets fysiske rammer. Det her er budet på næste skridt. Vi bryder lokalets fysiske rammer og inviterer en anden elev med en anden faglighed indenfor. Her giver vi et indhold til tværfaglig formidling. Her sikrer vi, at eleverne mødes, hvor de er og bliver anerkendt. Arbejdsrummet er internettet, et forum som de unge er meget hjemmevante i, derfor bliver det læring i øjenhøjde. Computeren er anerkendt som læringsværktøj, og bruger vi den interaktivt, gør vi eleven tryg, hvilket i sig selv afføder motivation,« siger Ditte, som har høje mål.

»Vi sætter et mellemmenneskeligt møde op med en faglig dialog i centrum. Helt konkret kan vi tage en 9. klasse i Aarhus, der beslutter sig for at bruge uge otte til en udvalgt fagpakke. Vi har i øjeblikket tre fagpakker: Religion og kultur. Samfund og etik samt idéudvikling. Men der kommer flere. Hver pakke indeholder en række emner, som alle er lavet af eksperter inden for det pågældende område. I samme uge er en 9. klasse på en skole i Reykjavik tilmeldt. Eleverne får for eksempel spørgsmålet: Hvilke kirkelige organisationer findes i dit land, og hvad gør de for at hjælpe de fattige? Det spørgsmål har professor Peter Lodberg hjulpet med«.

»Det kunne også være: Hvad var den største begivenhed i din by i sidste uge? Først skal eleven svare uden forudgående kompetence. Hvad ved jeg om det her umiddelbart? Er man sportsinteresseret, vil sådan en begivenhed have været den største. Eller måske er man politisk aktiv, så er det noget inden for det område. Eleven skal gøre sig bevidst, at han kan svare på det. Derefter kommer der et emnefelt, hvor den uddybende forklaring skal skrives i en fastsat længde. Når opgaven skal besvares mere indgående, foreslår programmet en række kilder, der kan benyttes til researchen. Eleven skal beskrive, hvilke kilder han bruger og forholde sig kritisk til dem. Man kan sige, der er frie tøjler inden for faste rammer, der anerkender den enkelte elevs egen måde at fortælle på. Og når alle emnerne er besvaret, så kommer det spændende,« siger Ditte og holder en kunstpause i sin velformulerede fortælling.

For nu er vi nået til det mellemmenneskelige, som gør hendes program til noget helt særligt. Her nedbrydes grænser mellem kulturer, her brydes de fysiske rammer i et klasselokale og fagligt indhold pustes ind i en international formidling. Mange undersøgelser har vist, at fordomme næres af geografisk og fysisk afstand. Naboen er nok ok, for ham kender vi. Men dem ovre på den anden vej.....

»Ja, jo længere vi geografisk kommer fra hinanden, jo sværere er det at sikre sig en egentlig opfattelse af et andet menneske. Students-lab skulle gerne medvirke til at nedbryde fordomme«.

Både afsender og modtager

Men nu til det spændende:

»På en skole i Reykjavik har eleverne lavet præcis den samme opgave. Nu sendes besvarelsen til en buddy på den anden skole, og de bliver hver især modtagere. De føler begge et ansvar over for deres egen besvarelse, fordi de hele tiden ved, at den vil blive læst af en anden. Det skaber en naturlig nysgerrighed, fordi det er samme spørgsmål, men besvarelsen vil naturligvis være helt anderledes. De er jo hver især individuelle personer. Og det er præcis det særegne. De to elever får et respektfuldt møde i en kontekst, hvor de begge føler sig trygge. Vi møder forskellige kulturer over det hele, når vi går gennem byen. Det her er et læringsværktøj, der går ind og favner de her møder i en tidlig alder. Læringen skal gøre os i stand til at møde hinanden i en gensidig forståelse,« betoner Ditte.

Der er intet kamera på, og Ditte er meget bevidst om, at det her på ingen måde må forveksles med de sociale medier. De er projektets værste fjende. Derfor opretter læreren et fiktivt brugernavn, når der logges på.

Hun kender selv vilkårene som lærer. Derfor var hun fra starten klar over, at Students-lab ikke måtte koste lærertid. Tværtimod.

»Det må ikke være tidskrævende for læreren. De skal bare finde en egnet uge, vælge en fagpakke og oprette en brugerkonto. Alt andet er klaret. Der er også gennemsigtighed for læreren, som kan kigge med på, hvad eleverne laver, ligesom der er en chatfunktion, hvor eleverne kan stille spørgsmål undervejs. Det kan tilpasses forskellige former, 1 uge eller et modul på halvanden time eller en emneuge«.

Til sidst får eleverne opgaven retur med en feedback reaktion, hvor de også skal svare på ligheder og forskelle i besvarelserne og sammenligne kildevalg. Cirklen er sluttet.

Ditte har brugt et par år på at udvikle projektet, som netop nu er ved at blive programmeret af tre andre, hun har indgået partnerskab med. Alt er indtil nu lavet som passioneret fritidsarbejde con amore. Projektet skal kunne købes af de enkelte skoler, og nu når vi frem til Afrika og Dittes idealistiske indstilling. En del af overskuddet skal bruges til at realisere hendes store drøm, siden hun som barn så udsendelserne fra Afrika. Hun vil oprette et børnehjem med en skole i Niger.

Overskud til fattige børn

»Jeg ved godt, det kan virke naivt, men de naive tanker er ofte dem, som får de største resultater, fordi der ikke er sat en masse forbeholdne grænser op fra starten,« mener Ditte.

»Jeg har aldrig været i Afrika. Mine forældre har givet mig dannelsesrejser i det danske øhav. Og det har været fantastisk. Men jeg skal helt sikkert til Niger og sætte det hele i gang«, siger Ditte og klapper hænderne sammen.

Kongstanken er, at børnehjemmet på længere sigt skal kobles på Students-lab.

»Så får vi førstehåndskilder, og det er hele projektet bygget op på. Det er jo elevens egen fortolkning og egen historie.«

Et spørgsmål i projektet kunne også være: Har børn menneskerettigheder? Det ville sætte eleven til at reflektere over det og tænke: Har jeg rettigheder, og hvilke? Det samme har det andet menneske, man kunne kalde »din næste«.

Ditte ser gerne på længere sigt, at Students-lab også bliver det faglige middel til at bekæmpe mobning.

Inden pilotprojektet sættes i gang, skal Ditte holde foredrag for skolefolk, fordi tanken er at begynde med to skoler i Aarhus. Siden kan det være en skole i Jylland og en på Fyn, dernæst en skole i en af venskabsbyerne i Norden.

Når projektet er blevet lappet lidt for de første begynderfejl, så »kører vi ud i verden«.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Erindrings-containere

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce