Annonce
Aarhus

Idrætspark i 100 år for den krogede kontorist, den smudskede fabriksmand og unge idrætsguder

Det fine tøj var fundet frem, da Aarhus Idrætspark blev indviet under pomp og pragt på grundlovsdag 1920. I midten af billedet ses kong Christian 10. og dronning Alexandrine, mens byens bedste gymnaster sidder klar på gulvet til at optræde for de prominente gæster. Forrest i billedet med ryggen til kameraet er det direktør Lausen, der holder tale for forsamlingen. Ukendt fotograf, 1920, Den Gamle By.
Annonce

AARHUS: Vejen til Stadion gaar ikke forgæves gennem Skov. Er den først tilbagelagt – ikke mindst netop nu, mens den fuldt udsprungne Skov endnu har sine lysegrønne Farver i Behold – er der ikke meget tilbage af den travle Haandværker, den krogede Kontorist og den smudskede Fabriksmand. Som unge Guder, tvættede i frisk Luft, svøbte i gylden Sol og mættede med Skovens Farver og Duft dukker Idrætsmændene op foran Stadions Hovedportal. Vejen gennem Skoven er den festlige Indledning til et Besøg på Stadion.

Sådan kunne man læse i Århus Stiftstidende for 100 år siden i forbindelse med indvielsen af Aarhus Idrætspark.

På fredag, 5. juni, er det netop 100 år siden, at byen fik sig en idrætspark. Otte år tidligere havde København med indvielsen af Østerbro Stadion fået sig en idrætspark, og århusianerne ville ikke at stå tilbage for københavnerne. Der var dog lang vej fra ønsketænkning til realisering, og at byen i dag har landets smukkeste idrætspark, kan vi især takke én mand for.

KONGELUNDEN

Stadsarkivet sætter fokus på Kongelundens historie. Vision Kongelunden handler om udvikling af det største sammenhængende storbynære rekreative område i Danmark. Salling Fondene og Henrik Lind bidrager med 500 millioner kr. Vision Kongelunden afspejler byrådets visioner om, at Aarhus skal være en by, hvor vi hele tiden gentænker mulighederne for at udvikle byen i fællesskab. Sammen skal vi skabe rammerne for det gode liv.

Et nyt stadion står på programmet som en del af en kommende visionsplanlægning.

Geografisk dækker Kongelunden området fra Tivoli Friheden i nord til Varna og den uendelige bro i syd.

Historien og fællesskaberne binder området sammen, og dem vil stadsarkivet og Århus Stiftstidende i samarbejde med Kongelundorganisationen fortælle om i de kommende år.

Læs mere på https://kongelunden.aarhus.dk/omraadets-historie/aarhus-idraetspark/

Annonce

Direktør Lausen gjorde det muligt

Forud for etableringen havde der gennem mange år været et stort, og voksende, ønske om en idrætspark, og for at fremme stadionsagen gik Idrætsforeningen af 1900, Fremad og Olympia i 1915 sammen om at danne Aarhus Idrætsforbund.

Direktøren for Aarhus Oliefabrik, Frederik Lausen, donerede samtidigt 1000 kr. – svarende til godt 50.000 kr. i dag – til projektet. Da Lausen året efter 1916 blev valgt som formand for Aarhus Gymnastik Forening (AGF), blev der for alvor sat gang i projektet med netop Lausen som primus motor. Man enedes om placeringen ved Marselisborgskovene, og projekteringen blev lagt i hænderne på ingeniør T. Engquist og arkitekt Axel Høeg-Hansen.

Der blev nu arbejdet målrettet hen imod en realisering af de arkitektoniske og sportslige planer i en omfattende helhedsplan, der også omfattede anlæggelsen af Stadion Allé. Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af Aarhus Byråd den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet, kommunen bidrog desuden med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. skulle indsamles hos private – heraf kom hele 143.600 kr. fra Frederik Lausens egen lomme – svarende til over 3,8 millioner kr. i dag.

Annonce

20.000 tons slagger fra oliefabrikken

I september 1919 var stadionbygningen næsten færdigopført.

Fodboldbanen var blevet drænet og belagt med et 30 cm dybt muldlag, hvorpå der var plantet en særlig græsblanding med seks forskellige græssorter. Endnu manglede der at blive leveret 20.000 tons slagger fra Oliefabrikken til cindersbanen til løb.

Omkring banen var anlagt en syv meter bred promenade for publikum og en terrasse med seks trin, der gav plads til 6.000 ståpladser. Over for stadionbygningen var opført en trætribune til 500 tilskuere.

Annonce

Indviet af kongen

1920 blev året for den officielle indvielse. Allerede 22. februar blev den vestre stadionhal til atletiktræning indviet ved en ceremoni, hvor direktør Lausen var den naturlige taler.

Grundlovsdag fandt den store indvielse af det samlede kompleks sted i den østre hal. De prominente deltagere var så mange, at de ikke skal nævnes her, men blandt dem var kong Christian X og dronning Alexandrine.

Det var naturligvis Lausen, der som første mand igen kunne stille sig på talerstolen, hvorfra han udførligt gennemgik gymnastikkens historie og sluttede af med at understrege, at byens næste store opgave skulle være at få et universitet til byen. Også i dette arbejde kom Lausen til at få stor betydning, men dette er en helt anden historie. Efter talerne fulgte gymnastikopvisninger og fægtekampe.

Den efterfølgende dag var der indvielse af de udendørs faciliteter med parade, atletik og fodboldkamp. Vejret var koldt og regnfuldt, men alligevel var der knap 5.000 tilskuere. Kongen var atter på lægterne, og her kunne han overvære AGF tabe 2-0 til AB. Dagen blev sluttet af med promenadekoncert og fyrværkeri, og nu havde endnu flere aarhusianere fundet vej til stadion, så også inderbanen blev benyttet til tilskuere.

Annonce

Kongeloge og rød-hvide farver

Den nyanlagte Stadion Allé endte ved en rund plads foran stadionbygningen. Arkitekt Axel Høeg-Hansen havde skabt en klassisk inspireret bygning holdt i de nationale røde og hvide farver.

Indgangen til stadionbygningens haller gik via en åben søjlegård med regnvandsbassin i midten. Til hver side var to buehaller med ovenlysvinduer og kunstigt lys. Til venstre var en gymnastik- og tennishal med trægulv og plads til 600 tilskuere. Hallen kunne også bruges til boksekampe og foredrag. Tilskuerpladserne var grønne, væggene gule og dørene var røde. Til højre var atletikhallen med jordgulv og løbebane udenom, der var blevet indviet tidligere på året.

Ellers indeholdt stadionbygningen omklædningsrum med styrtebade og på første sal en række lokaler til møder, fægtning og andet. Bagved bygningen lå stadion med fodboldbanen, som var omkranset løbebane og tilskuerpladser. Foran tribunens kongeloge var opvisningsbaner til længde-, tre- og stangspring. Øst for banen var der baner til kuglestød, mens spydkast og højdespring foregik vest for banen. Ved svingene var der er øvelsesbaner. Øst for stadion var anlagt et tennisanlæg med tre baner omkranset af træer og bagved lå en lille træningsbane for Aarhus Atletklub.

Fra stadsarkivet skal lyde et stort tillykke til den 100-årige fødselar og til hele byen, for at vi nu igennem 100 år har kunne nyde alt fra Elton John og børnetøjsmesser til superligakampe og gymnastikopvisninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Farvel til endnu et af mine livsvidner

AGF

AGF-cheftræner: Vores sejre over OB har gjort dem til et bedre hold

Bakken Bears For abonnenter

Kommentar: Danmark har aldrig set et bedre hold end det Bakken Bears har lige nu

Annonce