Annonce
Debat

Idrætten i Aarhus er underernæret

graaenye borgerligeidrætinvesteringerrenoveringnex

Læserbrev: Engang i begyndelsen af 00'erne drømte politikere i Aarhus (dengang Århus) om, at byen skulle være landets idrætsby nr. 1. På samme tid talte politikere i Aarhus om 'alletiders folkeskole'. Nåede man så de noget diffuse mål, og hvordan måler man egentlig nr. 1 og alletiders?

For folkeskolens vedkommende vil jeg tillade mig at mene næppe, og for idrættens vedkommende tør jeg godt sige helt sikkert ikke.

14. oktober mindede chefredaktør Jan Schouby i en glimrende leder de politikere, der gør sig håb om at komme i byrådet, om at huske idrætten i valgkampen. Vel talt, for idrætten i Aarhus Kommune trænger i den grad til at blive omfattet af rettidig omhu.

Vi kan godt glemme alt om den sværmeriske idrætsby nr. 1-snak, for sandheden er, at idrætsfaciliteterne halter bagud, og det er ikke specielt nemt at være idrætsleder og træner i Aarhus. Idrætsklubberne er mere omfattet af kontrol og dokumentation end af tillid og velvilje.

Samtidig står det sløjt til med investeringerne i nye idrætsfaciliteter og vedligeholdelse af de eksisterende. I 2017/18 er der afsat 20 mio. kr., hvilket kulturrådmanden, under hvem idrætten hører, var vældig stolt af på et idrætspolitisk møde forleden, arrangeret af Idrætssamvirket, der er paraplyorganisation for godt 400 idrætsforeninger i Aarhus Kommune. De 20 mio. kr. fordelt over to år er ret beset et latterligt lille beløb i milliard-forretningen Aarhus Kommune.

Idrætsforeningerne er uundværligt kit i samfundet og bidrager i uvurderlig grad til sammenhængskraften, og idrætsforeningerne drives af folk med passion og ild i øjnene. De gør i det daglige en forskel for børn, unge, voksne, ældre, handicappede - kort sagt alle. Alligevel skal de døje med kommunal træghed på alt for mange parametre.

Jeg har været i det århusianske idrætsliv som aktiv og som leder siden 1973 og har qua fire idrætsaktive børn oplevet et pænt antal idrætsklubber. Nogle drevet med det yderste af neglene, andre superprofessionelt, men fælles dem alle var og er, at de blev drevet af folk med ild i øjnene, som alle fortjener en ordentlig behandling fra kommunal side.

Fra politisk side er en af tidens visioner, at der skal bo mange flere i Aarhus Kommune. Men husker man at sørge for idrætsfaciliteter der matcher kommunens indbyggertal? For tiden finder der også en utrolig fortætning sted inden for ringgaderne, men husker man i fornødent omfang at indtænke idrætsfaciliteter i de nye bydele, hvor der kommer til at bo tusinder af mennesker?

Jeg er ny i politik og derfor velsagtens også lidt naiv. Jeg kan således godt finde på at tale/skrive pænt om folk i andre partier, og selv om idrætten i Aarhus trænger til et gevaldigt løft, er der faktisk en byrådspolitiker, der både i byrådssalen og uden for gør en kæmpeindsats for idrætten. Venstremanden Hans Skou er et idrætspolitisk fyrtårn i byrådet - pr. 1. januar 2018 er vi forhåbentlig to.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Aarhus

Skunk, salgsposer og slagvåben i bilen: Nervøse bilister afsløret

Aarhus

Slagsbrødre gik løs på hinanden på gaden: Aggressiv og voldelig adfærd

Annonce