Annonce
Danmark

Ikke ét ord om normeringer i dagplejen: Blev 30.000 børn glemt i finansloven?

Godt 30.000 børn mellem nul og tre år går i dagpleje, men debatten om normeringen i denne pasningsordning har været ikke-eksisterende. Arkivfoto.
Specielt regeringens støttepartier jublede over finanslovsaftalen. Nu kommer der minimumsnormeringer i de danske daginstitutioner, men hvad med børnene i dagplejen?

Viborg: Mange forældre, en del politikere og lige dele fagforbundsfolk (medlemmer af BUPL) har i de seneste måneder sat dagsorden med ordet minimumsnormeringer. Det er blevet et synonym for fire helt konkrete tal mindre end 10: 3-1 og 6-1.

Den videre oversættelse til menneskesprog er, at der i vuggestuerne skal være en voksen til tre børn, mens der i børnehaverne skal være en voksen til seks børn.

Danmarks Statistik opgjorde i 2017 antallet af børn i dagtilbud. I statistikken kan man se, at der gik godt 60.000 børn i vuggestue, mens der gik godt 30.000 i dagpleje. Børnene i disse tilbud har typisk den samme alder - nemlig mellem nul og tre år. Kun ganske få treårige og ældre har deres dagligdag i en dagpleje.

Realiseres den fulde pakke for minimumsnormeringer, betyder det, at børnene i vuggestuerne om nogle år får en hverdag, hvor tre børn skal deles om én voksen. Hvordan ser det så ud for de godt 30.000 børn, der går i dagpleje?

Ja, som det ser ud nu, tager talkombinationen sig således ud: 4-1.

Altså én voksen (dagplejeren) til fire børn. I perioder med sygdom, ferie og kurser blandt andre dagplejere i teamet, hedder den måske 5-1.

Debatten om normeringen i dagplejerne har været ikke-eksisterende, og i sagens natur blev de dermed heller ikke en del af finanslovsaftalen, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Annonce

Øh...

Viborg Stifts Folkeblad har ringet rundt til flere politikere, fagforbundsfolk og eksperter.

Formanden for BUPL i Midt- og Vestjylland, Ivan Holck Jensen, er glad for aftalen, der sikrer bedre normeringer i institutionerne.

- Ja, det er jeg, siger han.

- Hvis det nu er altafgørende for børns udvikling og trivsel, at de i vuggestuen kun skal deles med to andre om en voksen, hvorfor er det så ikke vigtigt for børnene i dagplejen?

- Jamen, det er det sikkert også, men BUPL arbejder jo for forholdene for pædagogerne og ikke for dagplejerne, siger Ivan Holck Jensen.

Fagforbundet FOA organiserer de kommunalt ansatte dagplejere. Formanden i Viborg hedder Vibeke Pedersen.

- Vibeke Pedersen, hvorfor har der ikke været debat om normeringen i dagplejen, og hvorfor har FOA ikke været på banen?

- Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg bliver dig svar skyldig, men det er da klart, at hvis normeringen i en vuggestue er vigtig for børns trivsel og muligheder for at udvikle sig, så gælder det jo også i dagplejen, siger Vibeke Pedersen.

Hmmmm...

I Socialdemokratiets have er minimumsnormeringer ikke groet, og det vil derfor ikke være fair at stille partiet til ansvar for den manglede debat om disse i dagplejen.

- Du har da ret. Det er et paradoks, at normeringen i dagplejen intet har fyldt i debatten. I dagplejen kan der måske generelt være mere ro, men det er da bestemt et opmærksomhedspunkt, siger formanden for børne- og ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Per Møller Jensen (S).

- Signe Munk, du er valgt til Folketinget i Viborg for SF. Hvorfor har normeringerne i dagplejen ikke været debatteret?

- Det er vist tydeligt for de fleste, at vi har prioritereret daginstitutionerne i denne omgang. Men vi kommer til at se på både normeringer og uddannelsesniveauet blandt dagplejere. Det er selvfølgelig også vigtigt, at forældre, som vælge en dagplejer, kan være sikker på at der også her er de rette rammer for et godt dagtilbud til deres barn, siger Signe Munk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce