Annonce
Aarhus

Ikoner i farezonen: Gavlkunst i Gellerupparken ryger ned

Det blå gavlmaleri blev lavet som nummer to. Foto: Flemming Krogh
Boligblokke i Gellerup skal renoveres, og det kan koste 35-årige historiske gavlmalerier livet.

AARHUS: To store gavlmalerier i Gellerup er i fare for at forsvinde, når flere blokke formentlig skal renoveres i Gellerup.

De to værker er begge en del af blokke på Gudrunsvej. De er skabt af kunstneren Thomas Kruse sammen med beboere Gellerup i 1980'erne og er blevet ikoner for området.

Gavlmalerierne er kommet i farezonen efter de nyeste planer, der går ud på, at seks blokke skal rives ned, og alle andre boliger bliver renoveret i høj kvalitet med varieret arkitektur og blandede typer af lejligheder.

- Målet er, at alle boliger i Gellerup og Toveshøj bliver attraktive boliger på det århusianske boligmarked, hedder det i kommunens udspil.

Udviklingsplanen skal behandles formelt af byrådet og repræsentantskabet i Brabrand Boligforening, før den sendes til ministeriet inden 1. juni 2019. Lige nu arbejdes der med den.
Annonce

Planen

Aarhus Kommune har præsenteret en plan for nedrivning af blokke og renovering af andre i Gellerup. Hvis den gennemføres, kan den koste to ikoniske gavlmalerier livet.

Stor udgift

De to blokke med kunstværkerne skal renoveres, og gavlene skal isoleres og ændres. Gavlmalerierne er malet på plader, der skal pilles ned, og skal værkerne bevares som før, skal pladerne naturligvis sættes op igen.

Det vil være en meget stor udgift, som hænger på boligforeningen.

- Vi drøfter sagen på et møde torsdag, og på mandag skal Brabrand Boligforenings repræsentantskab tage stilling til hele kommunens plan om nedrivning og renovering. Boligforeningen kan jo sige nej, siger beboerrepræsentant Helle Hansen.

Stadsarkitekt Stephen Willacy synes, det er en ærgerlig situation, boligforeningen er kommet i, og han håber, den måske kan skaffe penge fra fonde til at bevare værkerne.

- Malerierne er flotte og vigtige. De er blevet ikoniske for området, og det vil være godt, hvis de kan bevares, siger Willacy, der synes, at der lige nu bliver lavet mange gode ting i Gellerup, for eksempel byporten.

Dokumentation er vigtig

Helle Hansen siger, at det måske vil blive svært at tage pladerne ned og redde dem, fordi de er nittet sammen.

- Billederne er flotte og et symbol på en tid, der har været, siger Helle Hansen.

Boligforeningen har spurgt Den Gamle By om gavlmaleriernes betydning og muligheden for at bevare dem.

- Vi ville hjertens gerne bevare pladerne eller for den sags skyld bygge en gavl op, men det vil knibe med plads i museet, siger overinspektør Martin Brandt Djupdræt fra Den Gamle By.

Han peger på, at det vil være vigtigt, at dokumentere processen.

- Historien om, hvad Thomas Kruse og beboerne har lavet, er interessant. Det er lidt ironisk, at værkerne forsvinder, fordi de er et tegn på livet i området. De er en del af en kompliceret historie, siger han og erkender, at det vil være dyrt at bevare værkerne.

- Fysisk kan vi ikke udstille gavlmalerierne, men det kan også være godt med dokumentationen om dem, siger Djupdræt.

Det gule gavlmaleri var det første, og det har bevaret farverne. Foto: Flemming Krogh

Tre gavle planlagt

Kunstneren Thomas Kruse står bag malerierne, og han er ked af, at de måske forsvinder.

- I foråret 1984 blev jeg spurgt, om jeg sammen med beboerne ville udføre et fredsmaleri i forbindelse med, at Gellerupparken var erklæret atomvåbenfrit område, og gavlene på Gudrunsvej skulle isoleres. Økonomien til udsmykningen måtte ikke belaste huslejerne, så der blev samlet ind til en kunstfond, forklarer Thomas Kruse.

Han inviterede beboerne i et billedværksted, og sammen lavede de udkast til tre gavle i vinteren 1984-85. Temaet var: Beboernes liv, problemer, drømme.

- I juni 1985 gik vi i gang med optegning og maleri. Det første gavlmotiv var det store "livstræ" med kæresteparret og gøgl og musik i trækronen i gule farver. Murmalergruppen talte cirka 20 beboere, men ikke alle var trygge ved at kravle på stilladserne, så nogle lavede kaffe og holdt snakken med forbipasserende i gang, forklarer Thomas Kruse.

Thomas Kruse er manden bag gavlmalerierne, som han lavede sammen med 15-20 beboere i 1980'erne. Foto: Axel Schütt

Spændende gadekunst

- I august samme år begyndte vi på maleri nummer to, det blå med fredsduerne. Heri fletter sig blandt andet historier om bedstemødre, som hjælper børn, der er alene hjemme, fortæller Thomas Kruse.

Da det tredje gavlmaleri - det røde - skulle laves, var pengene i kunstfonden sluppet op, så det blev aldrig til noget.

- Men jeg har skitserne endnu. Det er en slags røntgenbillede af livet på trapperne og i lejlighederne i et højhus, poetisk og varmt, siger Thomas Kruse og føjer til, at baggrunden for malerierne var stigende opmærksomhed over for kunst og kultur som omdrejningspunkt i socialt arbejde, miljøarbejde og beboerarbejde.

Thomas Kruse siger, at han har udført en del murarbejder, både i Aarhus og i ind- og udland.

- Kunst i gaderummet, plakater, streetart og murmalerier er ofte mere spændende end det, der udstilles på museer og gallerier, siger Kruse, der gør opmærksom på, at farverne på gavlene på Gudrunsvej ikke er falmet, fordi de er malet med autolak.

Løsnede op

En beboer, Tove Laursen, siger til beboerbladet "Skræppebladet", at hun var med i gavlgruppen.

- Da gavlmalerierne blev lavet, var kløften over for fremmedsprogede endnu dybere end nu. Men projektet løsnede op for meget af det og fik folk til at tale sammen. Når vi holdt frokost, kom mange og snakkede. Vi talte om den politiske situation, og det var et godt tiltag til at få nogen i gang, siger hun, der i dag bor i Holmstrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Læserbrev

Læserbrev: Socialdemokratiet vil gerne være med

Socialdemokratiet ønsker naturligvis at være med til at præge udviklingen i Odder Kommune. Derfor er vi også næsten hvert år med i budgetforlig. Desværre ikke i år. Det, der skiller, er især grønthøstermetoden forklædt som "hverdagseffektiviseringer", manglende satsning på grøn og bæredygtig udvikling og detailstyring på fagområderne. Med detaljerede retningslinjer og puljer udstråler budgetforliget desværre mistillid til medarbejderne. Det er New Public Management og djøfisering, når det er værst. Hverdagseffektiviseringerne, puljerne og flere eksempler på beslutninger, der ikke føres ud i livet, tegner et billede af en kommune, der er ved at gå i stå. Politikere, der ikke tager ansvar for udviklingsretningen. Og ikke tager ansvar for at rette økonomien op i tide. Ved sidste års budgetlægning blev det vedtaget, at der skulle udarbejdes et udviklingskatalog over mulige smarte investeringer/besparelser. Det er ikke udarbejdet. Ved 2. behandling af budgettet argumenterede borgmesteren for, at der ikke er afsat nye penge til energibesparende foranstaltninger, fordi penge i sidste års budget ikke er brugt. Eksempler blandt flere på manglende tempo og vilje til at udføre byrådets beslutninger. Det hjælper ikke at give forvaltningen skylden, ansvaret ligger entydigt hos borgmesteren. Manglerne i forhold til grøn og bæredygtig udvikling har fået mindre opmærksomhed. Lone Jakobi trak forskellen op således: "Sølle halvanden millioner kroner har I fundet til grøn og bæredygtig omstilling i Odder Kommune - over fire år! (...) Men derfra, da finder I ingenting. Som i absolut ingenting. Og I stopper endda det vigtige arbejde med energirenoveringer." Til sammenligning har Socialdemokratiet i sit budgetforslag fundet otte millioner kroner. Socialdemokratiet vil gerne tilbage til samarbejde over midten. Men det forudsætter, at borgmesteren leverer på byrådets beslutninger og herunder ikke mindst det omstillingskatalog, som også hans forligspartnere har bestilt. Der er brug for seriøs prioritering og handling, hvis vi skal rette op på både økonomi og kernevelfærd og samtidig bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling.

AGF

Målfest, sejr og ny optimisme: Her er hele dækningen af AGF-Sønderjyske

Annonce