Annonce
Aarhus

Ikoner i farezonen: Gavlkunst i Gellerupparken ryger ned

Det blå gavlmaleri blev lavet som nummer to. Foto: Flemming Krogh
Boligblokke i Gellerup skal renoveres, og det kan koste 35-årige historiske gavlmalerier livet.

AARHUS: To store gavlmalerier i Gellerup er i fare for at forsvinde, når flere blokke formentlig skal renoveres i Gellerup.

De to værker er begge en del af blokke på Gudrunsvej. De er skabt af kunstneren Thomas Kruse sammen med beboere Gellerup i 1980'erne og er blevet ikoner for området.

Gavlmalerierne er kommet i farezonen efter de nyeste planer, der går ud på, at seks blokke skal rives ned, og alle andre boliger bliver renoveret i høj kvalitet med varieret arkitektur og blandede typer af lejligheder.

- Målet er, at alle boliger i Gellerup og Toveshøj bliver attraktive boliger på det århusianske boligmarked, hedder det i kommunens udspil.

Udviklingsplanen skal behandles formelt af byrådet og repræsentantskabet i Brabrand Boligforening, før den sendes til ministeriet inden 1. juni 2019. Lige nu arbejdes der med den.
Annonce

Planen

Aarhus Kommune har præsenteret en plan for nedrivning af blokke og renovering af andre i Gellerup. Hvis den gennemføres, kan den koste to ikoniske gavlmalerier livet.

Stor udgift

De to blokke med kunstværkerne skal renoveres, og gavlene skal isoleres og ændres. Gavlmalerierne er malet på plader, der skal pilles ned, og skal værkerne bevares som før, skal pladerne naturligvis sættes op igen.

Det vil være en meget stor udgift, som hænger på boligforeningen.

- Vi drøfter sagen på et møde torsdag, og på mandag skal Brabrand Boligforenings repræsentantskab tage stilling til hele kommunens plan om nedrivning og renovering. Boligforeningen kan jo sige nej, siger beboerrepræsentant Helle Hansen.

Stadsarkitekt Stephen Willacy synes, det er en ærgerlig situation, boligforeningen er kommet i, og han håber, den måske kan skaffe penge fra fonde til at bevare værkerne.

- Malerierne er flotte og vigtige. De er blevet ikoniske for området, og det vil være godt, hvis de kan bevares, siger Willacy, der synes, at der lige nu bliver lavet mange gode ting i Gellerup, for eksempel byporten.

Dokumentation er vigtig

Helle Hansen siger, at det måske vil blive svært at tage pladerne ned og redde dem, fordi de er nittet sammen.

- Billederne er flotte og et symbol på en tid, der har været, siger Helle Hansen.

Boligforeningen har spurgt Den Gamle By om gavlmaleriernes betydning og muligheden for at bevare dem.

- Vi ville hjertens gerne bevare pladerne eller for den sags skyld bygge en gavl op, men det vil knibe med plads i museet, siger overinspektør Martin Brandt Djupdræt fra Den Gamle By.

Han peger på, at det vil være vigtigt, at dokumentere processen.

- Historien om, hvad Thomas Kruse og beboerne har lavet, er interessant. Det er lidt ironisk, at værkerne forsvinder, fordi de er et tegn på livet i området. De er en del af en kompliceret historie, siger han og erkender, at det vil være dyrt at bevare værkerne.

- Fysisk kan vi ikke udstille gavlmalerierne, men det kan også være godt med dokumentationen om dem, siger Djupdræt.

Det gule gavlmaleri var det første, og det har bevaret farverne. Foto: Flemming Krogh

Tre gavle planlagt

Kunstneren Thomas Kruse står bag malerierne, og han er ked af, at de måske forsvinder.

- I foråret 1984 blev jeg spurgt, om jeg sammen med beboerne ville udføre et fredsmaleri i forbindelse med, at Gellerupparken var erklæret atomvåbenfrit område, og gavlene på Gudrunsvej skulle isoleres. Økonomien til udsmykningen måtte ikke belaste huslejerne, så der blev samlet ind til en kunstfond, forklarer Thomas Kruse.

Han inviterede beboerne i et billedværksted, og sammen lavede de udkast til tre gavle i vinteren 1984-85. Temaet var: Beboernes liv, problemer, drømme.

- I juni 1985 gik vi i gang med optegning og maleri. Det første gavlmotiv var det store "livstræ" med kæresteparret og gøgl og musik i trækronen i gule farver. Murmalergruppen talte cirka 20 beboere, men ikke alle var trygge ved at kravle på stilladserne, så nogle lavede kaffe og holdt snakken med forbipasserende i gang, forklarer Thomas Kruse.

Thomas Kruse er manden bag gavlmalerierne, som han lavede sammen med 15-20 beboere i 1980'erne. Foto: Axel Schütt

Spændende gadekunst

- I august samme år begyndte vi på maleri nummer to, det blå med fredsduerne. Heri fletter sig blandt andet historier om bedstemødre, som hjælper børn, der er alene hjemme, fortæller Thomas Kruse.

Da det tredje gavlmaleri - det røde - skulle laves, var pengene i kunstfonden sluppet op, så det blev aldrig til noget.

- Men jeg har skitserne endnu. Det er en slags røntgenbillede af livet på trapperne og i lejlighederne i et højhus, poetisk og varmt, siger Thomas Kruse og føjer til, at baggrunden for malerierne var stigende opmærksomhed over for kunst og kultur som omdrejningspunkt i socialt arbejde, miljøarbejde og beboerarbejde.

Thomas Kruse siger, at han har udført en del murarbejder, både i Aarhus og i ind- og udland.

- Kunst i gaderummet, plakater, streetart og murmalerier er ofte mere spændende end det, der udstilles på museer og gallerier, siger Kruse, der gør opmærksom på, at farverne på gavlene på Gudrunsvej ikke er falmet, fordi de er malet med autolak.

Løsnede op

En beboer, Tove Laursen, siger til beboerbladet "Skræppebladet", at hun var med i gavlgruppen.

- Da gavlmalerierne blev lavet, var kløften over for fremmedsprogede endnu dybere end nu. Men projektet løsnede op for meget af det og fik folk til at tale sammen. Når vi holdt frokost, kom mange og snakkede. Vi talte om den politiske situation, og det var et godt tiltag til at få nogen i gang, siger hun, der i dag bor i Holmstrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];