Annonce
Aarhus

Ildsjæl og direktør: Når folk be'r mig om at gøre noget i forbindelse med at hjælpe handicappede, er jeg på pletten.

Billedtekst: Mogens Boyter taler ved afslutningen for uddannelsen af Århus Købmandsskoles første informatikassistenter. Fotograf Jens Tønnesen, 1993, Aarhus Stadsarkiv

Pressalit-direktør Mogens Boyter bar mange kasketter uden for virksomheden som aktiv i blandt andet erhvervspolitik, i sportens verden og ikke mindst for de handicappede.

Aarhus: Mogens Koch Boyter blev født i Hornbæk ved Randers i 1936. Han valgte efter sin realeksamen at gå handelsvejen og blev udannet ved jernengrosfirmaet S.C. Sørensens Aarhusafdeling i 1956-59. Uddannelsen supplerede han efterfølgende med skoleophold hos VVS-grossister i Tyskland og England. Ved hans hjemkomst trådte han ind i familievirksomheden Pressalit, hvor han hurtigt etablerede eksport til Tyskland.

I 1969 blev Boyter direktør i Pressalit, hvor han fortsatte med at udvikle virksomheden.

Han var meget interesseret i teknologi og de teknologiske muligheder, der blandt andet lå i forhold til optimering af produktionen. Sammen med medarbejderne blev der lavet nye produktionslinjer, hvor meget rutinearbejde blev overtaget af maskiner. Sortimentet blev udvidet, og der kom fokus på at udvikle badeværelseudstyr til ældre og handicappede.

Annonce

De frivillige der skabte Aarhus

Aarhus bærer i år titlen som Europæisk Frivillighovedstad, og byen fejrer de ildsjæle, der på frivillig basis er med til at skabe vores by og vores fællesskaber. Stadsarkivet og lokalarkiverne vil gerne rette fokus lidt bagud i tid. Frivilligt arbejde og store frivillige indsatser er bestemt ikke noget nyt fænomen. I en serie artikler ser vi på en række personer, der gjorde en forskel.

Engagement ud over Pressalit

Boyter havde drive på mange områder. Navnlig hans samfundsengagement og organisationstalent åbnede op for mange tillidserhverv, som han gerne bestred. Boyter var nemlig en stor fortaler for at udvikle samarbejdet mellem erhvervslivet, lokalpolitikerne og myndighederne.

Derfor var han også aktiv på mange områder. På erhvervsområdet sad Boyter en årrække i ledelsen af en lang række brancheorganisationerne heriblandt Dansk Industri og Dansk Eksportforening. Erhvervspolitisk indflydelse i Aarhus og Østjylland havde han gennem sin formandspost hos Århus Handels- og Industriforening samt et sæde i byens Erhvervskontaktudvalg og Erhvervsudviklingsrådet for Aarhus Amt.

Hertil kom Boyters store engagement i forhold til at hjælpe handicappede, hvilket affødte bestyrelsesposter i F&U Center for Hjælpemidler og Rehabilitering, Hjælpemiddelinstituttet, Bella Center A/S og mange flere. Det frivillige engagement på handicapområdet var stort. Som Boyter selv udtalte til Berlingske Tidende d. 8. juni 1997: "Når folk be'r mig om at gøre noget i forbindelse med at hjælpe handicappede, er jeg på pletten."

Det var derfor heller ikke overraskende at han blev anbefalet personligt til det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, af den daværende socialminister Karen Jespersen. Netværkets opgave var at arbejde for skånejobs og erhvervslivets sociale ansvar.

Sporten i byen

Udover sine mange engagementer, så var Boyter også sportsinteresseret.

Han grundlagde Hjortshøj-Egå Roklub fordi han selv var roer og blev efterfølgende formand for Hjortshøj-Egå Idrætsforening, før han blev formand for AGF.

Med formandskabet i AGF i 1990 lykkedes det Boyter at få vendt selskabets økonomiske situation fra krise til fremgang. Succesen blev hjulpet godt på vej af klubbens pokaltriumf i 1992 og 1996, samt andenpladsen i danmarksmesterskabet samme år.

Boyter gjorde sig synlig som formand og var jævnligt i medierne omkring nye forslag til tiltag, han mente var nødvendige for succes.

Efter syv års frivilligt lederarbejde i AGf, begyndte samarbejdet mellem Boyter og den øvrige bestyrelse at gå i opløsning, og i 1997 trak Boyter sig som formand. Han fortsatte dog i bestyrelsen for Aarhus Idrætspark, hvor han var næstformand til sin død.

Efter bruddet med AGF gik Boyter efterfølgende ind og støttede håndbolden i stedet. Her blev datterselskabet til Pressalit, Saniscan, hovedsponsor for Brabrand, hvor man især satsede på kvindehåndbolden. Herudover sad Boyter i ledelsen for Hestesportscenter Vilhelmsborg fra 1996-1998, som han også havde givet en økonomisk håndsrækning.

Eftermæle

Om det drejede sig om sport, erhverv eller infrastruktur, så var Boyter en aktiv del af det.

Med sit store engagement var han en betydelig drivkraft for byen Som Stiftstidende skrev i sit mindeord 19. august 1998: "Med tabet af Mogens Boyter har Århus mistet en af sine store personligheder. Et aktiv for erhvervslivet, for byen, for idrætsforeningerne i Århus, for kulturlivet og for det politiske liv er ikke mere. " Der kunne ikke være tvivl om, at Boyter var et aktiv for byen, et særdeles aktivt aktiv, og hvis man undrer sig over, hvordan han fik tid til at nå det hele, så citeres Boyter i Pressalits jubilæumsbog for at have sagt: "Jeg behøver ikke være i Pressalit hver dag. Jeg har jo gode medarbejdere. "

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce