Annonce
Udland

Indiens højesteret giver omstridt hellig grund til hinduer

Sam Panthaky/Ritzau Scanpix
En eftertragtet grund, der tidligere har udløst blodige slag, er lørdag blevet tildelt til hinduer i Indien.

Indiens højesteret har lørdag tildelt en hellig grund, som både hinduer og muslimer i landet længe har gjort krav på, til hinduerne.

Afgørelsen var enstemmig blandt rettens fem dommere.

Det hellige sted ligger i Ayodhya i det nordlige Indien. Det er nogenlunde på størrelse med en fodboldbane, og både hinduer og muslimer betragter det som en hellig grund.

Det omstridte sted har tidligere ført til blodige slag.

I 1992 ødelagde hinduistiske grupper en moské, der lå på grunden. Det udløste sammenstød, hvor cirka 2000 personer - primært muslimer - døde.

Hinduerne ønsker nu at bygge et tempel på moskéens ruiner.

De mener, at grunden er fødested for Lord Ram, der er guden Vishnus reinkarnation. De siger samtidig, at stedet var helligt for hinduerne, længe før muslimerne i 1528 byggede Babri-moskéen, der blev ødelagt i 1992.

Lørdagens afgørelse bliver set som en sejr for den indiske premierminister, Narendra Modi, og hans hindunationalistiske parti, BJP.

- Dagens afgørelse i højesteret har givet landet den besked, at selv de sværeste problemer kan afgøres ved hjælp af forfatningen og gennem retssystemet, siger Modi lørdag i en tv-transmitteret tale.

Den gruppe, der repræsenterede muslimerne i sagen, kalder lørdagens afgørelse for urimelig, men understreger samtidig, at man accepterer den.

Den opfordrer desuden til fred mellem hinduer og muslimer.

Hinduismen er den mest udbredte religion i Indien, mens omkring 14 procent er muslimer.

I lørdagens afgørelse på 1045 sider lyder det, at muslimerne tildeles et andet stykke land i Ayodhya, hvor en "prominent" ny moské kan blive bygget.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Lad os nu udskifte den rædsel af en nationalsang!

Danmarks Radio markerede traditionen tro nytåret med rådhusklokker, fyrværkeri og DR Pige Koret. Men helt bemærkelsesværdigt præsenterede den nedsparede statsradiofoni en splinterny optagelse sammen med stjernemusikerne i Den Danske Strygekvartet. Og skulle man ikke have opdaget det på grund af almindelig træthed, buldrende brag, løsslupne champagnepropper, forvrøvlede onkler, berusede teenagere, gøende hunde eller festende naboer, kan du få lidt hjælp her! Der var nemlig et tydeligt budskab i repertoiret på de fire fremførte sange: Lad os nu få en nationalsang, som hæver sig over den bedagede, udtjente, lettere patetiske og banale Oehlenschläger-hymne, som vi og tidligere generationer er blevet plaget med siden 1819. Vel var det trange tider efter den ydmygende statsbankerot i 1813 og Norges farvel til unionen året. Lige så deprimerende var Frederik VI´s håbløse klamren sig til taberen Napoleon, selv om kongens rådgivere mindeligt bad ham skifte side i tide. Adam Oehlenschläger og jeg er faktisk begge to studenter fra Efterslægtsselskabets Skole, men vi bliver nok ikke enige om de lyriske kvaliteter i hans selvudnævnte ”Fædrelands Sang”. Det er jo så ravende banalt, at selv Richard Ragnvald fremstår som kunst. Og så er det galt! Der er et yndigt land, det står med brede bøge nær salten østerstrand.| Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark og det er Frejas sal. Og for at understrege håbløsheden og de anstrengte rim napper vi altid sidste halvdel af og den 12.!! afsluttende strofe, når vi skal spille landskampe eller være højtidelige. Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen speiler sin top i bølgen blå.

AGF For abonnenter

AGF giver stort skulderklap til klubbens unge keepere: - Står 100 procent på mål for det her

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];