Annonce
Udland

Indisk domstol beordrer fire voldtægtsmænd henrettet

Rupak De Chowdhuri/Reuters
Fire mænd, som stod bag en gruppevoldtægt i 2012, der chokerede hele Indien, skal henrettes 1. februar.

En domstol i Indien har beordret fire mænd dømt for en gruppevoldtægt i 2012 henrettet ved hængning.

Henrettelserne skulle egentlig have fundet sted den 22. januar, men er nu fastsat til den 1. februar.

Offeret for voldtægten, en 23-årig studerende, døde, to uger efter at mændene havde angrebet og på skift voldtaget hende i en bus i New Delhi i december 2012.

Seks personer blev dømt skyldige i overgrebet, som udløste store folkelige protester over hele Indien og blev omtalt i medier verden over.

En af de seks mænd begik angiveligt selvmord i et fængsel, mens en anden er løsladt efter at have tilbragt tre år i et ungdomsfængsel.

Ordren om at hænge de fire dømte mænd den 1. februar kom fredag, efter at offerets forældre havde henvendt sig til domstolen og sagt, at de havde fået nok af udsættelser og appeller.

Mændene blev i 2013 dømt til døden, og i 2017 stadfæstede Indiens højesteret dommen, men siden er henrettelserne gang på gang blevet udskudt.

Tidligere denne uge tabte to af de dømte en ankesag om at få omstødt deres dødsstraf.

Det var deres sidste mulighed for at anke straffen.

De stod oprindelig til at blive henrettet den 22. januar sammen med de to andre medskyldige. Men efter en tabt ankesag skal dødsdømte i Indien have besked to uger før henrettelsen, og derfor er datoen nu ændret til den 1. februar.

Forældrene til offeret tvivler stadig på, at de fire bliver henrettet.

- Vi har i syv år kæmpet for retfærdighed for vores datter. De (gerningsmændene, red.) har brugt alle mulige forhalingsteknikker. Vi er ikke tilfredse, før de er hængt, siger offerets mor.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Annonce