Annonce
Udland

Indisk politiker og ti andre dræbt ved skudangreb

Tauseef Mustafa/Ritzau Scanpix
Militant gruppe åbnede ild med automatiske våben mod en konvoj af biler i øde beliggende område i Indien.

Den indiske delstatsparlamentariker Tirong Aboh og ti andre personer blev tirsdag dræbt ved et bagholdsangreb. Det skete i et af de øde klanområder i den østlige delstat Arunachal Pradesh.

Det oplyser politiet i delstaten.

Svært bevæbnede medlemmer af en militant gruppe åbnede ild med automatiske våben mod en konvoj af biler i Tirap-distriktet, hedder det.

Fire medlemmer af Tirong Abohs familie er blandt de dræbte.

- Vi er ved at undersøge, hvilken gruppe som stod bag angrebet, siger en talsmand for politiet til Reuters.

Området, hvor angrebet skete, er øde beliggende, og efterforskningen af drabene bliver vanskeligt.

Aboh blev valgt ind i delstatsforsamlingen i Arunachal Pradesh i 2014.

Indiens nationale parlamentsvalg, der er blevet afviklet over seks uger, blev afsluttet søndag.

Under den lange valgkamp har der været en del drab og voldshændelser - blandt andet 1. maj, hvor 15 soldater og en chauffør blev dræbt i delstaten Maharashtra. Maoistiske oprørere kæmper i delstaten mod den indiske regering.

Det nationale maratonvalg i Indien, der er blevet holdt over syv runder siden 11. april, blev søndag afsluttet med den sidste valgrunde.

Alle stemmer er talt færdig torsdag, og her ventes resultat offentliggjort.

I alt har 900 millioner indbyggere kunne stemme ved verdens største demokratiske valg.

Den 68-årige premierminister Narendra Modis konservative hindunationalistiske parti, BJP, står til at vinde valget og ventes at få endnu fem år ved magten.

Oppositionen ledes af Kongresspartiet og dets partileder, den 48-årige Rahul Gandhi.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce