AARHUS: Københavns Kommune indfører kønskvoter på al indkøb af kunst, men Aarhus har ikke planer om at gå samme vej.
Rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (R), siger det lige ud:
- Vi har et billedkunstudvalg, som køber ind, og jeg vil ikke blande mig i dets faglige vurdering. Jeg er sikker på, udvalget vælger det rigtige, siger rådmanden.
Formanden for byrådets kulturelle udvalg, Steen Bording Andersen (S), er på samme linje.
- Vi skal ikke have kvoter for hverken kvinder eller mænd. Vi risikerer dårligere kvalitet, og kunsten skal ikke spændes for en for hård trækhest. Kunsten skal opleves som det, den er. Den skal leve og være, siger han.
De to behøver ikke frygte, at fordelingen er ulige.
- I praksis laver vi en nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder på indkøbene, siger Katja Bjørn, der er formand for Billedkunstudvalget i Aarhus Kommune. En af dets opgaver er at indkøbe billedkunst til Aarhus Kommunes bygninger og institutioner. Ordet billedkunst dækker bredt. Det handler om det visuelle og er for eksempel også skulptur og video.
Katja Bjørn understreger, at politikerne har lavet det opdrag, som udvalget har fået til at vælge kunsten.
- Der står intet om kvoter. Vi skal købe lokalt og til kommunens samling, og somme tider ser vi på, om der er nogle kunstnere eller noget bestemt, vi mangler, siger Katja Bjørn.
Udvalget fungerer også som rådgiver ved udsmykningsopgaver af kommunale bygninger.
Vi har et billedkunstudvalg, som køber ind, og jeg vil ikke blande mig i dets faglige vurdering.
Rådmand Rabih Azad-Ahmad, Aarhus
Lige - også økonomisk
I København vil der blive købt lige meget kunst lavet af mænd og kvinder, og kommunen vil bestræbe sig på at betale mandlige og kvindelige kunstnere lige meget.
Direktør for Kunsthal Charlottenborg, Michael Thouber, har været med til at tage beslutningen.
Han siger til Politiken:
- Sidste år blev der købt af lige mange kvinder og mænd, men for flere penge af mændene. Det kan der være to forklaringer på. Den ene er, at vi har købt større værker af mændene. Det, synes jeg ikke, vi har. Det kan også være, at kvinderne ikke er blevet betalt lige så meget.
Michael Thouber understreger, at kønskvoterne derfor ikke kun handler om, hvor mange kvindelige kunstnere, der købes værker af. Økonomi skal også i fokus, og de kvindelige kunstnere skal betales rimeligt.
Beslutningen om kønskvoter er truffet af Rådet for Visuel Kunst, der også står for indkøbene af kunst i Københavns Kommune. Her har ligestilling i kunsten længe været et fokusområde.
Et plus til kvinderne
I Aarhus består billedkunstudvalget af tre kvinder. Foruden Katja Bjørn er det Else Ploug Isaksen og Ditte Lyngkær Pedersen.
- Vi har ikke formaliserede regler for indkøb, men vurderer dem på mange parametre. For eksempel køber vi ikke kun videokunst. Først og fremmest skal det være et fedt værk, og så har vi i øvrigt en begrænsning i, at vi kun har 300.000 kroner at købe ind for om året. I realiteten kunne vi købe bare ét værk. Det har vi nu ikke gjort de seneste to år under det nuværende udvalg. Vi har købt tre store til 100.000 kroner og fire-fem mindre værker, siger Katja Bjørn, der understreger, at indkøbene også skal skildre Aarhus' DNA på kunstområdet.
- Vi har øje for mange ting, for eksempel køn og alder, og har en god, samlet vurdering for øje, siger Katja Bjørn. Hun oplyser, at der er købt mest kunst af kvinder over de seneste ti år. Der har været en lille overrepræsentation.