Annonce
Indland

Indre Mission mister opbakning - hvert tredje missionshus er væk

Indre Mission mister missionshuse, og abonnenter på bevægelsens tidsskrift er faldet støt de seneste syv år.

Den kristne bevægelse Indre Mission har mistet opbakning i løbet af de seneste ti år.

Det skriver DR.

Indre Mission har på ti år mistet en tredjedel af bevægelsens missionshuse, mens den har mistet 1700 abonnenter på tidsskriftet Indre Missions Tidende i løbet af de seneste syv år.

Flere lokalafdelinger melder om manglende opbakning ifølge DR.

På Jegindø i Vestjylland forklarer 91-årige Ernst Møller, at den lokale afdeling før var stopfyldt ved møder, men gennem de seneste år er det tyndet ud, siger han til DR.

- Jeg har det skidt med det. Rigtig mange missionshuse er nedlagt, fordi der ingen kommer. Folk i dag har ikke behov for gud, siger Ernst Møller.

En del af forklaringen kan muligvis findes i, at Indre Missions skare har en høj gennemsnitsalder, og de unge følger ikke bevægelsen, som de gjorde tidligere.

Kirsten Graversgård, der er formand for Indre Mission på Jegindø, forklarer, at Indre Mission har sagt farvel til over 20 mennesker i området i 2019.

I Struer i Vestjylland har Indre Mission solgt missionshuset til de lokale katolikker.

Det er en tendens, at religiøse bevægelser har sværere ved at tiltrække følgere, siger religionsforsker på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen til DR.

De unge mennesker har mange tilbud, og det kan være svært at være ung og religiøs aktiv, lyder det.

Svækkelsen af Indre Mission kan også ændre magtbalancen i Folkekirken.

Indre Mission har historisk haft en indflydelse på Folkekirken, hvor bevægelsen har budt ind med en mere konservativ stemme. Nu kan andre bevægelser overtage Indre Missions indflydelse, fortæller religionsforskeren.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på DR
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce