Annonce
Østjylland

Indsats gav pote: Stort optog til årets byfest

Der bliver endnu mere plads til sydlandsk stemning ved Sydens Perle på Rathlousgade i år. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Nordens Perle teltet forsvinder. Det samme gør Gymnastik Odders Hop Ind telt, men ellers er meget det samme ved dette års byfest. Der bliver Musik Under Bøgen, cykelløb, kræmmermarked og børneloppemarked.

Odder: Formand for Odder Byfest Komité, Thomas Tikjøb, var egentlig mest til at droppe det optog, der i mange år har været fast indslag i byfestens fredagsprogram. Men et flertal i komitéen ville det anderledes, så i stedet valgte man at gøre en ekstra indsats for at få flere med. Og det er lykkedes, fortæller formanden.

- Det betyder, at 22 forskellige optogsgrupper går med i optoget fra Boulevarden fredag klokken 17. Alle med et nordisk tema, som også er temaet for årets byfest, siger Thomas Tikjøb.

Succesen med at få flere med i optoget er blandt andet kommet ved, at alle deltagende foreninger fik til opgave at stille med 10-15 deltagere til optoget.

- Så det bliver stort i år.

Annonce

Odder Byfest

Udover de fire foreninger Gylling Sport & Idræt, ØFUG, Odder Cykel Klub og Odder IGF Fodbold, som står bag teltet Sydens Perle, består Odder Byfest Komité af Gymnastik Odder, Lions, Rotary, Odder Garden og DUI Leg & Virke.

De tre private virksomheder Anne´s Sandwich, Eine Kleine Bier Bar og Kælderen betaler også stadeleje til den fælles kasse.

Fælleskassen bruges blandt andet til at betale for annoncer, byfestprogrammer og så videre, mens de enkelte telte selv får overskuddet fra salget under byfesten.

Kun én perle

Det samme gør Sydens Perle-teltet på Rathlousgade, som bliver forlænget en hel del. Til gengæld har de fire arrangerende foreninger Gylling Sport & Idræt, ØFUG, Odder Cykel Klub og Odder IGF Fodbold valgt at fjerne Nordens Perle teltet, der sidste år lagde plads til Ladies Night.

- Vi synes, det var ærgerligt at have det store telt stående tomt det meste af weekenden, forklarer Thomas Tikjøb.

I stedet bliver der gjort endnu mere ud af skabe sydlandsk stemning mellem Sydens Perle teltet og de mange mad- og drikkeboder, der kommer til at stå, hvor Nordens Perle stod sidste år.

- Så må vi bare håbe, at vejrguderne leger med igen i år.

Det samme håber Gymnastik Odder, der har nedlagt Hop Ind teltet, men stadig lokker med mad og drikke under åben himmel.

Byfest i hele byen

Som sædvanligt vil byfesten blive skudt i gang med cykelløb onsdag, På Slaget 12 spiller op til Musik Under Bøgen torsdag, mens Boulevarden lørdag lægger asfalt til det store kræmmermarked.

- Vi får nok ikke udlejet alle stadepladserne i år, men det bliver stadig stort, lover Thomas Tikjøb.

Ved rådhusets parkeringsplads er der børneloppemarked lørdag, mens Rotary sørger for herrefrokost på Centrumpladsen. Og så er der selvfølgelig et par tivoli-vogne på Torvet.

Tivoliet deler traditionen tro plads med Eine Kleine Bierbars store festtelt, hvor især de unge holder fest.

Byfestens formand Thomas Tikjøb glæder sig over, at 22 forskellige foreninger/grupper har meldt sig til dette års byfestoptog. Arkivfoto: Søren E. Alwan

De frivilliges fest

Udover teltene på Torvet, Centrumpladsen og ved Rathlousgade er der også masser af særlige byfestarrangementer i resten af byen.

Museet har byfestmiddag i mere rolige omgivelser, på Polititorvet kan man købe billet til mad og vin, mens Kælderen sørger for masser af livemusik torsdag, fredag og lørdag.

- At så mange aktiviteter gentages, er absolut ikke et tegn på en træt byfest, siger Thomas Tikjøb i forordet til dette års byfestprogram.

- Det er derimod et tegn på, at vi udvikler. Hvert år evaluerer vi det hele, og så forsøger vi at gøre de enkelte aktiviteter endnu bedre næste gang, for der er altid plads til forbedringer, også når det går rigtig godt, siger formanden for Odder Byfest Komité.

Det er ikke mindst de mange frivillige, der yder en indsats, som er årsag til, at der kan holdes byfest for 31. gang.

- Byfesten er en begivenhed, der samler hele kommunen, hvor byen og oplandet står sammen, slutter Thomas Tikjøb.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce