Annonce
Horsens

Uenighed om skoledage: Vi tror ikke på, at en længere skoledag gør børnene dygtigere

Børnene i indskolingen i Horsens Kommune har ikke udsigt til en kortere skoledag fra næste år. Det blev slået fast, da det mandag aften blev besluttet i byrådssalen at fastholde et årligt timetal på 1200 timer i i indskolingen stedet for at sætte det ned til 1110 timer, som loven giver mulighed for. Foto: Claus Thorsted
I byrådssalen blev det mandag aften besluttet at fastholde en skoledag på 1200 timer årligt i indskolingen. Tre partier stemte imod

Horsens: Hvor lang tid skal man egentlig gå i skole, når man er fem eller seks år gammel? Det spørgsmål har været heftigt diskuteret, efter børne- og uddannelsesudvalget for et par uger siden indstillede til byrådet at fastholde en skoledag på 1200 timer årligt for de mindste, selvom loven giver mulighed for at sætte timetallet ned til 1110 timer.

Mandag aften skulle byrådet så endeligt beslutte, hvor lang tid de små skal gå i skole, og det blev da også et langt fra enigt byråd, som afsluttede over en times debat med at stemme den lange skoledag igennem.

Både SF, Liberal Alliance og Enhedslisten stemte imod. De tre partier have forinden alle stillet ændringsforslag, og hvor SF blot ønskede at nedsætte timetallet, men ikke satte tal på hvor meget, var Enhedslisten og Liberal Alliance mere eksplicitte i deres fælles ændringsforslag, hvor de ønskede timetallet ned på det lovlige minimum på 1110 timer.

- Vi tror ikke på, at en længere skoledag gør børnene dygtigere - undersøgelser viser, at indlæring reduceres kraftigt i ydertimerne, sagde Jakob Bille (LA) og understregede desuden:

- Det er tankevækkende, at den lange skoledag ikke har været i høring ude i forældrebestyrelserne.

Også hans ændringsforslagsmakker, Lisbeth Tofting (EL), hæftede sig ved, at forvaltningen, i sin undersøgelse af hvorvidt det er godt eller skidt at beholde den lange skoledag, ifølge hende blandt andet overså Finland, som har en kort skoledag, men højt gennemsnit i skolerne.

- Nogen har været på seriøs kirsebærplukning og kun valgt det, der viser, det man gerne vil have frem. Man har her valgt at fremhæve resultater fra OECD-landene. Men hvis man kun kigger på de nordiske lande, er der ikke positiv sammenhæng mellem resultater og skoledagens længde, lød det fra hende.

Annonce

- Nogen har været på seriøs kirkebærplukning og kun valgt det, der viser, det man gerne vil have frem. Man har her valgt at fremhæve resultater fra OECD-landene, men hvis man kun kigger på de nordiske lande, er der ikke positiv sammenhæng mellem resultater og længde.

Lisbeth Torfing (EL)

Stor uenighed

Ud over EL og LA's forslag havde SF’s Paw Amdisen stillet sit eget ændringsforslag, dog uden at sætte præcist timetal på. I stedet fokuserede han på den økonomiske gevinst ved en mulig nedskalering af timer.

- Langt hen ad vejen er jeg enig med Liberal Alliance og Enhedslisten, men jeg tror ikke, at man utvetydigt kan sige, at en kortere skoledag er lig med højere kvalitet. Jeg vil gerne have mulighed for at skrue timetallet ned og se, hvad det frigiver af timer og få lagt disse ud til skolerne i en pulje til særlige indsatser, forklarede han.

Så langt enighed i byrådssalen fra de tre partier med ændringsforslag. Men derfra tordnede partierne mod hinanden blandt andet med beskyldninger om manglende tillid til lærerne og mangelfulde analyser fra forvaltningen.

- Vi har drøftet i udvalget, at leg, bevægelse og varieret undervisning er en forudsætning for den lange skoledag. Hvis der er behov, skal der være endnu mere fokus på tid til det, og det forventer vi i udvalget, at man arbejder hårdnakket med. Så I har ikke tillid til, at lærerne kan det i Horsens Kommune?, spurgte udvalgsformand i børne- og uddannelsesudvalget, Lone Ørsted (S), retorisk partierne, som ønskede timesatsen sat ned.

- Jeg har så meget tillid til lærerne, at jeg tror, de kan lære børnene det samme på kortere tid. Det er en træls måde at argumentere på, svarede Lisbeth Torfing.

Og Jakob Bille udtrykte endnu engang utilfredshed med processen forud for denne beslutning.

- Vi har beslutningskompetencen, men mit ønske her var, at vi lyttede til forældrebestyrelserne, var hans opfordring.

Men den vandt ikke genklang.

- Jeg tror, at svarene fra skolelederne afspejler, hvad holdningen er bredt på skolerne, lød det fra borgmester Peter Sørensen (S).

Hvorvidt forvaltningens analyse manglede forældresvar, om man kan sammenligne den danske skolekultur med den finske, eller om alle, nogen eller slet ingen har tillid til lærerne, blev byrådet aldrig enig om.

Mens både LA og EL's fællesforslag og SF's forslag blev stemt ned, blev et flertal i byrådet bestående af Socialdemokraterne, Venstre, løsgænger Birthe Knudsen, Dansk Folkeparti og Konservative enige om at bibeholde en skoledag på 1200 timer årligt i de horsensianske indskolingsklasser fra næste skoleår.

SF, Liberal Alliance og Enhedslisten stemte imod.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Oversvømmelser lukkede to veje, og så blev folk tossede: - Vi fik fingeren og skældud

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce