Annonce
Østjylland

Info til måger: Gule veste på havnen betyder, at man falder ned fra himlen

I perioden 20. februar til 15. april har jægere i gule veste gået rundt på havnen i Horsens og skudt sølvmåger. Det blev til 123 måger. Et resultat, der næppe har gjort nævneværdigt indhug i bestanden, men som alligevel kan vise sig at have en effekt, mener jægerformand. Arkivfoto
Som et forsøg har jægere iført gule veste i små to måneder gået rundt på Horsens Havn og ved lossepladsen for at skyde sølvmåger. 123 blev det til, og det er tilfredsstillende, vurderer Horsens Kommune.

Horsens: 95 gange mellem 20. februar og 15. april har jægere fra Horsens taget gule veste på og er kørt til havnen for at skyde måger.

280 mandetimer er det blevet til, nul klager fra folk i området og 123 døde sølvmåger.

Det er statistikken i det nyeste tiltag i Horsens Kommunes mågeregulering: nedskydning af måger.

- Jeg ved ikke, hvad vi havde forestillet os, da det er første gang, vi prøver med at skyde måger. Men jeg synes, det er et ret fantastisk resultat, siger ingeniør Ulla Nygård Hansen fra teknik- og miljøforvaltningen.

Også jægerne selv er tilfredse, siger Erling Nielsen, medlem af Jægerrådet i Horsens Kommune og formand for Horsens-egnens Strand- og landjægere.

- 123 måger er et flot resultat, når jeg ved, hvor mange timer der er blevet lagt i det. Mågerne er rigtig svære at komme ind på. De er snu, og de lærer hurtigt. At vi får skudt så mange måger, skyldes stor opbakning og et godt samarbejde mellem kommunen, jægerne, havnen og lossepladsen. Ellers havde vi ikke nået det resultat, pointerer Erling Nielsen.

Annonce
Et eller andet sted skal mågerne jo være. Det er ikke givet, at de flygter ind til Horsens by. Det kan jo også være, at de vender om og sætter sig ud på Vorsø.

Erling Nielsen, medlem af Jægerrådet i Horsens Kommune

Pas på - en gul vest

Det er første gang, at kommunen forsøger sig med at få skudt måger som en del af indsatsen mod de støjende fugle, der især generer midtby-folket.

Ideen var allerede for et par år siden oppe at vende politisk, men blev stemt ned. Blandt andet fordi erfaringer fra andre kommuner viser, at det ikke batter noget.

Men det skal have en chance, besluttede politikerne i plan- og miljøudvalget i slutningen af 2018 og sagde ja til en forsøgsordning i foråret 2019. Et forsøg, der bakkes op af Jægerrådet.

- 123 døde måger gør ikke et nævneværdigt indhug i bestanden. Men den vedvarende bevågenhed og vores (jægernes, red.) vedvarende færdsel på havnen har forhåbentlig sat et aftryk. Strategien har været, at mågerne lærer at holde sig væk, når de ser en gul vest, som vi render rundt i. En gul vest betyder, at man falder ned fra himlen, siger Erling Nielsen.

Han har hørt, at jægernes tilstedeværelse tilsyneladende har hjulpet lidt.

- Det er der kommet flere tilbagemeldinger på; lige fra havnearbejderen, der er træt af, at hans bil bliver svinet til, til folk, der sidder i administrationen på forbrændingen og ikke kan høre sig selv på grund af mågeskrig.

Hvor flygter de hen?

Men, medgiver Erling Nielsen:

- Selvom der er indikationer fra dem, der arbejder og bor på havnen, at det er blevet bedre, så sker der rigtig mange ting dernede. Bygninger bliver revet ned, bygninger bliver bygget. Det er svært at vide, hvad det er, der virker.

Måske er det faktisk lykkedes at få skræmt nogle af mågerne væk fra havne-området. Det næste spørgsmål er, hvor de så er fløjet hen?

- Hvis mågerne er blevet jaget fra havnen ind midt i Horsens by, har det jo ikke løst problemet. Men det kan også være, at de er vendt om og fløjet tilbage til Vorsø eller Snaptun. Det mangler vi en evaluering af, siger jægerformanden.

I perioden 20. februar til 15. april har jægere i gule veste gået rundt på havnen i Horsens og skudt sølvmåger. Det blev til 123 måger. Et resultat, der næppe har gjort nævneværdigt indhug i bestanden, men som alligevel kan vise sig at have en effekt, mener jægerformand. Arkivfoto: Morten Pape

Kan også skyde i efteråret

Han håber på, at kommunen beslutter sig for at genoptage skydning af måger 1. september, når yngletiden er slut.

Der er jagttid på måger fra 1. september til 31. januar, og hvis nedskydningen skal have en effekt, er knap to måneder her i foråret ikke nok.

- Jeg er bange for, at de hurtigt finder ud af, at de gule veste og lyden af skud er forsvundet og stille og roligt vender tilbage. Jeg tænker, at det skal være sådan, at når mågerne kommer flyvende ind fra fjorden, som de gør hver morgen, skal de være klar over, at de ikke er velkomne, og at vi står dernede og venter på dem.

Han tilføjer, at jægerne er klar til efteråret, hvis det besluttes.

- Som jægere er vi også interesseret i at holde bestanden nede. De store måger er hårde ved harekillinger og fuglevildt som fasaner og agerhøns. Samtidig holder det vores kompetencer som jægere ved lige, for det er ikke nemme dyr at komme ind på. Det er lykkedes jægerne og kommunen i fællesskab at nå en win-win. Jeg håber, at også borgerne på et tidspunkt mærker det. 123 døde måger batter ikke det store. Men det hjælper, hvis vi året rundt kan lægge et pres.

Det er kun sølvmåger, som jægerne har skudt. Kommunen har ikke tilladelse til at regulere stormmåger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce