Annonce
Østjylland

Infoskærme måske på vej til Norddjurs

Vejdirektoratet fraråder på det kraftigste, at man opsætter infoskærme langs vejene. Kommunen har fået flere forespørgsler om muligheden.

De cirka fem meter høje lysende reklamesøjler, der reklamerer for kulturelle begivenheder eller sportsarrangementer kan allerede nu ses mange steder i det østjyske landskab - blandt andet i Aarhus, Randers og Skanderborg.

Annonce

Men indtil videre er det ikke nået til Norddjurs Kommune, hvor miljø- og teknikudvalget nu har besluttet sig for at kigge nærmere på retningslinjerne, så man i fremtiden har en model parat, når virksomheder eller foreninger henvender sig med forespørgsler.

Hos Vejdirektoratet er man ikke begejstret over udsigten til, at man i Norddjurs Kommune har kastet sin kærlighed på den slags reklamer.

»Det er Vejdirektoratets opfattelse, at digitale reklameskilte er til gene for trafiksikkerheden og i strid med hensynet til færdslens tarv. Vejdirektoratet baserer først og fremmest sin opfattelse på, at de digitale reklameskilte kan være til gene og ulempe, idet de vil kunne fastholde trafikanternes opmærksomhed i flere sekunder ad gangen og dermed blandt andet øge standselængden,« skriver Vejdirektoratet til Norddjurs Kommune i forbindelse med en konkret forespørgsel fra en erhvervsvirksomhed i Grenaa.

Virksomheden ønskede at opstille to digitale reklameskilte ved rundkørslen nær Grenaa på hovedvej A16 og på hovedvej A15 ved erhvervsområdet Hesselvang, hvor der skulle reklameres for kulturelle, sportslige og lignende arrangementer.

Det vil dog ifølge Vejdirektoratet netop på de to steder være i strid med forbuddet mod skiltning i det åbne land, som administreres meget restriktivt af Vejdirektoratet.

Ud over forespørgslen fra erhvervsvirksomheden i Grenaa har Norddjurs Kommune også haft kontakt med en forening i Allingåbro, der ønskede et reklameskilt til byens lokale butikker og erhverv.

Derfor vil miljø- og teknikudvalget nu have undersøgt, hvordan man i fremtiden bedst løser en opgave, som man i udvalget ikke er i tvivl om, vil blive efterspurgt mere og mere.

Det, man blandt andet skal have afklaret, er, hvor skiltene kan placeres. Skal det være private personer, foreninger, fimaer eller kommunen, der skal varetage opgaven, og må der på offentlige arealer reklameres for tilbudsvarer - eller om det udelukkende er sportslige og kulturelle arrangementer, der må reklameres for?

Et flertal bestående af Tom Bytoft (S), Niels Basballe (S), Jens Meilvang (LA) og Niels Ole Birk (V) stemte for, at der skal arbejdes videre med at finde alternative placeringer til de digitale pyloner.

Mads Nikolajsen (SF) ønskede ikke, at der arbejdes videre med opstilling af digitale pyloner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce