Annonce
Aarhus

Ingen fumleri med nål og tråd: Medicinstuderende opfinder håndholdt symaskine til at lappe med

De to medicinstuderende på Aarhus Universitet, Mads Esmann, 25, og Christine Aarestrup Daugaard, 25, har stiftet firmaet Esgaard, hvor de planlægger at producere og sælge The Stitcher - en håndholdt symaskine til sår. Mads Esmann er oprindeligt fra Bredballe. Privatfoto: Esgaard

To medicinstuderende har udviklet en håndholdt symaskine til sår. Nu håber de, at en nominering til idépris vil hjælpe dem yderligere ud over stepperne.

AARHUS: Sig farvel til nåleskræk, langtrukne lapninger på skadestuen og goddag til lavere risiko for bakteriedannelse ved syninger af åbne sår. Læger skal spares for det langsommelige arbejde med nål og tråd, og sygeplejersker sættes i stand til at udføre procedurerne.

Flere steder bliver det berettet, at der er pres på læger, sygeplejersker og andet personel på landet sygehuse. Tiden er knap og ressourcerne visse steder små. Det er dén virkelighed, to medicinstuderende fra Aarhus Universitet nu vil til livs.

Mads Esmann og Christine Aarestrup Daugaard har kastet sig ud i en branche, der kan forekomme langt fra lægegerningens arbejde med medicin, sygdom og patienter. Og så alligevel ikke.

- Sutur er én af de ting på medicinstudiet, der er rigtig vanskeligt, og da jeg var i klinik blev jeg nogle gange irriteret over ineffektivitet på hospitalerne. Så begyndte jeg at spekulere på, om det ikke kunne gøres smartere, siger Mads Esmann.

Senere gik op for ham, at der fandtes håndholdte symaskiner, og derefter begyndte idéen til "The Sticher", som produktet hedder, at bide sig fast.

Med deres prototype, der nu skal videreudvikles til et færdigt produkt, foreslår de en mulighed for sparre tid og ressourcer - ikke bare i lægeverdenen, men også i forbindelse med eksempelvis nødhjælpsarbejde.

- Maskinen er mekanisk, men i modsætning til konventionel nål og tråd er der ikke risiko for stikskader. Det betyder, at en sygeplejerske eller andet skolet personale vil kunne overtage opgaven, siger Mads Esmann.

Annonce

The Stitcher


  • The Stitcher er navnet på den håndholdte symaskine til sår, firmaet Esgaard arbejder på.
  • Foreløbig har firmaet udviklet konceptet bag produktet og lavet en prototype.
  • Symaskinen har til formål at effektivisere syningen af patienter.
  • Esgaard har regnet sig frem til, at det i gennemsnit tager 35-40 sekunder at sy et sår med ti sting, når det foregår på konventionel vis med nål og tråd. The Stitcher vil kunne klare samme opgave ti gange hurtigere.
  • Samtidig skal The Sticher reducere risikoen for stiksår, overførsel af bakterier og gøre det muligt for læger at overlade opgaven til andet personale.
  • The Stitcher er et engangsprodukt og med ti sting. Derfor henvender det sig i første hovedsageligt til skadestuer, hvor den gennemsnitlige syning er på cirka samme antal sting.
The Stitcher er et engangsprodukt og indeholder ti sting - svarende til den gennemsnitlige syning på landets skadestuer. Efter planen kommer den til at koste i omegnen af 100 kroner. Privatfoto: Esgaard

Hjælp at hente i studiemiljøet

Mads Esmann og Christine Aarestrup Daugaard er efterhånden et år henne i arbejdet med The Sticher-konceptet efter stiftelsen af deres firma Esgaard.

Fonden For Entreprenørskab er kommet ombord som investor, ligesom der er blevet hentet frivillige forstærkninger i studiebyen Aarhus. Tre entreprenørstuderende er blevet en del af firmaet og hjælper med produktudviklingen, og sundhedsingeniører har hjulpet med at sætte skub i nogle af de godkendelser, der knytter sig til et lægeligt produkt.

Foreløbigt er næste skridt at få markedsført idéen og skaffe en egenkapital, der kan finansiere den næste prototype og på sigt selve produktionen af The Sticher, som de har søgt om patent på.

- Vi skal have accelereret produktet. Det er urealistisk, at vi skulle kunne sælge konceptet, som det ser ud lige nu. Vi skal have finansieret CE-mærkning og konsulenter, der kan hjælpe med produktudvikling, siger Mads Esmann.

Han fortæller, det formentlig drejer sig om mellem en halv og en hel million kroner.

Firmaet Esgaard - en sammentrækning af stifternes navne - har forløbigt lavet en prototype på The Stitcher. I øjeblikket arbejder de på at konceptudvikle og markedsføre idéen yderligere. I første omgang ved CareWare Next-konkurrence i Aarhus, hvor de er nomineret til Idéprisen. Privatfoto: Esgaard

Nomineret til idépris

Esgaard har siden den spæde idéfase fået vejledning og sparring hos Studentervæksthus Aarhus og har præsenteret deres koncept for blandt andet hospitaler, Sundhedsstyrelsen og Red Barnet. De to iværksætterspirer håber, at projektet kan få endnu et boost, når de deltager i finalerne ved CareWare Next 2018 - en konkurrence for velfærdsinnovation, der er arrangeret af Aarhus Kommune.

- CareWare Next er et helt forløb, hvor vi holder møder og sparrer med de andre finalister, så idéerne bliver finpudsede, inden de skal præsenteres, siger Mads Esmann om det afsluttende finalevent, hvor der vil være deltagelse fra store virksomheder og potentielle investorer.

The Sticher er ved konkurrencen nomineret til Idéprisen, som tidligere har kastet eksterne finansieringer i millionklassen af sig til vinderne. Uanset udfaldet ser Mads Esmann store perspektiver i deltagelsen.

- Alene dem, der tidligere har været nomineret til Idéprisen, er lykkedes med at skrabe store summer sammen fra investorer, men det handler også om at skabe kontakter i iværksætterkredse og få nogle af de værktøjer, vi mangler, siger han.

CareWare Next 2018 afholder finalevent 29. november, hvor Idéprisen uddeles.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce