Annonce
Østjylland

Ingen skovrejsning: Byrådet vil lægge pres på Naturstyrelsen

Jann Worm benyttede i april byrådets spørgetid til at spørge om der snart ville ske noget med skovrejsningsplanerne ved Boulstrup fra 2013. Nu beder byrådet Naturstyrelsen om svar. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Siden 2013 har der været planer om et skovrejsningsprojekt ved Boulstrup, men intet er sket. Nu vil byrådspolitikerne have svar.

Boulstrup: - Vi retter henvendelse til Naturstyrelsen og finder ud af, hvad der er op og ned i denne her sag.

Sådan konkluderede borgmester Uffe Jensen (V) og Elvin Hansen (S) i fællesskab, da byrådet mandag aften behandlede punktet om manglende fremdrift i skovrejsningsplanerne ved Boulstrup.

I 2013 indgik Odder Kommune aftale med Odder Vandvæk og Naturstyrelsen om etablering af 110 hektar skov til sikring af grundvandet ved Boulstrup. Siden er der ikke sket noget, hvilket et par borgere mindede politikerne om, da byrådet rykkede mødet til Boulstrup i april måned.

- Så det er jo næsten et borgerdrevent forslag, indledte Leif Gjørtz Christensen (EL) behandlingen af det punkt, som Enhedslisten, SF og R havde sat på byrådets dagsorden mandag.

- Vi har fremsendt forslaget fordi vi synes, at vi som byråd skal vise initiativ, være udfarende og henvende os til Naturstyrelsen, argumenterede Leif Gjørtz Christensen.

Annonce

Pengene er sat af

- Og det er altså ikke nok at bede om en forklaring. Vi vil have Naturstyrelsen til at gøre noget aktivt, fortsatte den radikale Kresten Bjerre.

Det er Naturstyrelsen, der skal opkøbe arealer til skovrejsning, og det er altså ikke sket endnu.

Siden aftalen blev indgået i 2013, har kommunen lagt penge til side til skovrejsningsprojektet, som skal finansieres 50 procent af Naturstyrelsen, Odder Vandværk skal betale 40 procent, mens kommunen skal betale de sidste 10 procent.

Og det er netop en status på, om pengene kommer i brug inden for en nær fremtid, byrådet blandt andet gerne vil have en forklaring på.

- Når vi har fået et svar fra Naturstyrelsen, vil svaret blive behandlet i miljø,- teknik- og klimaudvalget, sluttede borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce