Annonce
Debat

Ingen unge skal tabes på gulvet

Regeringen har netop præsenteret en ny Forberedende Grunduddannelse med én indgang, som skal sikre, at langt færre unge ender i et ingenmandsland uden job, uddannelse eller afsluttet eksammen fra folkeskolen.

Ingen tvivl om, at det har været med de bedste intentioner, at der er blevet skabt en mængde af forberedende uddannelsestilbud, som ikke bare de unge, men også forældre og fagpersoner har svært ved at finde rundt i.

Det hænger selvfølgelig ikke sammen, at det er de mest sårbare unge, der i dag møder det mest indviklede uddannelsessystem. Det er sikkert en vigtig del af forklaringen på, hvorfor 50.000 unge mellem 15 og 24 år i dag står uden job, uddannelse eller fremtidsudsigter. Det er alt for mange. Det svarer faktisk til knapt en hel ungdomsårgang, der bliver tabt på gulvet. Det er først og fremmest en menneskelig katastrofe, men vi har heller ikke råd til det som samfund.

Helt konkret er det regeringens forslag at nedlægge seks forskellige uddannelserne og skabe en ny. Det drejer sig om produktionsskolerne, Den Almene Voksenuddannelse (AVU), Den Forberedende Voksenundervisning (FVU), Ordblindeundervisning for Voksne (OBU), Den Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU) og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU). Det er ikke underligt, at mange har mistet overblikket i den urskov af undervisningstilbud.

Den nye Forberedende Grunduddannelse skal hjælpe de unge, der har det svært, har tabt modet efter folkeskolen eller blot er i tvivl om, hvilken retning der er den rigtige.

Formålet med det nye uddannelsestilbud er at sikre, at i stedet for på må og få at droppe ind og ud af forskellige tilbud og opleve det ene nederlag efter det andet, så skal der nu være én indgang. Den unge skal i det nye uddannelsestilbud blive udfordret, guidet og støttet ind på den rigtige hylde.

Undervisningen er praksisfaglig. Samtidig bliver det sådan, at underviserne opkvalificeres, så de er klædt på til både at støtte de unge fagligt og socialt.

Det er en vigtig opgave, som regeringens nye initiativ skal tage hånd om. Vi har ikke råd til, at det mislykkes.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce