Annonce
Aarhus

Nyt forskningscenter i Skejby: Patienter skal inddrages mere i svære valg med store konsekvenser

Medarbejderne på 18 afdelinger i Aarhus Universitetshospital har i fire år arbejdet med at finde bedre metoder til at inddrage patienter i svære beslutninger. Nu skal arbejdet føres videre i et nyt forskningscenter, der hviler på penge fra et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland. Foto: Jens Thaysen
18 afdelinger på Aarhus Universitetshospital har i fire år arbejdet med at finde bedre metoder til at inddrage patienter og pårørende i svære beslutninger. Resultaterne af indsatsen skal nu føres videre i et nyt forskningscenter, der bliver afgørende for patientinddragelsen på alle midtjyske hospitaler.

AARHUS: Det er en svær kunst at inddrage patienter i beslutninger om valg med store konsekvenser for helbredet, den nære hverdag og fremtiden.

Det har ansatte i 18 afdelinger på Aarhus Universitetshospital erfaret over de seneste fire år.

Afdelingerne har arbejdet med at udvikle og indføre metoder til at inddrage patienter og pårørende i fælles beslutninger om pleje og behandling. Det er sket i samarbejde med Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) i projektet "Det Brugerinddragende Hospital".

- Projektet har været med til at vise, at patienterne meget gerne vil inddrages i beslutninger om deres behandling, og at det også gælder ældre patienter. Men vi kan også se, at det kræver, de bliver klædt på og guidet gennem beslutningerne, siger Lisbeth Kallestrup, chef for patientinvolvering.

Læger, sygeplejersker og andet personale har arbejdet med involvering af patienterne ved behandlinger som dialyse eller en brystkræftoperation.

Den type behandlinger kræver en række komplicerede beslutninger, som har stor betydning for patientens daglige liv.

Annonce

Projektet har været med til at vise, at patienterne meget gerne vil inddrages i beslutninger om deres behandling, og at det også gælder ældre patienter. Men vi kan også se, at det kræver, de bliver klædt på og guidet gennem beslutningerne.

Lisbeth Kallestrup, chef for patientinvolvering

Nyt forskningcenter

Projektet i de 18 afdelinger på Aarhus Universitetshospital i Skejby føres nu videre i et nyt center.

Region Midtjylland har afsat 5,3 millioner kroner, der over en treårig periode baner vej for Center for Forskning i Patientinvolvering.

Forskningcenteret i supersygehuset i Aarhus etableres i fællesskab mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet for at skabe mere viden om, hvordan patienter, pårørende og sundhedspersonale bedst involveres i beslutninger om pleje og behandling, der er relevante for patientens hverdagsliv.

Det ny center skal trække på erfaringerne fra Det Brugerinddragende Hospital, og metoderne fra det fireårige arbejde bliver udbredt i hele regionen.

Forskningen i Center for Forskning i Patientinvolvering vil inddrage forskere og fagfolk i Danmark og internationalt, men også patienter og pårørende får indflydelse på forskningen.

Faglighed på spil

Erfaringerne fra Det Brugerinddragende Hospital viser, at patienter gerne vil være med til at træffe beslutninger om egen behandling

Det står endda klart, at behandlingsresultaterne som regel bliver bedst, hvis patienten har været aktivt involveret i beslutningerne.

Det kommende Center for Forskning i Patientinvolvering på Aarhus Universitetshospital skal undersøge, hvad skal der til, for at inddragelsen bliver reel - og hvordan klæder man patient og sundhedspersonale på til fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling?

- Det viser sig også, at der er forskel på patienternes og personalets oplevelse af fælles beslutningstagning. Det er også en ny rolle for sundhedspersonalet, når de skal sætte deres faglighed i spil sammen med patientens værdier og præferencer, og når patienter varetager dele af beslutning og behandling, forklarer Lisbeth Kallestrup.

Åbningen af Center for Forskning i Patientinvolvering markeres med et åbningssymposium 29. januar 2020 i Aarhus Universitetshospital.

En stor operation kan kræve store beslutninger. Dem vil Aarhus Universitetshospital blive bedre til at inddrage patienterne i. Arkivfoto: Henning Bagger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Aarhus Havn om corona-virus: Vi regner med at blive påvirket snart

Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce