Annonce
Østjylland

Inklusion skal være hurtigere, bedre - og billigere

Det er meget få dele af hele det store analysearbejde på inklusionsområdet, der ender til afstemning i byrådssalen, men i mandags kunne formand for børne-, uddannelses- og kulturudvalget Lone Jakobi (S) præsentere den nye økonomi- og visitationsmodel, som et flertal i byrådet stemte igennem. Foto: Søren E. Alwan
Byrådet var ikke helt enige, da der mandag blev vedtaget en ny måde at fordele penge og inklusionsindsatser på kommunens skoler.

Odder: At seks en halv procent af kommunens skolebørn går i specialklasse er alt for mange.

- Og vi kan ikke se nogen grund til det, sagde Lone Jakobi (S), da byrådet mandag aften skulle sige god for en ny økonomi- og visitationsmodel på specialområdet.

En model, der over tid gerne skal give færre børn i specialklasser, fordi man bliver bedre og hurtigere med forebyggende indsatser.

- Jeg håber, at vi kan komme langt ned i forhold til specialklassebørn, fordi vi har fundet andre gode løsninger, sagde Lone Jakobi.

Det skal blandt andet en ny måde at fordele pengene hjælpe med at understøtte, og det var da også et næsten enigt byråd, der stemte for en ny økonomimodel.

Den tidligere model, hvor hver enkelt skole skulle betale for inklusionsindsatser og sende penge efter et barn, der har brug for et specialtilbud, har givet meget uens vilkår for skolerne, og særligt de små skoler har været meget sårbare. Derfor vil man fremover have en central pulje, der skal administreres af et visitationsudvalg.

Annonce

Tre afstemninger

Da byrådsmedlemmerne ikke var enige om at følge forvaltningens indstilling, var der afstemning om de tre formuleringer i indstillingen:
  • 1: At Byrådet vedtager forslag til ny økonomimodel med ikrafttrædelse pr. 1.august 2019. Her stemte 17 for (V, S, K, R, SF og DF) og to imod (EL).
  • 2: At Byrådet vedtager forslag til fælles visitationsudvalg med ansvar for visitation og økonomi på specialklasseområdet med ikrafttrædelse pr. 1. august 2019.

Hertil fremsendte K et ændringsforslag: "I forhold til sammensætningen af visitationsudvalget ønsker Det Konservative Folkeparti repræsentation af pædagogiske ledere. Konkret foreslår Det Konservative Folkeparti, at den pædagogiske leder fra skolen, som barnet kommer fra, skal deltage i beslutningen. Begrundelsen er, at den pædagogiske leder til daglig er tættere på barnet, forældrene og lærerne til barnet."

K og DF stemte for ændringsforslaget med tre stemmer, 14 stemte imod (V, S, R og SF,) og EL undlod at stemme.

For forvaltningens indstilling stemte 14 (V, S, R og SF). Imod stemte 5 (K, EL og DF).

  • 3: At Byrådet vedtager forslag til justerede specialklassetakster pr. 1.august 2019.

17 stemte for (V, S, K, R, SF og DF), EL undlod at stemme.

Vil pengene bestemme?

Hos Enhedslisten er man enige i, at den tidligere model har givet problemer, og i at der derfor er brug for en ny model. Alligevel stemte partiet som det eneste imod den foreslåede model.

- Den nye model er baseret på færre elever i specialklasserne, og vi er usikre på, om det er den rigtige vej at gå, og om det er de rigtige ting, der lægges vægt på. Det tror vi ikke, det er, argumenterede Ditte Marie Thejsen.

Hun var også bekymret for sammensætningen af visitationsudvalget, som er stedet, hvor man bestemmer, om et barn eksempelvis skal have et specialtilbud, eller om det kan blive i et almentilbud.

Visitationsudvalget skal bestå af børne-, uddannelses- og kulturdirektøren, lederen af børne- og familiecentret samt de tre skoleledere fra Vestskolen, Parkvejens Skole og Landsbyordningerne.

- Det er dygtige folk, men jeg synes, det er bekymrende, at det er dem med det økonomiske ansvar, der skal bestemme, sagde Ditte Marie Thejsen.

Konservative delte den bekymring og havde fremsat et ændringsforslag om, at der skal deltage en lokal leder i visitationsudvalget, når et barns sag skal behandles.

Den bekymring delte Marianne Hundebøll (SF) ikke.

- Jeg ser det som et gode, at direktøren er med. Så er det tæt på det politiske system. Samtidig er det en styrke, at det ikke er en fast model. Der gives mulighed for at indkalde den lærer eller pædagog, der kender barnet bedst, sagde hun.

Uenige i målet

Både Handicaprådet og Bhov Odder, som er en forening af forældre til børn med særlige behov, er blevet hørt om den nye model.

Handicaprådet fremhæver på positivsiden, at udgangspunktet i den nye model er, at der kun visiteres til specialklasser en gang om året.

- Det vil give mere ro i de allerede etablerede klasser, skriver Handicaprådet i et høringssvar.

Hos Bhov Odder er man uenige i kommunens præmis om, at der skal være færre specialklasser som et etableret mål.

- Hvad nu hvis antallet af klasser ikke stemmer overens med behovet i kommunen, spørger Bhov Odder i høringssvaret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Aarhus

Genlæs livebloggen fra uddelingen af michelinstjerner: Flere Aarhus-restauranter beholdt stjernen

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce