Annonce
Indland

Instagram: Selvmordsbreve er en svær balance at vurdere

Thomas White/Reuters
Et afskedsbrev fra kendt blogger har fået flere danske organisationer til at rejse skarp kritik mod Instagram.

Youtuber, blogger og reality-deltager Fie Laursen lagde lørdag et selvmordsbrev op på Instagram, hvor hun tog afsked med sine 335.000 følgere.

Afskedsbrevet lå på det sociale medie i knap to døgn, inden det mandag omkring middag blev fjernet. Opslaget fik omkring 30.000 kommentarer og 8000 likes.

Broren til Fie Laursen, Boris Laursen, oplyste i weekenden - også på Instagram, at Fie Laursen er udenfor livsfare.

Afskedsbrevet har fået flere danske organisationer til at rejse skarp kritik mod Instagram, der er ejet af Facebook.

Blandt andet Livslinjen, der tilbyder telefonisk rådgivning til selvmordstruede, har sagt til Politiken, at opslaget burde være taget ned langt hurtigere, da det kan præge andres adfærd og risikoen for efterligning bliver højere.

Men ifølge Instagram kan det være en svær balance at vurdere, hvorvidt mental sundhed og selvmord hører til på sociale medier. Det siger Tara Hopkins, der er chef for Instagram Public Policy EMEA, i en skriflig kommentar.

- Vi tilstræber at finde den svære balance mellem, at folk kan dele deres kamp med mental sundhed, hvilket kan hjælpe dem til at få støtte, samtidig med at man beskytter enhver, der kan blive påvirket af at se denne type indhold.

- I nogle tilfælde, hvis vi mener, at der er risiko for skade for andre, der måske ser det, fjerner vi indholdet helt, siger Tara Hopkins.

Instagram ønsker ikke at oplyse, hvorvidt det var Fie Laursen selv eller det sociale medie, der mandag pillede opslaget ned.

- Af hensyn til privatlivet kan vi ikke kommentere individuelle konti, men når vi modtager anmeldelser om selvskader eller selvmord, sender vi en besked til kontohaveren med oplysninger om, hvor du kan få hjælp og vil kontakte lokale myndigheder, hvis det er relevant, siger Tara Hopkins.

- Vores tanker er med Fie og hendes familie på dette svære tidspunkt, skriver hun desuden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

112 For abonnenter

Spark, slag og knivstik mens offer lå ned: Fem gerningsmænd på fri fod

Annonce