Annonce
Fødselsdage

Instruktør kendt for blod og edderkopper

Sam Raimi, der fylder 60 år onsdag 23. oktober, er især kendt for sine gysere og Spiderman-film. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Instruktøren Sam Raimi lagde ud med en lavbudget-splattergyser, som blev en voksende succes. Men han har også lavet helt store Hollywood-film som "Spiderman".

60 Den amerikanske filminstruktør, producer, skuespiller og manuskriptforfatter Sam Raimi har, som det fremgår af hans mange titler, været vidt omkring i filmbranchen. Genremæssigt er det dog især instruktion af gyser- og actionfilm, som Raimi, der fylder 60 år onsdag 23. oktober, kendes for. Især splattergyserfilmen "The Evil Dead" fra 1981 samt de tre første film om "Spiderman".

"The Evil Dead" anses for en klassiker inden for gysergenren: Et blodigt udraderingshelvede blandt en gruppe unge venner i en skovhytte truet af "det onde". Filmen fik aldrig dansk biografpremiere, men udkom mange år senere på videobånd og dvd.

Raimi lavede filmen under svære forhold og næsten uden penge helt fra bunden med et par af sine bedste venner. Den blev først lunkent modtaget i USA. Men da den i 1982 blev vist på filmfestivalen i Cannes med Stephen King i salen, banede gyserkongens begejstring vej for en større relancering af filmen.

Filmen fik siden flere opfølgere, også under Raimis instruktion, men tilsat en stigende dosis humor. Den er også lavet som computerspil i flere versioner.

Raimi har undervejs taget afstikkere væk fra frygtfabrikken med blandt andet westernfilmen "De hurtige og de døde" med Gene Hackman og Sharon Stone.

Hans visuelle evner kom dog for alvor igen i spil, da han med stor succes fra 2002 til 2007 instruerede de tre første superheltefilm om "Spiderman" med Tobey Maguire i hovedrollen som edderkoppedrengen med de slimede håndflader.

Sam Raimi er gift med den amerikanske producer og instruktør Gillian Greene, som han har fem børn med.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Læserbrev

Læserbrev: Socialdemokratiet vil gerne være med

Socialdemokratiet ønsker naturligvis at være med til at præge udviklingen i Odder Kommune. Derfor er vi også næsten hvert år med i budgetforlig. Desværre ikke i år. Det, der skiller, er især grønthøstermetoden forklædt som "hverdagseffektiviseringer", manglende satsning på grøn og bæredygtig udvikling og detailstyring på fagområderne. Med detaljerede retningslinjer og puljer udstråler budgetforliget desværre mistillid til medarbejderne. Det er New Public Management og djøfisering, når det er værst. Hverdagseffektiviseringerne, puljerne og flere eksempler på beslutninger, der ikke føres ud i livet, tegner et billede af en kommune, der er ved at gå i stå. Politikere, der ikke tager ansvar for udviklingsretningen. Og ikke tager ansvar for at rette økonomien op i tide. Ved sidste års budgetlægning blev det vedtaget, at der skulle udarbejdes et udviklingskatalog over mulige smarte investeringer/besparelser. Det er ikke udarbejdet. Ved 2. behandling af budgettet argumenterede borgmesteren for, at der ikke er afsat nye penge til energibesparende foranstaltninger, fordi penge i sidste års budget ikke er brugt. Eksempler blandt flere på manglende tempo og vilje til at udføre byrådets beslutninger. Det hjælper ikke at give forvaltningen skylden, ansvaret ligger entydigt hos borgmesteren. Manglerne i forhold til grøn og bæredygtig udvikling har fået mindre opmærksomhed. Lone Jakobi trak forskellen op således: "Sølle halvanden millioner kroner har I fundet til grøn og bæredygtig omstilling i Odder Kommune - over fire år! (...) Men derfra, da finder I ingenting. Som i absolut ingenting. Og I stopper endda det vigtige arbejde med energirenoveringer." Til sammenligning har Socialdemokratiet i sit budgetforslag fundet otte millioner kroner. Socialdemokratiet vil gerne tilbage til samarbejde over midten. Men det forudsætter, at borgmesteren leverer på byrådets beslutninger og herunder ikke mindst det omstillingskatalog, som også hans forligspartnere har bestilt. Der er brug for seriøs prioritering og handling, hvis vi skal rette op på både økonomi og kernevelfærd og samtidig bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling.

Annonce