Annonce
Fødselsdage

Instruktør vender tilbage til børneunivers

I 2007 var instruktøren Natasha Arthy aktuel med "Fighter", der var Danmarks første kung-fu-film og den første ungdomsfilm, der handler om en indvandrerpiges forelskelse i en dansk dreng. Foto: Jonas Pryner Andersen/Ritzau Scanpix
Ét tema går igen i alle Natasha Arthys serier og film uanset, hvilket publikum hun henvender sig til. Torsdag 23. maj kan hun fejre sin 50-årsfødselsdag.

50 Danmarks Radios Børn & Unge-afdeling satte rammen for instruktør og manuskriptforfatter Natasha Arthy. Her startede hun karrieren med at lave udsendelser for småbørn. Siden er det blevet til mange børnefortællinger, men også spillefilm og tv-serier for både unge og voksne.

Hun fylder 50 år torsdag 23. maj, og for tiden arbejder hun på en julekalender, som sendes på DR i 2020.

Efter tiden på DR kom hun ind på Nimbus Film og fik sit gennembrud som filminstruktør. Det var i år 2000 med filmen "Mirakel".

Et tema går igen i instruktørens arbejde, og det må siges at være aktuelt.

- Det handler om at finde ud af, at man er god nok, som man er. Man skal ikke være på nogen bestemt måde, men man skal finde ind i grundkernen af sig selv, siger hun.

Hun fremhæver selv, at hun er glad for filmen "Fighter" fra 2007. Filmen er en historie om en pige, der skal finde modet til at gå sin egen vej. Den blev nomineret til en Bodil.

Hun har blandt andet instrueret afsnit af DR-serien "Forbrydelsen", TV2-serien "Lulu og Leon" og senest filmen "Comeback" fra 2015.

Børneuniverset lå hendes hjerte nærmest, og derfor startede hun der. Og hun er vendt tilbage dertil.

- Det er måske blevet sjovere, efter at jeg selv har fået børn. Det er super vigtigt at give dem nogle håbefulde fortællinger om svære ting i livet, siger hun.

Instruktøren står også bag serierne "Drengen de kaldte kylling" og "Container Conrad".

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears har en amerikaner i overskud

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce