Annonce
Fødselsdage

Instruktør vender tilbage til børneunivers

I 2007 var instruktøren Natasha Arthy aktuel med "Fighter", der var Danmarks første kung-fu-film og den første ungdomsfilm, der handler om en indvandrerpiges forelskelse i en dansk dreng. Foto: Jonas Pryner Andersen/Ritzau Scanpix
Ét tema går igen i alle Natasha Arthys serier og film uanset, hvilket publikum hun henvender sig til. Torsdag 23. maj kan hun fejre sin 50-årsfødselsdag.

50 Danmarks Radios Børn & Unge-afdeling satte rammen for instruktør og manuskriptforfatter Natasha Arthy. Her startede hun karrieren med at lave udsendelser for småbørn. Siden er det blevet til mange børnefortællinger, men også spillefilm og tv-serier for både unge og voksne.

Hun fylder 50 år torsdag 23. maj, og for tiden arbejder hun på en julekalender, som sendes på DR i 2020.

Efter tiden på DR kom hun ind på Nimbus Film og fik sit gennembrud som filminstruktør. Det var i år 2000 med filmen "Mirakel".

Et tema går igen i instruktørens arbejde, og det må siges at være aktuelt.

- Det handler om at finde ud af, at man er god nok, som man er. Man skal ikke være på nogen bestemt måde, men man skal finde ind i grundkernen af sig selv, siger hun.

Hun fremhæver selv, at hun er glad for filmen "Fighter" fra 2007. Filmen er en historie om en pige, der skal finde modet til at gå sin egen vej. Den blev nomineret til en Bodil.

Hun har blandt andet instrueret afsnit af DR-serien "Forbrydelsen", TV2-serien "Lulu og Leon" og senest filmen "Comeback" fra 2015.

Børneuniverset lå hendes hjerte nærmest, og derfor startede hun der. Og hun er vendt tilbage dertil.

- Det er måske blevet sjovere, efter at jeg selv har fået børn. Det er super vigtigt at give dem nogle håbefulde fortællinger om svære ting i livet, siger hun.

Instruktøren står også bag serierne "Drengen de kaldte kylling" og "Container Conrad".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Annonce