Annonce
Aarhus

Internt V-oprør: Økonomisk uansvarligt at bygge stadion

Venstres Peter Sporleder (midt) lægger sig med sine holdninger ud med partiets leder, rådmand Bünymin Simsek (th). Her er de fotograferet sammen ved konstitueringen i byrådet sammen med Ango Winther (S). Foto: Kim Haugaard

Venstres byrådsmedlem Peter Sporleder er imod forslaget fra sine partifæller om at finansiere et nyt stadion ved at sælge byggegrunde, hvor væddeløbsbanen ligger. Han frygter det alligevel vil koste kommunen penge.

AARHUS: Der er oprør i Venstres byrådsgruppe om forslaget til nyt stadion i Aarhus. Byrådsmedlem Peter Sporleder kalder en anbefaling om et nyt stadion fra fremtrædende partifæller for "økonomisk uansvarlig".

Onsdag fremlagde revisionsfirmaet PWC en analyse af mulighederne for et nyt stadion med fire scenarier.

Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, og Venstres gruppeformand, Hans Skou, sidder i den politiske styregruppe for et nyt stadion sammen med kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R). Styregruppen anbefaler enstemmigt, at kommunen vælger scenarie 4, hvor travbanen flyttes til et andet sted for i stedet at udstykke hele området til boliger, så indtægterne kan anvendes til at ombygge stadion og flytte atletikbanen for.

- Det er vigtigt, at forslaget kan realiseres uden at gøre indhug i kommunekassen, sagde Bünyamin Simsek til avisen.

Annonce

Sporleder sår tvivl

Men det er byrådsmedlem Peter Sporleder (V) stærkt tvivlende overfor.

- Lige meget hvordan vi end vender og drejer det, så vil det koste millioner fra kommunekassen at bygge et nyt stadion. Selv det for kommunen billigste forslag er jo ikke gratis. Og for at det kan hænge sammen skal man udstykke travbanen og sælge byggegrunde. Men jeg kan ikke forstå, at man siger, det ikke koster kommunen noget. Hvis man for eksempel sælger sit hus for at købe en båd, er båden jo ikke gratis. Så har den også kostet noget, siger Peter Sporleder.

- Og det er økonomisk uansvarligt og utroværdigt at komme her få måneder efter et spareforlig med et forslag, der helt sikkert vil koste kommunen penge, siger Peter Sporleder.

Han tilføjer, at byrådet i september med tårer i øjnene gennemførte smertelige besparelser på børn, ældre og hjemløse.

- Så får det mig op i det røde felt at komme og foreslå noget, der koster penge bagefter, tilføjer Peter Sporleder.

"Væddeløbsbanen er kulturhistorie"

Desuden er han meget ked af at skulle nedlægge Jydsk Væddeløbsbane fra 1924, som han betegner som et stykke værdifuldt århusiansk kulturhistorie, som vi skal værne om.

- En bebyggelse af jorden ved travbanen vil også ødelægge og fjerne de naturskønne arealer, som er så vigtige for byen. Lad os få styr på vores prioriteter, siger Peter Sporleder, der med sine meldinger også på Facebook allerede har lagt sig ud med de to partifæller.

Århus Stiftstidende har spurgt Venstres politiske ordfører, Heidi Bank, hvad hun mener om sagen og om den interne uenighed:

- Det er alt for tidligt at konkludere oven på analysen, der lige er kommet. Nu vil vi først have tid til at drøfte analysen i gruppen.

Bünyamin Simsek siger, at modellen ikke vil gøre indhug i kommunekassen. Er du enig i det?

- Det er noget af det, vi skal diskutere. Og jeg skal lige selv have tid til at læse analysen ordentligt først.

Peter Sporleder vil også gerne bevare travbanen, er du enig i det?

- Det er også noget af det, vi skal diskutere i gruppen. Det bliver en samlet drøftelse om sagen, svarer Heidi Bank.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce