Annonce
Erhverv

Intet brød uden gær: Corona-krise sender gærfabrikken i Grenaa på overarbejde

57-årige Michael Vinge har været ansat som fabrikschef hos De Danske Gærfabrikker i et år. Han har tidligere arbejdet for blandt andre for virksomheden Co-Ro, der er kendt for at producere trekantsis og drikkevarer, samt for virksomheden Chr. Hansen, der producerer blandt andet osteløbe. Foto: Anne Myrup Pedersen
Det er ikke kun for indtjeningen eller for gærhamstrerne i supermarkedernes skyld, at De Danske Gærfabrikker i øjeblikket har sat produktionen i Grenaa op i højeste gear. Som eneleverandør af bagegær til den samlede danske brødindustri har virksomheden et særligt ansvar i denne tid for at holde hjulene i gang.

Grenaa: Hvor andre virksomheder har måttet lukke deres forretning ned som en følgevirkning af corona-pandemien, har De Danske Gærfabrikker i stedet måtte geare op.

For efter statsminister Mette Frederiksen ved pressemødet onsdag 11. marts sendte landets børn og voksne hjem med en opfordring om ikke at hamstre, gik efterspørgslen på gær amok.

Annonce

De Danske Gærfabrikker

De Danske Gærfabrikker udspringer af De Danske Spritfabrikker, som blev grundlagt i 1881 – under navnet Dansk Gær Central A/S.

I mange år havde De Danske Spritfabrikker eneret på at fremstille gær og sprit i Danmark. Monopolet stoppede dog ved Danmarks indtrædelse i det Europæiske Fællesskab (EF) i 1973. Samme år byggede virksomheden en ny gærfabrik i Grenaa – og De Danske Gærfabrikker A/S opstod som en selvstændig forretningsenhed.

Foruden fabrikken i Grenaa, der i dag beskæftiger omkring 100 ansatte, har Lallemand også et pakkeri i Fredericia med omkring 50 ansatte og et tørreri i Lunderskov med omkring 15 ansatte.

Fabrikken i Grenaa har igennem årene været en del af forskellige koncerner indenfor især drikkevareproduktion.

I 2007 købte den canadiske koncern Lallemand De Danske Gærfabrikker. Med opkøbet blev de en del af den familieejede virksomhed, som er en af verdens førende producenter af gær og bakterier.

Lallemand har hovedsæde i Montreal og ejer omkring 40 fabrikker fordelt i Nordamerika, Europa og Sydafrika. De har omkring 5000 medarbejdere på verdensplan.

Kilde: De Danske Gærfabrikker

Begær efter bagegær

- Vi har sendt rigtigt meget gær ud i detailhandlen i de sidste par uger. Der burde være masser. Men der er nok nogle, der har købt mere end godt er, så de har 10 pakker gær liggende, der bliver gamle i køleskabet.

- Hvis folk kunne nøjes med to pakker gær om ugen, ville der have været masser. Men det er der ikke, fortæller fabriksdirektør Michael Vinge, der sågar har hørt om en brugsforretning, der for at komme situationen til livs besluttede sig for kun at udlevere gær ved kassen.

Men selvom udviklingen har betydet, at De Danske Gærfabrikker tjener flere penge end vanligt på de små firkantede pakker med malteserkorset, så den 57-årige fabriksdirektøren hellere, at folk udviste mere samfundssind.

- Som virksomhed tjener vi selvfølgelig penge, hver gang vi sælger en pakke. Men som samfund er det ikke godt, at vi på den måde bidrager til et øget madspild, siger han og understreger, at der ingen mangel bliver på gær hverken nu eller i den kommende tid, hvis folk besinder sig og ikke køber mere, end de har brug for.

- Vi har været ude at købe råvarer ind på de mere specielle ingredienser, som vi bruger i fermenteringen, så vi har til de næste tre til seks måneder. Og vores hovedråvare melasse (et restprodukt fra sukkerindustrien, red.) har vi i forvejen stående i store tanke på havnen, så produktionen er sikret et langt stykke frem, understreger Michael Vinge.

En lang og sej kamp

Normalt bruger De Danske Gærfabrikker 24 timer i døgnet, 365 dage om året på at producere gær. Der har med andre ord ikke været mere tid at gøre godt med, da produktionen med kort varsel skulle i vejret.

Det har derfor krævet en ekstra stor indsats fra medarbejderne på stedet at få produktionen op i gear, efter corona-pandemien ramte landet.

- Vores ansatte arbejder over, fordi vi har ikke ekstra folk stående til denne situation. Så folk gør en stor indsats for, at vi kan producere mere, fortæller Michael Vinge.

Af samme grund har han også gjort sit for at holde sig på afstand af sine kolleger i den senere tid. For i modsætning til andre dele af fødevareindustrien, der med kort varsel kan trække vikarer ind, er langt de fleste ansatte i gærfabrikkens produktion højtspecialiserede medarbejdere, der er svære at erstatte ved sygdom.

Og hvis først produktionen bliver ramt, er det ikke kun fabrikkens indtjening, der vil lide last. Det vil også skabe udfordringer for resten af samfundet, da De Danske Gærfabrikker, som siden 2007 har været en del af den canadiske koncern Lallemand, er Danmarks eneste leverandør af bagegær til den samlede danske brødindustri.

- Hvis bagerierne ikke får gær fra os, så skal de lukke ned. Og som det er nu, har de gær til maksimalt en uges produktion ad gangen. Så hvis ikke vi leverer til dem, så stopper produktionen hurtigt. Vi har med andre ord et samfundsansvar for at holde Danmark fyldt op med fødevarer og et specielt ansvar i den sammenhæng, forklarer Michael Vinge, der forudser travlhed på fabrikken et godt stykke tid endnu.

- Indtil videre regner man med, at corona-pandemien vil toppe i midten eller slutning af april. Så vi har lang periode foran os. For vi kommer nok først kommer hen til udgangen af maj eller starten af juni, før vi er ude af det igen. Så det bliver en lang og sej kamp, understreger han.

Om produktionen i Grenaa

De Danske Gærfabrikker producerer omkring 30.000 ton gær om året.

En stor del af mængden er bagegær, der afsættes til brødindustrien, lokale håndværksbagere og dagligvarebutikker. Derudover producerer fabrikken også specialiteter som vingær, gærekstrakter og gær til dyre- og humanernæring.

Gærproduktion er en skrøbelig proces, da temperaturen kun må svinge ganske lidt. Derfor overvåges fabrikkens produktionsudstyr i døgndrift i et højtautomatiseret kontrolrum. Udover at sikre at gæren har den rette temperatur, udtager de ansatte også løbende prøver for at følge gærens vækst og sikre den rette kvalitet.

Hver gæring starter med ganske få gram gær, der i løbet af en uge bliver til over 100.000 kilo pakkegær, hvilket svarer til lige godt to millioner 50 grams pakker, som man kender dem fra dagligvarebutikkerne.

Udover pakkegær producerer fabrikken også flydende gær, der fyldes direkte på tankvogne og køres ud til industrikunderne.

Kilde: De Danske Gærfabrikker

Et vigtigt samarbejde

Selvom bagegær i øjeblikket fylder meget for fabrikken i Grenaa, der blev taget i brug i 1973, står bagegær faktisk normalt kun for omkring 20 procent af de i alt 30.000 ton gærprodukter, der bliver produceret på De Danske Gærfabrikker.

Resten af produktionen i Grenaa fordeler sig ud på vingær og gærekstrakt, hvoraf sidstnævnte står for 60 procent af produktionen, og dermed også er den opgave, som de fleste af fabrikkens godt 100 medarbejdere beskæftiger sig med.

Mens vingæren bruges i vinproduktion over store dele af verdenen, bruges gærekstrakt som ingrediens i vidt forskellige fødevarer, hvor den kan erstatte salt og fungere som en naturlig smagsforstærker, men også i medicinalindustrien, hvor gærekstraktet tilsættes for eksempelvis at øge udbyttet i produktionen af eksempelvis insulin.

Hvor bagegæren udelukkende bliver solgt i Danmark, bliver både vingær og gærekstrakt sendt videre til Lallemands fabrikker i udlandet, der efterfølgende færdigblander, pakker og sælger produkterne for dem. Og netop det at være en lille del af en stor koncern er en af fabrikkens helt store fordele, mener fabriksdirektøren.

- Vi ville ikke have haft muskler til at arbejde som en global virksomhed på den måde, som vi gør i dag, hvis ikke vi havde været en del af en større organisation, understreger Michael Vinge, der også har haft gavn af samarbejdet i den nuværende situation.

Placeringen i Grenaa har virksomheden haft siden 1973. Placeringen tæt ved Grenaa Havn er blandt andet en fordel, når De Danske Gærfabrikker modtager den melasse, de bruger i produktionen, som bliver fragtet med skib fra danske sukkerfabrikker på Lolland-Falster. Foto: De Danske Gærfabrikker

De fleste danske bagerier får gæren leveret i flydende form. Foto: De Danske Gærfabrikker
De Danske Gærfabrikker sælger flere udgaver af deres landskendte malteserkors bagegær i detailhandlen. Foruden almindeligt frisk gær, fås gæren også i en økologisk udgave, i en udgave med tilsat vitamin D og som tørgær. Foto: De Danske Gærfabrikker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Tæt trafik på Helgenæs skaber debat

AGF For abonnenter

Bagkanten: AGF kunne snildt have siddet tungere på den tredjeplads

Annonce