Annonce
Erhverv

Investor blev rig på erfaringer og intet andet

Torben Frigaard Rasmussen er stadig kunde i Jyske Banks afdeling i Odense trods den fejlslagse investering fra 2007 og et efterfølgende gruppesøgsmål. Foto: Lasse Hansen

Torben Frigaard Rasmussen fik ingen penge ud af den på papiret sikre investering i markedsneutrale obligationer. Tværtimod. Men den fynske it-entreprenør og business angel fik masser af erfaringer med sig blandt andet i forhold til at være tæt på sine kunder og evnen til at erkende fejl.

ODENSE: En halv million kroner.

Det var beløbet, som Torben Frigaard Rasmussen i 2007 investerede via hedgeforeningen Jyske Invest Markedsneutral - Obligationer. Omtrent et år senere faldt værdipapirets værdi til 100.000 kroner. Ikke Ligefrem hvad bankrådgiveren havde prædiket, og det blev startskuddet til sagen og gruppesøgsmålet mod Jyske Bank, som først blev endelig afsluttet i 2016, hvor 1.100 mindre investorer hver især fik 80 procent af deres tab tilbage.

- Sagen har lært mig, at nogle gange skal du ikke bare give op, selv om du er oppe mod en større magt. Kampen kan godt betale sig, hvis man bare er mange nok, fortæller Torben Frigaard Rasmussen, som stod i spidsen for investorernes krav om kompensation for fejlagtig rådgivning sammen med Peter Beha Wagner.

Et forløb, som de netop har udgivet bogen 'Guld og grønne skove' om. De blev ikke rige af deres investeringer, som skulle have givet et stabilt afkast. Til gengæld blev de rige på erfaringer, som de nu deler ud af.

- Peter og jeg har haft en relation gennem 10 år, og når vi har skulle forklare vores familier, hvad det var, vi var igennem, så har vi både for vores egen skyld og fra den anden side af skrivebordet kunne se en god idé i at beskrive forløbet. Det har været en spændende proces at komme igennem gamle mails og prospekter igen, og egentlig kan jeg stadig blive forpustet og imponeret over, at vi fortsatte på trods af alle de benspænd, vi blev udsat for, siger Torben Frigaard Rasmussen.

Annonce

Stadig kunde i banken

Torben Frigaard Rasmussen bruger flere forskellige bankforbindelser, og én af dem er i øvrigt stadig Jyske Banks afdeling i Odense, som i sin tid anbefalede ham investeringen i hedgeforeningen:

- Jeg har været kunde i banken i mere end 20 år, og behandlingen i den lokale afdeling har altid været i orden. Det var ikke dér, fejlen lå. De videreformidlede bare et produkt fra hovedafdelingen i Silkeborg.

Han har en fortid som leder i en række it- og softwarevirksomheder og beskæftiger sig i dag som professionelt bestyrelsesmedlem og business angel. Som investor i værdipapirer sætter Torben Frigaard Rasmussen ord som 'halvkedelig' og 'konservativ' på sin egen investeringsprofil. Sådan var det også før sagen mod Jyske Bank.

- Lige dér har sagen ikke ændret noget. Hvis jeg tager en risiko, så gør jeg det i forhold til de virksomheder, som går ind i. Men i forhold til mine egne virksomheder har sagen fra dengang også vist mig betydningen af at være tæt på sine kunder og ikke bare sige, at du er det. Det er afgørende ikke at bygge siloer eller sidde i et elfenbenstårn. Det er i stedet vigtigt at være transparent, for vi kan alle lave fejl. Det gælder også i den finansielle verden, og når du laver fejl, så gør du også klogest i at indrømme det, vurderer Torben Frigaard Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce