Annonce
Erhverv

Investor blev rig på erfaringer og intet andet

Torben Frigaard Rasmussen er stadig kunde i Jyske Banks afdeling i Odense trods den fejlslagse investering fra 2007 og et efterfølgende gruppesøgsmål. Foto: Lasse Hansen

Torben Frigaard Rasmussen fik ingen penge ud af den på papiret sikre investering i markedsneutrale obligationer. Tværtimod. Men den fynske it-entreprenør og business angel fik masser af erfaringer med sig blandt andet i forhold til at være tæt på sine kunder og evnen til at erkende fejl.

ODENSE: En halv million kroner.

Det var beløbet, som Torben Frigaard Rasmussen i 2007 investerede via hedgeforeningen Jyske Invest Markedsneutral - Obligationer. Omtrent et år senere faldt værdipapirets værdi til 100.000 kroner. Ikke Ligefrem hvad bankrådgiveren havde prædiket, og det blev startskuddet til sagen og gruppesøgsmålet mod Jyske Bank, som først blev endelig afsluttet i 2016, hvor 1.100 mindre investorer hver især fik 80 procent af deres tab tilbage.

- Sagen har lært mig, at nogle gange skal du ikke bare give op, selv om du er oppe mod en større magt. Kampen kan godt betale sig, hvis man bare er mange nok, fortæller Torben Frigaard Rasmussen, som stod i spidsen for investorernes krav om kompensation for fejlagtig rådgivning sammen med Peter Beha Wagner.

Et forløb, som de netop har udgivet bogen 'Guld og grønne skove' om. De blev ikke rige af deres investeringer, som skulle have givet et stabilt afkast. Til gengæld blev de rige på erfaringer, som de nu deler ud af.

- Peter og jeg har haft en relation gennem 10 år, og når vi har skulle forklare vores familier, hvad det var, vi var igennem, så har vi både for vores egen skyld og fra den anden side af skrivebordet kunne se en god idé i at beskrive forløbet. Det har været en spændende proces at komme igennem gamle mails og prospekter igen, og egentlig kan jeg stadig blive forpustet og imponeret over, at vi fortsatte på trods af alle de benspænd, vi blev udsat for, siger Torben Frigaard Rasmussen.

Annonce

Stadig kunde i banken

Torben Frigaard Rasmussen bruger flere forskellige bankforbindelser, og én af dem er i øvrigt stadig Jyske Banks afdeling i Odense, som i sin tid anbefalede ham investeringen i hedgeforeningen:

- Jeg har været kunde i banken i mere end 20 år, og behandlingen i den lokale afdeling har altid været i orden. Det var ikke dér, fejlen lå. De videreformidlede bare et produkt fra hovedafdelingen i Silkeborg.

Han har en fortid som leder i en række it- og softwarevirksomheder og beskæftiger sig i dag som professionelt bestyrelsesmedlem og business angel. Som investor i værdipapirer sætter Torben Frigaard Rasmussen ord som 'halvkedelig' og 'konservativ' på sin egen investeringsprofil. Sådan var det også før sagen mod Jyske Bank.

- Lige dér har sagen ikke ændret noget. Hvis jeg tager en risiko, så gør jeg det i forhold til de virksomheder, som går ind i. Men i forhold til mine egne virksomheder har sagen fra dengang også vist mig betydningen af at være tæt på sine kunder og ikke bare sige, at du er det. Det er afgørende ikke at bygge siloer eller sidde i et elfenbenstårn. Det er i stedet vigtigt at være transparent, for vi kan alle lave fejl. Det gælder også i den finansielle verden, og når du laver fejl, så gør du også klogest i at indrømme det, vurderer Torben Frigaard Rasmussen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce