Annonce
Sport

IOC kræver økonomisk garanti fra Stockholm før OL-afstemning

Hidtil har IOC kun modtaget ikke-bindende erklæringer fra Sveriges bud på vinter-OL, og det er ikke nok.

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har bedt Stockholm om garantier vedrørende den finansielle støtte til det svenske bud på vinter-OL i 2026.

Det oplyser komitéen onsdag.

Kravet kommer, blot få dage før at IOC mandag stemmer om, hvorvidt OL-værtskabet skal tildeles Stockholm og Åre eller italienske Milano og Cortina d'Ampezzo.

Sveriges bud indebærer blandt andet, at de alpine skikonkurrencer afholdes i Åre 500 kilometer nordvest for den svenske hovedstad, mens kælkekonkurrencer noget utraditionelt skal afholdes i byen Sigulda i Letland.

Men inden IOC træffer sin endelige beslutning, ønsker komitéen altså flere oplysninger om det svenske bud. Det fortæller IOC's sportsdirektør, Christophe Dubi.

- Vi har modtaget en række ikke-bindende garantier og hensigtserklæringer. Men eftersom disse ikke er bindende, kan det bringe den olympiske by i fare, skriver IOC i et brev, som er sendt til Stockholm 14. juni, og som nyhedsbureauet AFP har set.

En talsperson for Stockholms OL-bud oplyser til samme nyhedsbureau, at der ikke har været noget unormalt i brevvekslingen mellem parterne.

- Vi har en løbende, positiv og konstruktiv dialog med IOC - både via e-mails og breve, siger talspersonen.

IOC's sportsdirektør, Christophe Dubi, oplyser, at den pågældende korrespondance har handlet om forbedringer, efter at en rapport fra IOC's evalueringskommission offentliggjort 24. maj identificerede flere fejl i buddet.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce