Annonce
Udland

Iran kommer til FN med en plan for sikkerhed

Wana News Agency/Reuters
Irans præsident vil præsentere plan om sikkerhed for højspændt Persiske Bugt. Men der lyder fortsat hårde ord.

Irans præsident, Hassan Rouhani, vil i næste uge i FN's Generalforsamling præsentere en plan, der skal skabe mere sikkerhed ved Den Persiske Bugt.

Det skal ske i samarbejde med andre lande i området, siger han.

Men samtidig rasler det iranske og det saudiske militær med sablen og advarer om, at ethvert angreb vil blive besvaret kraftfuldt.

Saudi-Arabien og USA beskylder Iran for at have angrebet saudiske olieanlæg 14. september. Det har lammet cirka halvdelen af Saudi-Arabiens olieproduktion.

Senest har USA meddelt, at det sender soldater til Saudi-Arabien for at være med til at beskytte de saudiske olieanlæg.

Iran nægter at have udført de droneangreb, som ramte de saudiske produktionsanlæg.

- I år vil vi præsentere en plan til verden i FN: at Den Islamiske Republik Iran i samarbejde med landene i regionen kan skabe sikkerhed for Den Persiske Bugt og Omanbugten med hjælp fra landene i området.

Det siger Rouhani ifølge hans officielle hjemmeside. Han omtaler ikke enkeltheder i planen.

Lederen for Irans flåde, Hossein Khanzadi, har ikke samme diplomatiske tilgang til krisen. Han siger søndag, at Iran er klar til at forsvare sine grænser, og at enhver aggression vil blive besvaret med en "knusende reaktion".

- I dag er Den Islamiske Republik Irans forsvarsmagt på sit højest mulige niveau, og styrker fra hæren og revolutionsgarden er rede til at forsvare landets søgrænser, fastslår han.

Ordene er lige så hårde fra den saudiske side. Her siger udenrigsminister Adel al-Jubeir, at hans land vil opfatte det som en "krigshandling", hvis det kan fastslås, at de famøse droner, der blev brugt ved angrebet mod de saudiske olieanlæg, blev sendt afsted fra Iran.

- Vi gør Iran ansvarlig, fordi raketterne og dronerne, der blev affyret mod Saudi-Arabien, var fremstillet i Iran og er iransk afsendt, siger han til CNN.

Houthi-oprørerne i Yemen, der er allieret med Iran, har taget ansvaret for angrebet. Men USA siger, at angrebet kan være udført nordfra - enten Irak eller Iran.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Aarhus

Voldsmand løb i armene på politiet

Annonce