Annonce
Udland

Iran: Vi har opbragt britisk skib for at gøre gengæld

-/Ritzau Scanpix
Storbritannien opbragte 4. juli et iransk skib. Det er angiveligt årsag til, at et britisk skib nu er opbragt.

Det var angiveligt for at gøre gengæld, at Iran fredag opbragte et britisk skib i det højspændte område ved Hormuzstrædet.

Sådan lyder det lørdag fra en talsmand fra Vogternes Råd i Iran.

Briterne opbragte 4. juli et iransk skib ved Gibraltar. Årsagen var, at de mistænkte, at skibet ville trodse EU-sanktioner ved at fragte olie til Syrien.

Den påstand har Iran flere gange afvist og forlangt, at skibet bliver frigivet.

Derfor var der allerede fredag spekulationer om, at den seneste udvikling i Hormuzstrædet kunne være gengæld fra iranernes side. Og det ser en talsmand fra Vogternes Råd lørdag ud til at bekræfte.

- Reglen om at gøre gengæld er velkendt inden for folkeretten, lyder det fra talsmanden, Abbas Ali Kadkhodaei.

Talsmanden tilføjer, at opbringningen skete på baggrund af en "ulovlig økonomisk krig og opbringning af olieskibe".

At opbringe et skib vil sige at tilbageholde det - enten i forbindelse med krig eller for at undersøge det og eventuelt for at beslaglægge lasten.

Vogternes Råd kommenterer sjældent statslige anliggender. Når det gør, bliver det dog set som en afspejling af Irans øverste leder ayatollah Ali Khameneis synspunkter. Rådet samarbejder tæt med ayatollahen.

Det var det svenskejede olieskib "Stena Impero", der fredag blev opbragt af Iran, mens det var på vej mod Saudi-Arabien. Det er indregistreret i London.

Senere blev også et britisk olieskib, der sejler under liberisk flag, opbragt.

Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten. Området er blandt andet ekstremt vigtigt for verdens olieeksport. De seneste måneder har det samtidig dannet ramme om store spændinger mellem Iran og USA.

For en måned siden - den 20. juni - skød Iran en militærdrone fra USA ned over netop Hormuzstrædet. Det skete med et iransk jord-til-luftmissil.

Kort forinden havde amerikanerne beskyldt Iran for at angribe to tankskibe i området. Det blev dog afvist af iranerne.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Røver slap af sted med to halve 200-kronesedler: Nu er han efterlyst af politiet

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Annonce