Annonce
Udland

Iransk kvinde dømt til 16 års fængsel for at gå uden hijab

Den 24-årige Yasaman aktionerede uden hovedbeklædning i Teheran og er nu flyttet til berygtet fængsel.

En iransk kvinde på 24 år, som er idømt 16 års fængsel for at tage sin hijab af og gå rundt på en S-station i Teheran og uddele blomster, er blevet overflyttet til Evin-fængslet i Iran.

Fængslet er berygtet for at isolere fanger, afhøre dem uden advokat og måske torturere dem.

Overflytningen skaber bekymring for, at hun isoleres og muligvis udsættes for tortur, skriver Amnesty International i Norge.

Den 24-årige Yasaman Aryani uddelte blomster sammen med sin mor og sin veninde. Det skete på den internationale kvindedag den 8. marts. Dette har nu resulteret i, at hun er blevet straffet med en dom på 16 års fængsel.

En måned senere blev Yasaman anholdt og sigtet for at "opfordre og bane vejen for korruption og prostitution". Straffen er en fængselsdom på 16 år.

Amnesty International har iværksat en aktion, hvor menneskerettighedsorganisationen kræver Yasaman og andre fængslede kvinder, løsladt.

- De har ret til at protestere mod tvungen brug af hovedbeklædningen hijab, siger Amnesty.

Yasaman blev anholdt af iranske sikkerhedsstyrker den 10. april. Da var hun hjemme hos sin mor sin Teheran.

På et interneringscenter blev hun presset til at skrive under på en tvungen "tilståelse" om, at hun var blevet opfordret til "opposition" fra udlandet.

Personerne, som ledede afhøringer af Yasaman, skal have truet med at anholde venner og familiemedlemmer, hvis hun ikke "tilstod".

Yasaman har i perioder siddet fængslet med kvinder, som er blevet dømt for alvorlig voldskriminalitet.

Amnesty har modtaget informationer om, at flere andre kvinder har modtaget truende telefonsamtaler fra Irans efterretnings- og sikkerhedsorganer.

Amnesty kræver, at Yasaman Aryani bliver løsladt øjeblikkeligt og ubetinget.

/ritzau/








Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce