Annonce
Udland

Israelsk luftangreb i Gaza dræber seks civile familiemedlemmer

Mahmud Hams/Ritzau Scanpix
En kvinde og et barn er blandt de dræbte i et nyt angreb i Gaza. Dødstallet er nu på 32 efter to døgns angreb.

Et israelsk luftangreb i Gazastriben har dræbt seks medlemmer af en palæstinensisk familie natten til torsdag. Alle seks var civile, herunder en kvinde og et barn.

Yderligere 12 personer er såret i angrebet.

Det oplyser lægekilder og beboere i området ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dermed er dødstallet fra de seneste 48 timers angreb på tværs af grænsen oppe på 32.

Det israelske militær har ikke kommenteret torsdagens hændelse, der fandt sted i Deir al-Balah i det centrale Gaza.

Det er på tredje døgn, at urolighederne fortsætter i Israel og Gazastriben efter Israels drab på en militant leder fra gruppen Islamisk Jihad.

Israel dræbte natten til tirsdag dansk tid feltkommandøren Baha Abu al-Atta og hans kone i et målrettet angreb. Abu-al Atta var leder i den militante gruppe Islamisk Jihad, der er på EU's terrorliste.

Angrebet ramte den militante leders hjem i Gazastriben.

Palæstinensiske militante svarede straks igen og har sendt over 220 raketter afsted mod Israel, skriver nyhedsbureauet AFP. Det har igen fået Israel til at iværksatte angreb.

Det israelske militær har tidligere udtalt, at de israelske luftangreb udelukkende er rettet mod Islamisk Jihads tilholdssteder og affyringsramper.

Onsdag oplyste Islamisk Jihad, at militsen er villig til at indgå en våbenhvile med Israel, hvis visse betingelser blev opfyldt.

Samtidig foreslog gruppen at lade Egypten mægle mellem parterne.

Islamisk Jihad understregede, at hvis betingelserne ikke bliver opfyldt, er gruppen parat til at fortsætte de mange raketangreb over grænsen til Israel på ubestemt tid.

Islamisk Jihad har flere krav til en våbenhvile. Først og fremmest skal Israel forpligte sig til at stoppe de målrettede angreb mod palæstinensiske ledere.

Derudover skal Israel stoppe med at skyde palæstinensiske demonstranter i Gazastriben, skriver AFP.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce