Annonce
Alarm 112

It-ansat får fængsel for svindel mod Carlsbergfondet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Østre Landsret har stadfæstet en dom om bedrageri for millioner. Ansat udnyttede, at han havde to job.

En ledende og betroet medarbejder udnyttede i flere år sin stilling som it-ansat og snød Carlsbergfondet og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab for et større millionbeløb.

I september sidste år fik den 48-årige mand en fængselsdom på tre år og seks måneder i Københavns Byret. Han havde begået bedragerier for godt ni millioner kroner, lød det.

Han ankede dommen, men tirsdag har Østre Landsret stadfæstet byrettens dom.

Det var i perioden 2011 til 2016, at Henrik Slaatorn udnyttede sin stilling som it-konsulent og sekretariatschef, hvor han blandt andet forfalskede fakturaer og bogførte bilag i begge firmaer.

Det var muligt for ham at svindle, da han havde to job.

I Carlsbergfondet var han ansat som it-konsulent, mens han i Videnskabernes Selskab var ansat som sekretariatschef.

Udbetalingerne, som Slaatorn foretog, var til hardware, software og forskellige it-løsninger. Men varerne blev aldrig modtaget.

Han fabrikerede desuden fakturaer og bilag, mens han enkelte gange godkendte fakturaer fra en leverandør, som ikke længere eksisterede.

Det fremgik af en redegørelse, som ifølge Berlingske blev sendt ud til Videnskabernes Selskabs ansatte i 2017, at Henrik Slaatorn var ansat i selskabet i 25 år.

Men nu er han dømt for bedrageri, databedrageri og dokumentfalsk.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab blev stiftet i 1742, mens Carlsbergfondet blev stiftet i 1876.

Fondet ledes af en bestyrelse på fem personer, som vælges blandt de danske medlemmer af Videnskabernes Selskab.

Medlemmerne kontrollerer direkte den velhavende danske fond.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Annonce