Annonce
Erhverv

IT? - Det er da noget, vi genbruger

DCC er en del af Juhl Bach Holding og blev stiftet i 1995, og direktør Kent H. Jeppesen har været med ombord siden april 1996. Ejerforholdet er 80-20 i Juhl Bach Holdings favør. Kent H. Jeppesen er medlem af bestyrelsen i søsterselskaberne Edgemo, Egiss og Panzerglass. Foto: Henrik Skov Anhøj

Når store datamængder flytter op i skyen, og smid-ud-og-køb-nyt samfundet er på retur, så giver det igen god mening at sælge brugte computere, forklarer Kent H. Jeppesen, direktør for Dansk Computer Center. Europas største distributør af overskuds-IT omsætter for mere end en halv mia. kroner om året fra hovedsædet i Hinnerup.

SØFTEN: Dansk Computer Center er rykket tilbage til start. Brugt IT-udstyr er nemlig igen en eftertragtet vare i Europa.

For mens Hinnerup-virksomheden i de seneste 20 år mere eller mindre udelukkende har bygget en omsætning på den gode side af en halv milliard kroner om året op ved at købe og sælge nye it-produkter, der er kommet i overskud i det ene europæiske land og videre til et andet, så er Dansk Computer Center - i daglig tale DCC - igen ved at få gang i den genbrugsforretning, som successelskabet springer ud fra.

- Brugte varer bliver brugt igen - også i vores del af Europa. Der er helt sikkert på ny et marked for brugt it - og der er penge i det, selv om salget endnu kun fylder mindre end fem procent i DCC samlet set, siger direktør Kent H. Jeppesen.

Han peger på flere årsager til, at genbrugsforretning vokser igen. Der er ifølge direktøren både en ideologisk og teknologisk forklaring:

- Det er jo en ny fortolkning af den cirkulære økonomi, og idéen om ikke at smide ud, hvad der stadig virker, og så betyder det, at store mængder af data i dag flytter op i skyen, at kravet til processoren bliver mindre. Derfor behøver maskinen ikke være den nyeste nye.

Kent H. Jeppesen har været en del af DCC siden april 1996 - året efter etableringen - og ejer 20 procent af virksomheden. De øvrige 80 procent ligger hos Juhl Bach Holding.

Annonce

DCC og de andre

Dansk Computer Center A/S (DCC)Grundlagt i 1995

Distribution af IT-overskudsvarer i Europa

148 medarbejdere - hovedkvarter i Hinnerup og salgskontorer i Skellefteå (Sverige), Hamborg (Tyskland) og Bratislava (Slovakiet)

Omsætning (2017): 525.612.000 kroner

Resultat før skat (2017): 5.287.000 kroner

EBITDA: 21.765.000 kroner

Edgemo A/S

Grundlagt i 2011

Forhandling af IT-hardware og konsulentydelser

75 medarbejdere i Hinnerup og Albertslund

Omsætning (2017): 331.601.000 kroner

Resultat før skat (2017): 5.973.000 kroner

EBITDA: 6.140.000 kroner

Egiss A/S

Grundlagt i 2013

IT-service og salg til store globale kunder

35 medarbejdere i Hinnerup og Birkerød (hovedkontor)

Omsætning (2017): 513.663.000 kroner

Resultat før skat (2017): - 1.908.000 kroner

EBITDA: 8.359.000 kroner

Panzerglass A/S (Retail Distribution)

Grundlagt i 2013

IT-service og salg til store globale kunder

57 medarbejdere i Hinnerup og på de i alt 10 salgskontorer i verdenen.

Omsætning (2017): Ikke oplyst

Resultat før skat (2017): 1.210.000 kroner

EBITDA: 3.038.000 kroner

Dansk Computer Center har siden 1995 skabt sin forretning på at købe IT-produkter, hvor de er i overskud i Europa, klargøre eller bygge dem om til et nyt salg dér, hvor købere vil betale for dem og uden at komme i konflikt med garantier med videre. Foto: Henrik Skov Anhøj

Europas største distributør

Køb og salg af overskuds-IT på tværs af europæiske lande er i øvrigt en ganske god forretning for Europas største distributør på området med hardware-speciale i produkter fra Lenovo og HP. DCC har tradition for at levere pæne overskud og ofte i den to-cifrede milllionklasse. Senest 21,765 mio. kroner (EBITDA) i 2017-regnskabet, mens bundlinje landede på 3,5 mio. kroner.

Forretningen står på fire hovedområder: Ny retail - det vil sige restprodukter, der af den ene eller anden årsag ikke kan afsættes på et marked, Re-manufacturing - nye varer, der er kommet retur, og som skal gøres klar til salg igen, og Re-furb, der er afdelingen for genbrugsprodukter, hvor brugte varer bliver gjort klar til et nyt liv hos en ny bruger. Endelig er DCCs fjerde forretningsben - distribution af intrastruktur til datacentre som nødstrømsanlæg, racks og lignende.

Omsætningen på 525.612 mio. kroner i 2016 fordeler sig sådan på de fire platforme: Re-manufacturing 45 procent, Ny retail 40 procent, infrastruktur 10 procent og Re-furb fem procent.

Danmark er stadig hovedmarkedet, mens Tyskland, Sverige og Storbritannien følger efter. DCC har salgsafdelinger i Hamburg, Skellefteå på den svenske nordøst-kyst samt Bratislava i Slovakiet.

- Vi må ikke flytte varer uden for Europa i forhold til vores aftale med producenterne. Derfor er vores marked begrænset hertil, forklarer Kent H. Jeppesen.

Foto: Henrik Skov Anhøj

Omsætning langt over milliarden

Udover at bygge sin egen forretning op har Dansk Computer Center også stået fadder til tre af Favrskovs største startup-succeser inden for de seneste 10 år - selskaberne Edgemo, Egiss og Panzerglass. Sidstnævnte står bag brandet og beskyttelsesglassene af samme navn til smartphones og tablets, og som sponsorerer sportsstjernerne Cristiano Ronaldo, Caroline Wozniacki og Astralis (e-sport).

- DCC har været backbone for alle tre virksomheder i startup-fasen med hensyn til logistik, administration og kapital. På den måde har de været iværksættere på førsteklasse, og deres succes viser, hvor stor betydning det har, når den bagvedliggende organisation er på plads, siger Kent H. Jeppesen.

De fire selskaber har tilsammen en omsætning på langt over en mia. kroner. Faktisk når DCC og Egiss i dag den milepæl alene.

Omsætningen på Panzerglass holder selskabet for sig selv af konkurrencemæssige hensyn. Der har dog hidtil været tale om langt mere end en fordobling fra år til år. Vækstraten lød på henholdsvis 400 og 200 procent i 2015 og 2016.

100.000 forsendelser om året

Hos Dansk Computer Center handler fremtiden om at fortsætte væksten på et endnu mere globaliseret marked. Salget foregår stadig via telefon og mail, men det er webforretningen, der først og fremmest vokser.

- Vi bevæger os fra den personlige betjening til en mere automatiseret salgsproces, og vi sælger også vores varer via Amazon og Ebay i dag. Her slås slaget på, hvilke varer du har, og hvor du kan afsætte dem, og vi bruger produktbeskrivelserne på CNet til at køre vores varer op imod og til at gøre os klar til digitaliseringen, fortæller Kent H. Jeppesen.

DCC processer mere end 100.000 forsendelser om året lige fra paller til enkelt enheder, og al logistik bliver styret fra hovedsædet i Søften.

- De primære kunder er mindre forhandlere af IT-udstyr rundt omkring i Europa. Der er ingen af dem, som typisk holder lager, men vi leverer typisk inden for tre dage, siger Kent H. Jeppesen.

Alle re-manufactured varer bliver mærket henholdsvis guld, sølv og bronze. Kategorien fortæller, hvilken stand varen holder i forhold til at være fabriksny, og hvor stor den prismæssige besparelse er 15, 20 eller 25 procent.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce