Annonce
forside

IT-guru spår om Stiftens fremtid: Robotterne skriver nyhederne til din personlige assistent

Preben Mejer har indsigt i robotternes talenter og holder gerne foredrag om dem. Han forudser at robotter - omend ikke i menneskeskikkelse, men som computerprogrammer - vil brede sig som skribenter på medierne. Foto fra arrangement i Odense: Birgitte Carol Heiberg

Vi har bedt byens IT-guru Preben Mejer spå om, hvordan det hele ser ud 25 år fra nu. Fremtidens nyheder laves af teams af droner og software robotter, journalister og fotografer, og de produceres til DIN digitale assistent

Morgendagens Stiften vil være sprællevende, have masser af journalister og være endnu mere dynamisk, end den Stiften vi kender i dag. Men alt vil ændre sig - alt fra måden man indsamler nyheder på, over produktionen til distributionen af nyhederne. Alt vil ændre sig radikalt, og Stiften vil være endnu bedre end i dag. Nyheder i morgen er nyheder lige nu, som de sker i dette øjeblik

I gamle dage opsnusede journalister historierne. Morgendagens nyheder vil komme ind via mange kanaler. Softwarerobotter vil overvåge nyhedsstrømme og sociale medier, og hvis noget begynder at udvikle sig, undersøger de sagen, gør opmærksom på historien, og ofte skriver de endda historien. Hvis nyheden er stor nok, kommer der en ægte, levende journalist på banen, men ellers publicerer robotten selv automatisk historien.

Er det en nyhed, der er billeder i, afgår der automatisk droner, som fotograferer uheldet på E45 og sender billeder hjem. I andre tilfælde er det lokale billeder eller en fotograf, der tager billedet - som i øvrigt oftest er video.

Annonce
Da Århus Stiftstidende fyldte 200 år i 1994, bad vi amerikanske mediekendere give et bud på, hvordan avisen ville se ud i dag. De forudså, at vi ville læse avis på en såkaldt tablet. Hvordan den ville se ud, anede ingen, men avisens nyansatte tegner Jens Nex gav et bud... som iste sig at holde meget godt stik, ikke sandt? Grafik: Jens Nex

Indholdet er mere fragmenteret og fra mange kilder. Til at supplere en kerne af journalister har avisen et netværk af samarbejdspartnere, der leverer indhold, alt fra anmeldelser til nyheder fra udvalgte lokalområder, rejsebeskrivelser og den slags. Det betyder, at man kan være langt mere fragmenteret og levere mikro-nyheder fra lokalområder, eller nyheder, der kun har interesse for begrænsede læserskarer, og på den måde tilfredsstille individuelle behov og interesser.

Indholdsbegrebet vil også ændre sig. I gamle dage var der et skel imellem artikler og annoncer. Af og til var der en live-event som for eksempel Byens Bedste. I fremtiden vil artikler kunne rumme salg af produkter, blot der gøres opmærksom herpå. Og nyhederne vil blive mere og mere noget, der foregår lige nu - i "real-time". Det vil sige, at man ser hele udviklingen omkring Byens Bedste direkte nu og her, og med mulighed for at købe, smage undervejs.

Stiften er på den måde selv endnu mere involveret i at skabe nyhederne. Stiften skaber kvalitetsbegivenheder, og på den måde er avisen endnu mere værdsat i lokalområdet.

Hele forretningen omkring det at producere nyheder ændrer sig i løbet af 2020'erne. I gamle dage betalte man for fast og statisk indhold, og så var det op til avisen at få solgt annoncer og abonnementer. I fremtiden er modellen meget mere dynamisk. Man afregner efter en model, der blandt andet vægter, hvor meget artiklerne læses, og hver enkel artikel bærer sin egen ophavsinformation. Det vil sige, at når jeg skriver en artikel, bærer den mine rettigheder, og jeg får betaling efter, hvor meget den læses, eller hvad det nu er for kriterier, der er lagt ind. Til at styre hele det komplekse afregningssystem bruges Blockchain.

Preben Mejer

Digital fremtidsforsker og IT-guru med base i Aarhus.

I dag direktør for konsulentvirksomheden Radr, hvor han rådgiver om digitale muligheder og udfordringer

Han har beskæftiget sig med den nyeste teknologi i en menneskealder. Startede Danmarks første og største IBM PC forhandler, DanaData, og den første kommercielle internet udbyder i Danmark, TDC Internet.

Desuden har han været med til at lægge grunden til IT Parken Katrinebjerg, Alexandra Instituttet, og var stifter af Innovation Lab.

Journalister og robotter med personlighed

Nyheder og indhold skabes og indsamles af softwarerobotter, men i tæt samarbejde med journalister og redaktører. Der sidder dygtige journalister og færdiggør artikler, der hvor det er nødvendigt. Eller justerer på vinkler og perspektiv efter behov. Benarbejdet er ofte gjort af softwarerobotter.

Artiklerne er justerbare på måder, de færreste drømmer om. Man kan vælge at få nyhederne korte og fyndige, og så er det robotten, der står for det hele. Eller man kan vælge en mere detaljeret, eller perspektiverende artikel, og så er en journalist ofte med på opgaven.

Man kan også vælge at få sine nyheder med forskellig tone. Stiftens navnkundige redaktør og superjournalist Hans Petersen er måske om 20-25 år så småt på vej på pension. Men robotten kan skrive historien, så den har samme tone, som han bruger i sine artikler og ledere. Robotterne har gennemlæst tusinder af artikler og mails og har på den måde et billede af personlighed og holdninger, man vil endda kunne spørge den til råds, og den vil kunne svare med de holdninger, som dens menneske-original står for. Man vil kunne genoplive for længst afdøde og lade H.C. Andersen skrive en rejsebeskrivelse fra nutidens Italien eller Winston Churchill skrive om problemerne på Balkan.

Min digitale assistent hjælper mig

På samme måde som Hans Petersen nu er blevet delvist digital, har jeg fået en digital assistent. Assistenten kender mig, den ved, hvad jeg interesserer mig for, og den kender mine planer. Den ved, at jeg i næste uge skal til italien, og holder derfor øje med artikler og nyheder om Rom. Den ved også, at jeg skal spise italiensk mad herhjemme som opvarmning til turen, så den finder menu og vinforslag frem, og naturligvis gode tilbud, der passer.

På nyhedsfronten ved assistenten, hvad jeg foretrækker at blive informeret om, og at jeg gerne vil have korte nyheder, suppleret af længere artikler og anmeldelser fra byens teater- og koncertliv. Desuden følger jeg alt det nyeste indenfor miljøområdet.

Jeg kan skifte form på mine nyheder, noget vil jeg gerne høre, og når det handler om teater, vil jeg gerne se uddrag, eller trailere, andet vil jeg gerne læse i ro og mag.

Det er grundlæggende det samme indhold, der antager forskellige former, fuldstændig efter mit ønske, indholdet er dynamisk, og det betyder også, at jeg kan skifte form på det undervejs fra tekst til video, eller hvad jeg nu ønsker.

Hvordan ser Stiften ud?

Det vil være muligt - men utrolig sjældent - at opleve en avis på papir. Af miljøhensyn er den trykte avis næsten afskaffet.

At kunne fordybe sig i avisen er afløst af andre teknologier, der giver den samme fordybelse. Når man vil opleve Italien inden rejsen, sidder man med briller eller en stor skærm, hvor man oplever Rom, næsten som at være der selv. Det kan også afløse selve rejsen, så man af miljøhensyn bliver hjemme. Tidsrejser bliver også populære, man kan opleve det gamle Rom, gå en tur ud ad Via Appia Antica, meget livagtigt. Eller opleve Aarhus i gamle dage med bymure og byporte.

I begyndelsen af 2020'erne kommer vi ind i Ambient Computing-æraen. Muliggjort af kunstig intelligens får vi mulighed for at betjene ting, enten ved vores tilstedeværelse (computeren ved, hvad jeg ønsker), ved tale, eller endda sommetider blot ved tankens kraft. Derfor er der ikke så meget brug for papir, og smartphonen spiller heller ikke så stor en rolle mere. Der er skærme overalt, der kan være små skærme i mine briller, hvis jeg ønsker det. Min robotbils forrude er en skærm, og jeg vil kunne få talt information, i det omfang jeg ønsker det. Det sørger min digitale assistent for.

Stiften vil være befolket af dygtige journalister og dygtige robotter, der arbejder tæt sammen. Læserne er ikke længere bare læsere, men ofte med til at skabe nyhederne. Nyhederne flyder umærkeligt på tværs af video og lyd og tekst, og læseren kan skifte, selv midt i en nyhed, hvis man foretrækker et andet format. Nyhederne er ikke bare friske, de er noget, der sker LIGE NU, i dette øjeblik.

Velkommen til en sprællevende avis med kurs mod de 250 år.

Hvad i alverden er...

Blockchain
Blockchain (blok-kæde) er en form for åben og distribueret kassebog - eller journal - hvor alle involverede parter har en kopi. En liste af datablokke, der vokser ved hver ny transaktion eller hændelse.

Man kan kalde blockchain konsensus-teknologi, fordi sikkerheden ligger i, at alle, der har den distribuerede kæde, "er enige". Hvis nogen piller ved kæden, brydes ensartetheden og konsensus, og kæden er ikke længere gyldig. Nogle mener, at Blockchain vil få lige så stor betydning for transaktioner, som internettet har haft for kommunikation.

Ovenpå Blockchain lægger man dét, som transaktionen egentlig handler om: betalingsclearing, copyright-håndtering, en krypto-valuta som Bitcoin eller registrering af papirer.

Det er en uhyre effektiv og sikker måde at håndtere transaktioner på, og den rummer enorme perspektiver for administrations- og transaktionsbesparelser. Den åbner også for helt nye muligheder som for eksempel intelligent håndtering af copyright og intelligente selvregulerende kontrakter.

Droner
En drone er i princippet en flyvende robot. Droner er godt på vej til at indgå i vores hverdag og arbejde på nye måder og i et større omfang, end vi har set før, og de bliver væsentligt bedre dag for dag ved hjælp af kunstig intelligens.

Droner vil vi se overalt, de holder øje med vildtlivet på savannen, inspicerer broer og højhuse med infrarøde kameraer, er politiets forlængede arm og flyver i forvejen, når trafikken sinker patruljen, leverer pizzaer - eller medicin uvejsomme steder i Afrika, de fotograferer og tager video, og så er de en del af en ny type infrastruktur.

AI er Artificial Intelligence - kunstig intelligens
Udviklingen indenfor AI i de seneste par år gør, at vi allerede nu står med noget, der kan overskygge selv de største teknologigennembrud, der gik forud.

Computerkraft, internet og forskning indenfor AI er gået op i en højere enhed. Det vil revolutionere den måde, vi betjener computere på. Den vil gøre AI til ligeværdig partner i projekter, den vil overtage og overfløddiggøre jobs, skabe nye jobtyper, og den vil give os mennesker intellektuelle super-kræfter.

Der er flere kategorier af AI. Jo dybere man går, desto mere avanceret bliver AI-teknologierne. Her er der tale om to områder, der ligger inde i hinanden. Yderst machine learning, hvor computeren er i stand til at tage ved lære uden at være specifikt programmeret til de områder og opgaver, hvor den skal tage ved lære. Her kan være tale om at løse opgaver, der kan afvige eller udvikle sig, men ofte er det konkrete handlinger, opgaver eller noget, der er blevet automatiseret, og algoritmerne hjælper så med at løse opgaven.

Indeni ligger det allermest spændende lag, Deep Learning. Deep Learning er en delmængde af AI, hvor en række neurale netværk har en struktur, der kan minde om den menneskelige hjerne. De bevirker, at computeren kan tilpasse sig. Den kan overføre sin viden til andre anvendelsesområder og for eksempel bruge sin viden om japansk til at tale koreansk. Og den kan programmere sig selv uden menneskelig indgriben. Neurale netværk er i stand til at kigge på de data, der passerer gennem dem og klassificere dem. Flere lag af neurale netværk kan ligge ovenpå hinanden og klassificere millioner af emner, objekter og data. Og gennem klassificeringen sker læringen.

Virtual Reality og Augmented Reality
Virtual Reality giver os mulighed for at være til stede i en digital virkelighed, der kan være en tro kopi af en fysisk virkelighed, og se, opleve, lære eller arbejde steder, der tidligere ville kræve vores fysiske tilstedeværelse.

Augmented Reality er et nyt lag ovenpå virkeligheden, som kommer ind med den tredje bølge. Virkeligheden vil - hvor det er relevant - blive beriget med et informations- eller videnslag.

Er du for eksempel i tvivl om hvordan du skal samle din nye Ikea-reol? Instruktionen vises i dine briller, ovenpå reolen, så du bliver hjulpet igennem samlingen. Andre steder vil spilverdener og digitale objekter smelte ind i den fysiske hverdag

Augmented-, virtual- og mixed reality vil komplimentere den almindelige virkelighed i varierende grad gennem telefoner, briller og lukkede skærme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce