Annonce
Debat

It-skandale hos politiet er et alvorligt slag mod tilliden til samfundet

På kant: Et demokratisk samfund baserer bl.a. sin eksistens på befolkningens tillid. Herunder ikke mindst tillid til de bærende søjler og aktører i samfundet. I det danske samfund omfatter det bl.a. Skat og politiet.

Tilliden til Skat efter sammenbruddet - og ikke mindst de fejludbetalte mia. i udbytteskat - taler sit tydelig sprog. Men i den forgangne uge har vi været vidner til samme tillidsbrud indenfor politiet.

Politiet har arbejdet med teleoplysninger i 2012-19 – som kan have været faktuelt forkerte som afgørende beviser i alvorlige straffesager. Det drejer sig om 10.000 sager, som rigspolitiet nu skal gennemgå. Fejlen er, at de informationer, som politiet brugte som bevis for, at en anklaget befandt sig et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, alligevel ikke er korrekte. Fejl som kan have ført til justitsmord.

Derfor er det en meget alvorlig sag. Både overfor dem, det er gået ud over. Alle, der har prøvet at få deres retssikkerhed krænket, ved, hvor ondt det gør. Men også i forhold til borgernes tillid til politiet.

Derfor bør politiet tage sagen alvorligt - og derfor ikke selv undersøge og vurdere, om fejlen har medført til justitsmord.

Men jeg håber også, at politiet fremover er lidt mere forstående overfor de mennesker, der tillader sig at stille spørgsmålstegn ved samfundets øgede elektroniske overvågning. Hidtil har standardsvaret været, at så længe man er uskyldig, har man intet at frygte.

Og endelig kunne en god forklaring på, at sagen først kommer frem nu, være på sin plads. Rigspolitiet fik kendskab til sagen i november 2018. Man rettede fejlen i marts 2019. For forklaringen er forhåbentlig ikke, at man ville afvente, at valget var overstået – så er der nemlig grund til endnu mere mistillid.

Annonce
Carl Holst
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears har en amerikaner i overskud

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce