Annonce
Østjylland

Italien lurer på bødekrav til selskab bag kollapset bro

Regeringsleder i Italien langer ud efter selskab bag kollapset bro og truer med bødestraf.

Der kan være et omfattende bødekrav på vej til selskabet bag den bro, der i sidste uge kollapsede i byen Genova i Italien. 43 mennesker blev i den forbindelse dræbt.

Det siger premierminister Giuseppe Conte i et interview til den italienske avis Il Corriere della Sera.

- Mappen (om bødestraf, red.) ligger i min taske, og jeg har rejst rundt med den de seneste dage, siger han i interviewet.

Helt konkret skal kravet rettes mod holdingselskabet Atlantia, som ejer selskabet Autostrade per l'Italia, der drev broen i Genova.

Atlantia har allerede tilbudt 500 millioner euro - svarende til 3,7 milliarder danske kroner - til ofrene for ulykken. Ifølge Giuseppe Conte er det beløb et beskedent bidrag til ofrene.

- De kunne firedoble eller femdoble beløbet i mellemtiden, siger Conte.

Conte bliver også spurgt om den italienske regering har planer om at nationalisere motorvejsnettet i Italien. Til det svarer Conte, at regeringen undersøger, hvordan den bedst tjener offentlighedens interesse.

Derudover er det ikke givet, at Atlantia skal genopbygge broen i Genova, fortæller Conte. Regeringen har angiveligt modtaget flere forskellige tilbud på opgaven, siger han i interviewet.

Regeringen selv har varslet, at den vil præsentere en plan for at øge kravene til sikkerheden blandt italienske broer.

I en kronik har Antonio Occhiuzzi, der er direktør for Italiens Nationale Forskningsråd, advaret om, at broen i Genova måske ikke er et enestående tilfælde.

Ifølge direktøren står der flere broer rundt om i Italien, der ligesom broen i Genova har overskredet sin levetid. Derudover er flere ældre broer bygget til mindre køretøjer, end der benyttes i dag.

Ved statsbegravelsen for ofrene blev flere pårørende væk. En del af dem udeblev i protest over politikerne, som de mener har andel i ansvaret for broens kollaps.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce