Annonce
Erhverv

- Iværksætter-fællesskaber bremser væksten

Udover at være serie-iværksætter og investor er Jonathan Løw også foredragsholder med egen virksomhed - Listen Louder. Billedet her er fra efteråret, da århusianeren udgav Gurubogen, hvori han har samlet 100 artikler om innovation, iværksætteri og ledelse skrevet af nogle af verdens fremmeste iværksættere og ledere. Foto: Axel Schütt

Den århusianske serie-iværksætter og investor Jonathan Løw er vant til at udfordre det startup-miljø, som han selv er en aktiv del af. Denne gang lyder opfordringer til iværksættere: Kom ud af kontorfællesskaberne og flyt ind hos en etableret v

Jonathan Løw ved godt, at han stiller sig frem i skudlinjen. Men han gør det, fordi han mener, at det er nødvendigt.

De populære kontorfællesskaber for iværksættere er vokset frem i både små og store byer i Østjylland og resten af landet i de senere år, men nu er det ifølge den århusianske serie-iværksætter og investor på tide at se nærmere på, om fællesskaberne faktisk også får det bedste frem i de mange startup-virksomheder, der flytter ind i dem.

Svaret er i nogle tilfælde nej, mener Jonathan Løw.

- Det er udmærket, hvis der er tale om selvstændige og enkeltmandsvirksomheder, som ikke stræber efter vækst, men i stedet ønsker sparring med ligesindede. Der giver et fællesskab rigtig god mening. Der er imidlertid den risiko for vækstvirksomheder, at fællesskaberne kan risikere at bremse deres vækst, hvis vi ikke er meget opmærksomme på, hvordan vi designer dem, vurderer Jonathan Løw og fortsætter:

- Er der tale om 15 selvstændige kommunikationsfolk, fotografer og social media eksperter, så er det klart, at de kan have glæde af at udveksle erfaringer og kunder med hinanden. Sådan er det imidlertid ikke, når man skal gøre en startup til en scale-up. Her er vores udfordring i Danmark nærmere den, at vi ikke skaber nok relationer imellem startups og de etablerede virksomheder. Det er ofte i dette møde, at ny innovation, vækst og forretninger finder sted, men det er de færreste iværksætterfællesskaber, hvor den type virksomheder får plads. Det er vi nødt til at få kigget på.

Annonce

Brug for en ny bro

Jonathan Løw skynder sig at understrege, at han ikke ønsker at kritisere de ildsjæle, der står bag kontormiljøerne:

- Man kan kun have sympati for dem, der bygger fællesskaber om. Det er fantastisk at se deres engagement, og derfor er mit budskab nærmere til virksomhederne end dem, der udlejer lokaler og kontorer.

Der er brug for at bygge en ny bro for iværksætterne i Danmark, og den bør ifølge Jonathan Løw ikke kun føre til business angels, venture fonde og kapitalfonde, men også til de etablerede virksomheder og den synergi, det kan skabe med en startup.

- Som kommende vækstvirksomhed har du brug for kapital, erfaring, netværk og stærke kunderelationer. Alt dette kan det etablerede erhvervsliv levere på en langt mere direkte måde end en exit-sulten investor, mener Jonathan Løw.

Han peger på samtidig på et nyt studie fra Bain offentliggjort i Harvard Business Review, som viser, etablerede virksomheder er 1700 gange så effektive til at skabe nye vækstforretninger som en startup. Det er derfor i mødet mellem den nye spiller og den etablerede forretning, at der virkelig er vækst og gevinster at hente.

Win-win for begge parter

Gevinsten gælder i øvrigt også for den etablerede virksomhed i en ny alliance, som både kan være i form af en traditionel investering, et opkøb eller et egentligt vidensbaseret fællesskab og samarbejde afhængig af den konkrete case.

- For de etablerede virksomheder er virkeligheden den, at de over de kommende år skal igennem en markant digitalisering, forøge deres viden omkring nye og fremadstormende teknologier samt arbejde endnu mere med nytænkning og agilitet. Alt dette vil de kunne få adgang til, hvis de etablerer intelligente og strategisk velgennemtænkte alliancer med de unge vækstvirksomheder, lyder det fra Jonathan Løw.

Inspirationen bør vi hente udefra:

- Der er i dag meget langt imellem det mindset og den kultur, som findes i de smarte og hippe iværksættermiljøer i København og så de konventionelle vækstlokomotiver på Fyn, i Jylland og her i Aarhus, og netop denne kulturkløft er den største væksthæmmer i Danmark. Der findes en række virksomheder, som selv er begyndt at arbejde med problematikken og tage startups ind, men der bliver endnu ikke tænkt i større fællesskaber, hvor der er en blanding af det hele. Altså både iværksættere og etablerede virksomheder, som vi ser andre steder i verden.

Dårlig idé at isolere sig

Det handler ifølge Jonathan Løw om, at fremtidens vækstvirksomheder får nemmere ved at tilføre de etablerede spillere nogle af de elementer, som de savner i dag, mens det etablerede erhvervsliv på samme tid får optimale vilkår for at bidrage med likviditet, erfaring og netværk for de unge aktører på banen. Og her risikerer iværksætter-fællesskaber at være en del af problemet frem for af løsningen, fordi fællesskaberne har tendens til at lukke sig om sig selv, mener han:

- Frem for at flytte ind i eksisterende kontormiljøer bør iværksætterne overveje at ringe til etablerede virksomheder for at høre om de har ledige lokaler, som de kan sidde i, for netop det telefonopkald kan være vejen til mere vækst.

Jonathan Løw har for vane at udfordre det iværksætter-miljø, som han selv har været en aktiv del gennem 20 år. For eksempel da han i 2014 stod bag eksperimentet Tre-to-en.nu, hvor tre hold med seks iværksættere blev sat til at bo sammen i samme lejligheder i to måneder med det fælles mål at starte en virksomhed op. Det foregik på tre højskoler rundt i landet.

Men da du samlede iværksættere i et fællesskab på den måde strider det ikke netop imod idéen om at undgå isoleringen?

- Nej, det var noget andet. Det var træning i at være iværksætter fra idé til virksomhed. Et accelerator-forløb. Det, vi snakker om her, er iværksætter-virksomheder med to-tre ansatte, som er klar til at tage næste skridt, og jeg vil også anbefale virksomhederne fra dengang at connecte med etablerede partnere i stedet for at rykke ind i miljøer med sidestillede, slutter serie-iværksætteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce