Annonce
Erhverv

Iværksætter har succes med pandebånd til børn med høretab

Rikke Amdisen står bag iværksættervirksomheden Ciha, som hjælper børn med høretab. På to år er første produkt på markedet i både Europa og USA. Foto: Jens Thaysen
Iværksættervirksomheden Ciha hjælper børn med høretab. Selv søger Ciha gerne hjælp hos Erhvervshus Midtjylland, som har skubbet til de internationale ambitioner. På to år er første produkt på markedet i både Europa og USA.

RANDERS: Rikke Amdisen etablerede i 2017 Ciha for at forvandle sine erfaringer med stimulering af hendes egne børn til en forretning.

Til trods for at døtrene er født døve, var de begge i en alder af to et halvt år mere sprogligt udviklet og talte bedre end gennemsnittet på grund af ekstra sprog-fokus. Det vil hun inspirere til at give andre børn.

- Mange børn er bagefter sprogligt, når de starter i skole. Derfor sælger vores webshop hjælpemidler og legetøj, der kan inspirere forældre til at stimulere deres børns sprog, siger iværksætter Rikke Amdisen.

Hendes mand Jens Amdisen driver i forvejen virksomheden Fabrika, og derfor anbefalerede han at kontakte Erhvervshus Midtjylland for at få vejledning og input til at udvikle virksomheden. Og det er i høj grad lykkedes.

Ciha har blandt andet fået hjælp til at udvikle et pandebånd, som sørger for at holde børns høreapparat fast, når de tumler rundt, mens de leger.

- Vores pandebånd bliver solgt som tilbehør af høreapparatproducenten Cochlear. Først blev det lanceret i Europa, og vi ville gerne ind på det amerikanske marked også. Men vi var i tvivl om hvilken godkendelse, der var nødvendig, fortæller Rikke Amdisen.

Virksomhedskonsulenten i Erhvervshus Midtjylland blev kontaktet igen. For holdningen i Ciha er, at det bedre betaler sig at købe rådgivning i stedet for at bruge tyve timer på selv at finde en løsning, som måske ikke er optimal.

- Specialist-rådgivning er dyr, men mulig, når erhvervshuset medfinansierer. De har blandt andet sammen med os investeret i en digital strategi samt automatisering af vores ordrer, så vi ikke skal bruge så meget tid på at pakke produkter til forsendelse, siger Rikke Amdisen.

Når ordrerne pakkes af en ekstern leverandør, kan hun i stedet bruge tid på at skrive nyhedsbreve og blogindlæg, som giver værdi for kunderne.

For det var netop at inspirere andre, hun gerne ville med Ciha.

Annonce

Om Erhvervshus Midtjylland

Erhvervshus Midtjylland er sat i verden for at hjælpe iværksættere og virksomheder med at få sat struktur på deres muligheder og fremtid.

Erhvervshus Midtjylland er et af landets seks erhvervshuse, som yder specialiseret erhvervsservice i forbindelse med opstart, udvikling og konsolidering.

Erhvervshus Midtjylland er sat i verden og finansieret af de midtjyske kommuner. Derfor er vores vejledning gratis. Begrundelsen er den økonomiske og beskæftigelsesmæssige gevinst, der ligger i at understøtte små og mellemstore virksomheders muligheder for at tage rigtige valg baseret på uvildig vejledning.

Besøg www.erhvervshusmidtjylland.dk for mere information.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];