Annonce
Alarm 112

Jødisk formand: Uden politi var der intet jødisk liv i Danmark

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Det Jødiske Samfund glæder sig over politiets store indsats for at finde gerningsmænd efter hærværk i Randers.

To mænd blev onsdag varetægtsfængslet for omfattende hærværk mod 84 gravsten på en jødisk gravplads i Randers.

I foreningen Det Jødiske Samfund vil man endnu ikke glæde sig over fængslingerne.

Men sagen har igen vist, at politiet tager truslen mod danske jøder meget seriøst.

Det mener Henri Goldstein, der er formand i Det Jødiske Samfund.

- Vi ved jo ikke, om det er de rigtige mennesker eller ej. Det positive er, at politiet er så utroligt aktive for at finde gerningsmændene, siger han.

En af de anholdte i sagen er leder af en afdeling af organisationen Den Nordiske Modstandsbevægelse. Gruppen betegner sig selv som en revolutionær nationalsocialistisk kamporganisation.

Det kom frem under onsdagens grundlovsforhør, at der er fundet jakker og sko med pletter af grøn maling hos en af de sigtede.

Henri Goldstein hæfter sig dog ikke ved, hvilken baggrund personerne bag ugerningen har.

- Om det er højrefløjen, venstrefløjen eller midten er ikke vigtigt for os, fordi det er de samme skændinger, siger han.

Ifølge Henri Goldstein er jøderne i Danmark under stigende pres. Det skyldes ikke mindst en øget polarisering i samfundet.

- Man kan se til Folketingsvalgene, at yderfløjene er mere og mere repræsenteret, og det er ikke noget, vi bryder os om, siger han.

Antisemitiske episoder og angreb som det, der fandt sted i Randers i weekenden, og angrebet i 2015, hvor en jødisk vagtmand blev dræbt foran synagogen i København, har sat tydelige spor hos de danske jøder, forklarer Henrik Goldstein.

- Stemningen er bekymret. Det er ikke nogen hemmelighed, at politi og militær gør en kæmpe indsats for at beskytte os. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at hvis der ikke var et dansk politi, der tager det så seriøst, så vi der ikke noget jødisk liv i Danmark.

Det er ifølge Henrik Goldstein ikke kun fra politiet, at de danske jøder mærker opbakningen efter hærværket i Randers.

- Reaktionerne har været utrolig positive. Det er væltet ind med solidaritetshilsner og støtteerklæringer, og selv om baggrunden er ubehagelig, så har det været en pragtfuld oplevelse.

- Det kristne Danmark har virkelig bakket os op, og det betyder meget i en bekymret tid, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Annonce